Anmeldelse: Evermore + udfordring

Titel: Evermore 
Org. titel: Evermore (The immortals #1)
Serie: De udødelige #1
Forfatter: Alyson Noël
Sider: 345
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Tænk, hvis du kunne læse folks aura og høre deres tanker, og hvis du kendte hele deres livshistorie – bare ved en enkelt berøring… Ville det være en velsignelse eller en forbandelse?
Meget mod sin vilje er sekstenårige Ever blevet skolens outsider nummer et. Efter en tragisk ulykke, hvori hele hendes nærmeste familie omkom, har hun nemlig fået clairvoyante evner. Og det er pinefuldt at kunne se auraer, høre folks tanker og få hele en persons livshistorie serveret blot ved en flygtig berøring. Særligt, når man ikke kan slukke for evnerne.
Men så får klassen en ny elev, og han kan hjælpe Ever. Damen Auguste er flot, eksotisk, rig og ved altid, hvad hun tænker. Men hvem eller hvad er Damen egentlig? Han har både en lys og en mørk side, og han hører til i en fortryllende ny verden, hvor ægte kærlighed varer evigt 

Min mening: Da jeg havde læst første kapitel, blev jeg bange. Jeg tjekkede lidt anmeldelser på nettet og blev endnu mere bange. Alle sammenlignede med Twilight. Jeg bryder mig ikke om Twilight, så udsigten til 345 sider med samme plot, det var bare for meget. Jeg lagde bogen på hylden to ugers tid, men tog så fat på den igen, den skulle jo have en chance.
Og hvor er jeg glad for, jeg gav den en. Den overraskede mig meget. Og de første 100 sider kunne måske godt minde om Twilight, men synes den her bog havde et eller andet ekstra, som gjorde jeg holdt mig kørende. Jeg endte faktisk med at være ret glad for den her bog og jeg skal helt sikkert have fat i fortsættelserne engang. Det var en sød og varm historie. Plottet var måske lidt tyndt og man skulle egentlig relativt langt, før der begyndte at ske det helt store, men der var noget der gjorde, at jeg faktisk var lidt ligeglad.
Det var egentlig en lidt ligegyldig bog, som alligevel var værd at læse. Jeg håber I forstår, hvad jeg mener. Den er et friskt pust i hverdagen. 
Jeg vil helt sikkert anbefale bogen her til min søster, der er ret glad for Twilight, men jeg vil også anbefale den til folk der ikke kunne lide Twilight. Lad jer ikke afskrække! Det er jeg i hvert fald glad for, jeg gjorde! 

Karakter: 4/5








———————————————-




Ang. bogudfordringen i toppen, min tanke er, at hvis man har lyst til at deltage, så kan man smide en kommentar her til et af mine indlæg eller inde på selve udfordringens side. Jeg vil så linke til alle der deltager. Jeg har i øvrigt tilføjet de sidste bøger til min liste og skiftet lidt af de andre ud, men nu skulle listen være endelig – eneste ændring vil være, hvis ikke jeg kan skaffe bøgerne :-) Kig endelig forbi og spred også gerne ordet. Det bliver da sjovt. Jeg går selv i gang med at læse en bog fra listen i morgen. 

Anmeldelse: Sandheder og løgne

Titel: Sandheder og løgne
Org. titel: —

Serie: Sandheder og løgne #1
Forfatter: Mette Julin
Sider: 345
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: “Det er for dit eget bedste, Søs,” forsøgte Philip.
Mit eget bedste?” fnøs jeg hånligt. “Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glæder jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!”


Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os.
“Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?”

Jeg skulede til ham. “Det har jeg allerede gjort. Jeg taler aldrig til jer igen.”


Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs.
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.

Min mening: Jeg ved ikke hvad det er, men det er noget her. Mette Julin har fat i noget, der bare er helt rigtigt. Med mine 21 år falder jeg nok lidt uden for den tiltænkte målgruppe, men det skal nu ikke afholde mig fra at være begejstret. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så forstår jeg det egentlig ikke helt selv. Sproget var meget simpelt, så det var ikke lige dét der imponerede mig. Handlingen var heller ikke rigtig ny for mig, der er skrevet masser af bøger om teenage oprør før. Alligevel er det her en af de bøger om det emne, jeg vil huske i lang tid fremover.
Én ting kan jeg dog sætte fingeren på. Titlen. Jeg forventede en masse familiehemmeligheder på baggrund af titlen, men på lige netop det område, blev jeg skuffet. Jeg følte generelt ikke der var de store sandheder/løgne i bogen. Ikke nok til at kalde bogen sådan i hvert fald.
Man skulle relativt langt ind i bogen, før der for alvor begyndte at ske noget, men lige netop i den her bog, synes jeg ikke det gjorde noget. Igen, jeg ved ikke hvorfor.
Når det så er sagt, så kommer Mette virkelig godt fra start med denne her bog. Jeg glæder mig allerede til at læse toeren. Og når jeg ikke lige kan hive et kort frem og sige, at det er netop det, der gør, jeg var glad for bogen, så må jeg jo erkende, at nogen gange er der bare bøger man bliver glad for uden grund. Man kan sige, jeg burde giver højere karakter, men jeg er ikke sikker på, hvad den høje karakter så skulle stå for…
Denne bog er stærkt anbefalet min 12-årige søster, jeg er sikker på hun vil få noget ud af den også :) Og toeren er reserveret til mig selv på biblioteket.

Karakter: 3,5/5

Anmeldelse: Mens vi endnu er her

Titel: Mens vi endnu er her
Org. titel: Life as we know it
Serie: Last survivors #1
Forfatter: Susan Beth Pfeffer
Sider: 363
Sprog: Dansk



Fra goodreads: Miranda’s disbelief turns to fear in a split second when a meteor knocks the moon closer to the earth. How should her family prepare for the future when worldwide tsunamis wipe out the coasts, earthquakes rock the continents, and volcanic ash blocks out the sun? As summer turns to Arctic winter, Miranda, her two brothers, and their mother retreat to the unexpected safe haven of their sunroom, where they subsist on stockpiled food and limited water in the warmth of a wood-burning stove.

Told in journal entries, this is the heart-pounding story of Miranda’s struggle to hold on to the most important resource of all–hope–in an increasingly desperate and unfamiliar world.
Min mening: Jeg blev meget positivt overrasket over den her bog. Jeg havde selvfølgelig en idé om, at den ville være spændende, men ikke  spændende. Jeg startede på den fredag aften og da jeg brugte weekenden på kemi kursus, fik jeg ikke rigtig tid til at læse der. Alligevel sad jeg flere gange og tænkte på den her bog, som jeg ellers ikke engang var 100 sider inde i endnu. Den tog mig virkelig med storm! Den var spændende, kærlig og “realistisk”. Når jeg skriver “realistisk”, er det selvfølgelig fordi selve handlingen måske ikke kunne finde sted, men følelserne og tankerne der går gennem Miranda, de er rigtig flot beskrevet.
Det kan nok være, det her er en bog for børn og unge (tillader mig at høre under den kategori lidt endnu ;) ), men jeg vil nu mene voksne mennesker også vil kunne få lidt ud af den. Man kan let sætte sig ind i, hvordan Mirandas mor prioriterer sine børn højere end sig selv, hvordan hun gemmer følelserne væk og lader overlevelsesinstinkterne sætte ind.
Det eneste der faktisk irriterede mig lidt, det var at halvvejs inde i bogen, begyndte forfatteren at kalde lillebroren for Jon i stedet for Johnny. Det kunne godt forvirre lidt, når man nu var så langt inde i bogen.
Jeg har allerede reserveret toeren på biblioteket.
Karakter: 4/5

Anmeldelse: Before I fall





Titel: Before I fall
Org. titel: Before I fall
Forfatter: Lauren Oliver
Sider: 339
Sprog: Engelsk


Fra goodreads: What if you had only one day to live? What would you do? Who would you kiss? And how far would you go to save your own life?

Samantha Kingston has it all: the world’s most crush-worthy boyfriend, three amazing best friends, and first pick of everything at Thomas Jefferson High—from the best table in the cafeteria to the choicest parking spot. Friday, February 12, should be just another day in her charmed life.
Instead, it turns out to be her last.
Then she gets a second chance. Seven chances, in fact. Reliving her last day during one miraculous week, she will untangle the mystery surrounding her death—and discover the true value of everything she is in danger of losing.

Min mening: Jeg forventede en hel masse af den her bog. Jeg havde læst så mange gode anmeldelser. Det der møder mig er noget helt, helt andet. Det er en bog, der faktisk er lidt ligegyldig. Alt det der med “ih men du kommer sådan til at tænke over livet”, det holdt bare slet ikke stik her! Overhovedet. Jeg kedede mig gennem halvdelen af bogen. Jeg følte ikke noget som helst sympati med Samantha, hovedpersonen. Hun virkede bare som en typisk overklassepige.
Misforstå mig ikke. Bogen er okay, men det er nok ikke en, jeg vil læse mere end den her ene gang. Dog kunne jeg godt lide “Dag 6”. Den synes jeg var god. Men resten af bogen, sagde mig faktisk ikke så meget. Jeg følte mig på en eller anden måde bare for gammel til den her bog. Jeg er godt klar over, jeg nok er lidt over målgruppen i forvejen, men der findes rigtig mange gode børne- og ungdomsbøger. Den her var ikke en af dem. Det synes jeg i hvert fald ikke. Men er man de der 14-16 år, så vil man garanteret holde af den og synes den er god.

Karakter: 2,5/5

Anmeldelse: Han er bare ikke vild med dig





Titel: Han er bare ikke vild med dig
Org. titel: He’s just not that into you
Forfatter: Greg Behrendt & Liz Tuccillo
Sider: Ca. 250
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: I årtier har kvinder snakket sammen på cafeer og til selskaber, eller de har ført sene telefonsamtaler for at analysere mænd og deres underlige adfærd. »Han er bange for at blive såret.« »Måske vil han ikke ødelægge vores venskab.« »Måske føler han sig intimideret af mig.« Eller »Han er lige gået ud af et forhold.« 
Greg Behrendt og Liz Tuccillo er her for at sige at på trods af gode intentioner, spilder kvinderne deres tid. Mænd er ikke så komplicerede. Og der er ingen skjulte budskaber. 
Sandheden er: »Han er bare ikke vild med dig«.
Som regel er fyre for bange til direkte at sige: »Du er ikke den jeg skal være sammen med.« Men deres handlinger viser præcist hvad de føler.
Behrendt og Tuccillo har gjort op med fantasierne omkring mænds adfærd og undersøgt scenarier der fastholder kvinder i utilfredsstillende forhold. Gennem sjove eksempler og afdækkende sandheder bliver budskabet slået fast: Næste gang kvinder føler behov for at regne ham ud, så kan de tænke på denne fantastiske tanke: »Han er bare ikke vild med dig«.



Min mening: Der er folk der bliver forargede og der er folk der lever efter bogen. Til dem kan jeg bare sige: “Tag lige en slapper!” Hvor blev jeres humor af? Saml den lige op fra gulvet engang.
Der er masser af humor i bogen og det er også gjort klart, at der findes eksempler der afviger fra bogen råd. Så er det jo op til en selv, om man vil finde sig i en hel masse. Men helt ærligt… Hvorfor skulle man spilde sit liv på en mand, der knalder med andre, skammer sig over en eller slår op? For mit vedkommende er det slut med at sidde hjemme og græde snot, jeg er mere værd end det. Om det var bogen eller grinene undervejs, der gjorde udslaget, det ved jeg så ikke.
Ej nu skal det heller ikke lyde som om, jeg har siddet og haft det skidt over fyre, sådan er det jo ikke :)
Læs den, men tag lige dine humor briller på først. Ellers vil du få en forfærdelig oplevelse ;)



Karakter: 4/5

Boganmeldelse: Dagbog fra i morgen

Titel: Dagbog fra i morgen
Org. titel: The book of tomorrow

Forfatter: Cecelia Ahern
Sider: 373
Sprog: Dansk



Fra bagsiden: Da 17-årige Tamaras far dør og efterlader en dyb gæld, må hun sammen med sin mor flytte hjem til sin onkel og tante, der bor i en lille landsby. Mens moren lukker sig inde i sin sorg, er Tamara overladt til sig selv og sin kedsomhed og længsel efter Dublin.
Men da hun i den lokale bogbus låner en gammel, læderindbunden bog med lås på, begynder der at ske uventede ting. Tamaras liv forandrer sig for evigt, da hun finder ud af, hvad bogen gemmer…


Min mening: Jeg er vandt til fra Aherns bøger, at lære en hel masse. Det plejer at være en lektie i at elske folk, at tage sig tid til det der er vigtigt osv. På det punkt blev jeg virkelig skuffet i den her bog. Det føltes som om hun ville fortælle os, at hver familie gemmer på en hemmelighed, hvad enten vi vil det eller ej.

Bogen var langsom og man skulle godt 100 sider ind i den, før den egentlige handling begyndte at finde sted. Og alligevel gik det langsomt. Der var for mange sider og for lidt handling. Den her bog kunne have nøjes med at fylde 250 sider, det havde været nok. Jeg gider ikke bruge 100 sider på introduktion. Det er bare ikke godt nok, Ahern. Havde du lidt for travlt, da du skrev den her?

Ej, så er det heller ikke værre, jeg vil ikke skræmme jer væk. Det er bare fordi jeg er ret glad for Aherns andre bøger. Jeg elskede “Hvor regnbuen ender”, “Gaven”, “P.S. Jeg elsker dig” – og alle de andre. Den her bog kunne jeg godt have været foruden – eller også skulle der bare have stået en anden forfatter på bogryggen. Jeg mener, jeg har givet alle Aherns andre bøger topkarakter på goodreads, så når den her får den karakter den gør, er det jo en ret ringe karakter.

Karakter: 3/5

Anmeldelse: Hår(d)

Titel: Hår(d)
Forfatter: Dennis Jürgensen
Sider: 192

Fra bagsiden: Hold på hår og briller, når Dennis Jürgensen tager dig med på en oplevelse fyldt med kærlighed og humor! 

Jeg stirrede på hende. Vi havde snakket sammen i 20 minutter og hun var allerede i fuld gang med at bage på mig. Hvad foregik der? Jeg var komplet desorienteret, og begyndte at få paranoide tanker om at hele festen måske var et kæmpestort skjult kamera med Sally i spidsen og mig i hovedrollen: 
“Mine damer og herrer! Førsteprisen for Årets Fjols i kategorien Skaldede Impotente Mænd Uden Chancer går ubetinger til … Birger Madsen!


Min mening: En bog uden ret meget handling, men med rappe replikker og sjove vendinger. Jeg havde ikke ret høje forventninger da jeg gik i gang, men valgte bogen fordi den var relativt kort og jeg simpelthen bare havde mistet læselysten. Den har jeg nu fået tilbage! Det handler om Birger, der allerede som 27-årig er tyndhåret og på vej til at blive impotent. Derudover har han en meget dominerende mor. Der er ikke meget mere at sige om handlingen. Det hele gik meget stærkt og var meget sjovt. Jeg sad flere gange og irriterede familien, fordi de var nød til lige at høre et sjovt citat. Ups! Jeg sad også og grinede højt flere gange.


“Hold op med det vrøvl,” fortsatte pigen og viftede fingeren foran min næse som om hun ville viske mig ud. “Jeg er ganske almindeligt medlem af folkekirken og jeg går kun i kirke juleaften, men hvis du begår selvmord kommer du ikke i Himlen.”“Det gør ikke noget,” svarede jeg afværgende. “Jeg lider alligevel af højdeskræk!”

Man skal ikke læse bogen og sidde med en masse forventninger om en fantastisk historie, man skal læse bogen, hvis man trænger til et godt grin. Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke læste bogen noget før!
Karakter: 4/5

Anmeldelse: One moment, one morning

Titel: One moment, one morning
Forfatter: Sarah Rayner
Sider: 416
Her har vi en bog, det tog mig en del tid at læse. Godt 1½ uge, hvis ikke mere. Det var ikke handlingen den var gal med, næ det var mig! Jeg kunne simpelthen ikke kapere det i hovedet. Jeg sad med tårer ned af kinderne flere gange, nøj jeg synes det var hårdt at læse den. Men hvor er jeg glad for, jeg gennnemførte det. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har læst den her bog.

Den handler om en kvinde, hvis mand dør på toget. Hun ser det hele. Det samme gør en anden kvinde. Gennem en hektisk uge følger vi enken, en veninde og kvinden fra toget, der også så det. Et venskab opstår. Manden efterlader sig desuden to børn, en søn på 5 år og en datter på 3. Det er en hjertevarm fortælling, den er smuk, sørgelig og sjov. Men for søren hvor gør det ondt at læse, hvordan hun fortæller børnene, at faren er død, at han er i himlen og leger med deres kat.
Jeg kan helt sikkert anbefale den her bog til alle (kvinder), den er virkelig fantastisk!

Karakter: 5/5 – en ny på min favorithylde!

Anmeldelse: 3096 dage

Titel: 3096 dage
Forfatter: Natascha Kampusch
Sider: 274

Fra bagsiden: Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af. Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig “ulækre” eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på – og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op. Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et “offer” – hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid. At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

Min mening: Vi kender vel mere eller mindre allesammen til Nataschas historie. Her redegør hun for det meste af sine 8½ år i fangenskab. Det var et bekendtskab med både angst og smerte. Man kan undres over, hvordan hun overlevede det og så stadig var i stand til i det hele taget at skrive en bog. Man skulle jo tro, hun var helt psykisk kørt ned. Det er en fortælling om overlevelsesinstinkt ligeså vel som viljestyrke. Jeg fik tanken flere gange, at sidder man og sukker lidt over livet, så tænk på Natascha. For hende var de to minutters frisk luft guld værd. Noget vi andre bare tager for givet.
Sproget i bogen er ikke det bedste, men det fungerer og det er historien der er det vigtigste lige her. Samtidig springer den dog noget frem og tilbage i tid og kan til tider virke forvirrende. Jeg tog flere gange mig selv i at være i tvivl om, hvor vi lige var henne af tidsmæssigt. Det er synd, men overskygges for mig af handlingen. 
De sidste par ord vil jeg dedikere til afslutningen. Det er meget rørende og et symbol på, at man i mange tilfælde kan, hvad man vil. Ud af det 8½ år lange fængsel er kommet en selvstændig ung kvinde. Kan ikke lade være at tænke lidt på Den grimme ælling, selvom det her selvfølgelig er langt sørgeligere!


Karakter: 4/5

Anmeldelse: Kun hvis du har lyst




Titel: Kun hvis du har lyst
Forfatter: Margaux Fragoso
Sider: 320

Fra bagsiden:
Hun er syv. Han er 51. Han charmerer hendes mor og fylder et forsømt barn med opmærksomhed og en følelse af at være Alice i Eventyrland. Men han nøjes ikke med at være hendes uskyldige legekammerat, han bliver med tiden både hendes reservefar og hendes elsker. Med udsøgt og forfinet manipulation ændrer han hendes liv, indtil hun er på kanten af selvmord. Det bliver dog ham, der ender med at slå sig selv ihjel. På det tidspunkt har deres forhold varet i 15 år.
Kun hvis du har lyst er en rørende, nødvendig og uafrystelig selvbiografi om et ubærligt emne. Det er en bog for alle – med eller uden børn – fordi den uden omsvøb dokumenterer, hvordan en pædofil kan tryllebinde et barn, og hvordan en pige kan ende i frit fald. Bogens forfatter og hovedperson, Margaux Fragoso, demonstrerer med sit retrospektive klarsyn, sin rystende ærlighed og sit store sproglige overskud, at det er muligt at komme videre. Selv for et barn, der er blevet gjort fortræd i det meste af sin barndom.
Kun hvis du har lyst blev fuldt fortjent solgt til udgivelse i flere end 20 lande allerede inden udgivelsen i USA.

Min mening:
Jeg forventede noget helt andet af den her bog. Jeg gik ind til den med en forventning om ulækre fortællinger og billeder, men det var der faktisk ikke så meget af. I stedet begyndte jeg at forstå Margoux, hvorfor hun gjorde og valgte, som hun gjorde. Jeg begyndte sågar at tænke, at havde det været mit liv der havde været sådan, så havde jeg fundet mig i lige så meget som hende. Det sørgelige i den her fortælling er ikke hendes forhold til den pædofile. Det er hendes far. Dét er det værste i den her bog. Jeg savner dog at få at vide, hvordan det gik hende umiddelbart efter. Hvad med hendes far, har hun noget med ham at gøre i dag? Jeg sidder tilbage med en masse store spørgsmål, men uanset hvor mange efterfølgere der ville komme til bogen her, så vil jeg nok altid føle der mangler noget.
Som “The Globe and Mail” skriver: “Marguax Fragoso minder os om, at pædofile ikke er en særlig kategori af mennesker. De køber cornflakes, lufter hund og ordner have”. Det er lige netop sådan det er! Den her bog kan noget. Det er et must at læse den her bog, hvis man spørger mig. Det er en rigtig smuk historie, som samtidig bare er så utrolig sørgelig. Læs den!

Karakter: 4/5