Anmeldelse #395: Bag lukkede døre

Bag lukkede døre – B.A. Paris – 303 sider

Gaveeksemplar fra Jentas.

 

Årets bedste domestic noir
Der er bøger, man ved er spændende. Som man hører om igen og igen, og altid i et positivt lys. Sådan en bog er Bag lukkede døre. Jeg har simpelthen hørt så mange rose den her bog. Den har længe ligget øverst i bunken af bøger, jeg gerne vil læse, men af en eller anden grund, har jeg hele tiden skubbet den til side. Indtil nu. Og nu sidder jeg så her og melder mig i koret af folk, der ikke har andet end ros tilovers for den.

Første kapitel var lidt langtrukkent, og jeg havde min tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde ville få læst bogen færdig, men så skal jeg da ellers lige love for, tingene tog fart. Jeg læste bogen på et døgns tid, og det imens jeg passede mit arbejde. Jeg gik (meget) tidligt i seng, bare for at kunne stå tidligt op og læse en masse, inden jeg skulle afsted. Så engageret er jeg sjældent i en bog, men det var virkelig fedt at opleve.

Det, der gjorde mig så investeret i den her bog, det var klart det psykologiske spil. Jeg elsker sådan noget. Det var virkelig nervepirrence. Det kom i bølger, og når der så ikke skete noget, så vidste man bare, at det var fordi, der var optræk til noget større. Ligesom når der i gyserfilm er helt stille, så ved man også bare, at lige om lidt, så kommer der altså noget grimt. Det var lige præcis sådan det var at læse den her bog.

Personerne var rigtig spændende at følge, især naboerne. De var simpelthen portrætteret så godt, at de blev en spændingsfaktor i sig selv. Selvom det var voldsomt, så føltes de også alle troværdige, og det gav gys hele vejen ned langs rygraden.

Jeg vil absolut anbefale den her bog til alle, der ikke holder sig tilbage for et godt gys. Desværre bliver den bare endnu mere uhyggelig af, at mange af tingene sagtens kan foregå i virkeligheden.

Kender du Jack og Grace? Han ser godt ud og er velhavende. Hun er både charmerende og elegant. Han kæmper for voldsramte kvinder og har aldrig har tabt en eneste sag. Hun er den perfekte hustru, der forguder sin mongolide lillesøster og er fremragende til både havearbejde og at lave mad. De er stadig nygifte, men det virker allerede, som om de har alt. Man kan bare ikke undgå at kunne lide dem. Man bliver fortryllet af luksussen og den lette stemning i deres hjem, af deres imponerende middagsselskaber. Man får lyst til at lære Grace bedre at kende.

Men det er ikke så let, for Jack og Grace er mildest talt uadskillelige.

Nogle ville sige, at det er ægte kærlighed. Andre ville undre sig over, hvorfor Grace aldrig tager telefonen. Eller hvorfor hun aldrig kan mødes til en kop kaffe, selv om hun ikke arbejder. Hvordan hun kan lave så overdådige måltider og stadig være så slank. Eller hvorfor hun tilsyneladende aldrig tager noget med sig, når hun går hjemmefra, ikke engang en kuglepen. Og hvorfor alle vinduerne i stueetagen er sikret med metalskodder.

Gad vide, hvad der egentlig går for sig bag de lukkede døre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge