Gæsteindlæg: Sandra Schwartz – Om at skrive for unge

Så blev det onsdag og min tur til at overtage stafetten i vores lille temauge om læsevanskeligheder hos unge. Egentlig har jeg snydt lidt, for jeg har nemlig givet den videre til forfatter Sandra Schwartz, som har lavet et lille gæsteindlæg, hvor hun fortæller om det at skrive til unge, der har lidt svært ved det med at læse.

Billede fra Sandras hjemmeside.

Hvordan skriver man en bog, der er let at læse, men som samtidig har en handling som f.eks. en 15-årig er interesseret i?

Helt overordnet tror jeg, det handler det om at kende sin målgruppe. Og det gælder uanset om man skriver til børn, unge eller voksne, og uanset om det er letlæst eller ej.
Hvis man skal skrive til unge, skal man vide, hvad de går op i, hvordan deres hverdag ser ud, hvilke problemer de tumler med, hvordan de taler, hvad de taler om osv. Hvis man rammer plet på indhold, skal en bog nok fænge, uanset om den er letlæst eller ej.

For illustrere min pointe vil jeg nævne mine forfatterspirer. Det er unge mellem 11 og 18 år, som går til skrivning hos mig på Valby Bibliotek. De er hverken læse- eller skriveudfordrede.
Da mine letlæste ungdomsbøger Klamt kys og Festen udkom på Alinea i efteråret, havde jeg dem med. Begge bøger er på 40 sider og fuldt illustrerede af Bodil Bang Heinemeier. De har stærke forsider og et appellerende graphic novel-agtigt look.
Det var Ikke, fordi jeg troede, de ville synes, bøgerne var særligt interessante. De læser jo bøger som Hunger Games, En mand der hedder Ove og Harry Potter.
Men jeg tog fejl. De slugte dem. Og de var vilde med dem. Noget af det flere af dem af sig selv fremhævede ved bøgerne var, at jeg rammer ungdomslivet rent og skriver om interessante temaer som overgreb, alkoholisme, mobning, fester, venskab og forelskelse.

Det er klart, at en letlæst historie er mere enkel i sit sprog og sin handling. Men det betyder ikke, at problemstillingerne ikke er komplekse. Det betyder blot, at de er formidlet i et sprog, der er let at forstå. Bare fordi en ung har svært ved at læse, er han eller hun jo ikke dum. Unge kan sagtens læse mellem linjerne, særligt når de også har illustrationer at støtte sig til.

Anbefalinger fra Sandra:

Zoom-serien som udkommer på Rosinante & Co., og bl.a. indeholder Havets tåre og Sandra egen bog, Sort Lucia. Du kan se titlerne i serien her.
Sort læseklub udkommer på Alinea og er en række bøger fra 12 år og op. Serien indeholder bl.a. Farligt spil og Sandras Klamt kys. Den serie kan du læse om her.

Derudover anbefaler Sandra følgende grafiske noveller:

Jeg er enig i, at selvom man måske ikke læser så godt, så er man jo ikke dum. Det handler meget om, ikke at tale ned til den unge, for som Sandra siger, så kan de jo godt læse mellem linjerne og forstå, hvad der sker. 

Jeg har faktisk ikke læst de grafiske noveller, som Sandra her anbefaler, så jeg skal da helt sikkert tjekke dem ud. Jeg håber også I fik lidt ud af Sandras skriv. I morgen kommer der et indlæg om hjælpemidler til læsningen ovre hos Karina på Crossing Journeys. Jeg håber, I også har lyst til at følge lidt med der.

Stort tak til Sandra, for at være med til at sætte fokus på temaet. Hvis I har lyst til at lære mere om hende og hendes bøger, så tjek hendes hjemmeside ud. I kan også følge hende på Instagram og Facebook.

Temauge: Læsevanskeligheder hos unge

Jeg er gået sammen med et par andre dygtige medbloggere om at køre et lille tema i næste uge. Vi vil gerne sætte fokus på læsevanskeligheder hos unge. Her kommer en lille præsentation af, hvad der kommer til at ske i løbet af ugen:

Mandag 27/3: Ea vil fortælle lidt om det at være ordblind og de barrierer, man støder på, når man har svært ved at læse. Hun vil også komme med et par anbefalinger af bøger. Det foregår på hendes blog Chamberlains Bookcorner.

Tirsdag 28/3: Sofie skriver om, hvordan man kan få adgang til lydbøger, og hvordan de kan være en vej ind i litteraturen. Det foregår på Bogslottet.

Onsdag 29/3: Jeg får besøg af forfatter Sandra Schwartz her på bloggen, som vil fortælle lidt om at skrive bøger, der er lette at læse, men som også har en handling, unge mennesker vil kunne lide.

Torsdag 30/3: Karina anbefaler nogle bøger, og fortæller om, hvilke hjælpemidler, der findes. Det foregår på Crossing Journeys.

Fredag 31/3: Malene og hendes kollegaer anbefaler bøger, som kan findes i boghandleren netop nu. Det kan du læse om på Wondrous Bibliophile.

Søndag 2/4: Rikke interviewer bibliotekar Lone Petersen om læsevanskeligheder hos unge, og bringer nogle anbefalinger. Det er på bloggen Flyv med mig.

Jeg håber, I har lyst til at følge lidt med på de forskellige blogs. Jeg er sikker på, der kommer nogle gode anbefalinger, tips og tricks, så du er godt klædt på næste gang, der kommer en med læsevanskeligheder og spørger efter anbefalinger eller råd.

Oprørerne (Sagaen om Talon #2)

Oprørerne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #2 – 400 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Mere action, mindre kærlighed. En endnu bedre toer.
Bind to i Talon sagaen starter nogenlunde samme sted, som etteren sluttede. Men hvor etteren havde stort fokus på kærlighed, så havde bog to mere fokus på action og, som titlen afslører, oprør. Det var fedt at kunne mærke, at det faktisk var en bog, der handlede om drager. Min fornemmelse i bog et var, at de ikke fyldte særlig meget, men det blev der lavet om på her i bog to. Og det var rart. Nu var vi ligesom blevet introduceret til konceptet, så nu blev der kørt lidt mere på med handlingen og dragerne.

Skrivestilen var udemærket – og her er jeg nødt til også at nævne oversætter Didde Overgaard, som gjorde det virkelig godt. Der var flere gange undervejs, hvor jeg lagde mærke til det, og det sker ellers ikke så tit.
Bogen er skrevet på en måde, så det er nemt at leve sig ind i miljøet – hvad enten det er mørke labyrintgange eller tætpakkede hotelværelser. Desværre synes jeg synsvinklen skiftede for meget og for ofte, også selvom det ellers var nemt nok at skelne i sproget. Det skabte bare lidt uro i læsningen.

Handlingen tog fusen på mig en enkelt gang. Det ene plottwist havde jeg delvist regnet ud, men det andet? Det kom faktisk bag på mig. Og det var fedt! Jeg sad med åben mund og rystede på hovedet, og havde faktisk lidt svært ved at tro det. Det var ret fedt.
Persongalleriet er småt, og det gør, at det er let at holde styr på, hvem der er hvem – og særligt også, når der er flere navne tilknyttet hver karakter. Det var også hen mod slutningen af den her bog, at jeg begyndte at holde lidt af Wes, som vi ellers ikke har hørt meget til. Han har bare hele tiden været der og opført sig lidt træls. Sådan har jeg det slet ikke med ham længere.

Bogen sluttede ikke helt som jeg forventede, så jeg er straks gået i gang med næste bind, for at se, hvad der nu sker. Ikke fordi, jeg synes der var en stor cliffhanger, men fordi jeg bare ikke kunne lade være.

ny4

Desertør. Forræder. Oprører.
Ember Hill har forladt drageorganisationen Talon og har sluttet sig til oprørslederen Cobalt og hans folk. Men Ember kan ikke glemme Garret Xavier Sebastian, dragedræberen fra Sankt Georg ordenen, som svigtede sin mission – at udrydde hele Embers slægt, da han reddede hende fra en af Talons snigmordere og dermed underskrev sin egen dødsdom.
Fast besluttet på at redde Garret fra at blive henrettet, forsøger Ember at overbevise Cobalt om, at han skal hjælpe hende med at bryde ind i Sankt Georg ordenens hovedkvarter. De har flere snigmordere efter sig, og da de opdager, at Embers bror er en af dem, indser de, at de kan bruge Garret til deres egen fordel, for han kan bidrage med et helt nyt perspektiv i krigen mellem Talon og Sankt Georg-ordenen.
Men en ny sammensværgelse har set dagens lys, og hemmelighederne som begge sider skjuler er både chokerende og livsfarlige. Ember bliver nødt til at beslutte sig. Vil hun trække sig tilbage og vente til det rette øjeblik til at slå tilbage, eller skal hun starte en krig?

The Goal (Off-Campus #4)

The Goal – Elle Kennedy – Off-Campus #4 – 350 sider

Mr. Nice Guy, irriterende forældre og gentagelser. Alligevel en god afslutning.
Fjerde og sidste bind af Off-Campus serien skydes igang med at gentage en del af handlingen fra bog tre. Faktisk en temmelig stor del af den. Denne gang sker det dog med et andet sæt karakterer i hovedrollerne, og derfor gør det heller ikke helt så meget. Når sandheden skal frem, så var jeg desværre bare ikke lige så grebet af denne bog, som jeg har været af resten af serien. Faktisk føltes denne lidt lang og sløv set i forhold til de øvrige bøger.

Jeg var rigtig vild med Sabrina, jeg forstod hende godt. Det fremgår af Goodreads, at der var en del, der ikke var så vilde med hende, og det forstår jeg sådan set også godt. For mig fungerede hun. You either love her or you hate her. Hendes historie var – og er – grum, og jeg græmmes over det bare ved at tænke på det. Ham Ray der, han er da godt nok et svin hva’?! Og det er det faktisk som om, han ikke er den eneste “rigtige voksne” der er. Jeg forstod slet ikke, hvad meningen med Tuckers mor var. Han omtales som noget af en mama’s boy, og han elsker sin mor rigtig højt, det er sådan set også fint nok, men jeg forstår ikke hvorfor! Desværre får jeg kun et negativt indtryk af hende i bogen, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor hun bliver portræteret på den måde, når nu hun er så stor en del af Tuckers liv. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Tucker var okay som hovedperson, men jeg følte ikke, at han havde den helt store historie at byde på, andet end være Mr. Nice Guy. Jeg havde nok forventet mig lidt mere af ham, fordi man jo er vant til, at der altid er “et eller andet” med personerne og deres historie – også hockey-drengene. Sabrina overgik Tucker på så mange punkter, og derfor var hun også mere interessant at læse om, og kunne lettere holde mig fanget end han kunne.

Som altid fik Elle Kennedy mig til at grine og hun fik mig søreme også næsten til at græde. Hun skriver i så levende et sprog, at jeg bare ikke kan lade være med at føle for personerne. Det er varieret og spændende.
Plotmæssigt var det hele måske lige let nok, her tænker jeg på “det store twist.” Jeg tænker, at det bare er lidt for oplagt og nemt at gå med dén løsning, når det er fjerde og sidste bog. Jeg har næsten lyst til at sige, at man så det komme. Det gjorde jeg nok ikke helt, men jeg var heller ikke helt blown away over det. Til gengæld kunne jeg godt lide måden det blev håndteret på, jeg synes virkelig det blev gjort godt, om end jeg godt kunne have brugt lidt mere indblik i tankerne bag. Det er lidt svært at tale om, når ikke man kan afsløre noget :P

Alt i alt en udemærket afslutning, og selvom det er seriens svageste bog, så er den stadig ret god og værd at læse. Og psst! Elle Kennedy har røbet, at der kommer en spin-off engang ;)

ny4

She’s good at achieving her goals…
College senior Sabrina James has her whole future planned out: graduate from college, kick butt in law school, and land a high-paying job at a cutthroat firm. Her path to escaping her shameful past certainly doesn’t include a gorgeous hockey player who believes in love at first sight. One night of sizzling heat and surprising tenderness is all she’s willing to give John Tucker, but sometimes, one night is all it takes for your entire life to change.

But the game just got a whole lot more complicated…
Tucker believes being a team player is as important as being the star. On the ice, he’s fine staying out of the spotlight, but when it comes to becoming a daddy at the age of twenty-two, he refuses to be a bench warmer. It doesn’t hurt that the soon-to-be mother of his child is beautiful, whip-smart, and keeps him on his toes. The problem is, Sabrina’s heart is locked up tight, and the fiery brunette is too stubborn to accept his help. If he wants a life with the woman of his dreams, he’ll have to convince her that some goals can only be made with an assist.

Interview med Elle Kennedy

Om bare to dage udkommer Kamp til stregen, bog fire i Off-Campus serien, på dansk. Det er en fantastisk serie, synes jeg! Derfor er jeg også superglad for at kunne fortælle, at jeg har fået lov at stille Elle Kennedy nogle spørgsmål

Hi Elle. I’m so happy to have you here! Let’s just get right into it. The Goal is releasing in Denmark on March 15th. If you had to describe the book using just three words, what would you say?

Sexy, heartwarming, funny.

Are there any “easter eggs” in your books? Little things that only a few will notice?

Not really, unless you count appearances from characters from previous books.

The series was recently released with the Danish covers in the US. What in particular did you love about the Danish covers, and did you have a say in them yourself?

One of the things I loved about the Danish covers was they were unique, and much different than what we usually see here in North America. They don’t scream “romance novel” when you glance at them, making them more friendly to people who like to read outside the home. My say in foreign edition covers is pretty small, but I had no problems when they were shown to me. I adored them and thought they would be perfect for the print editions here in North America!

The New Adult genre is still pretty new. What makes this genre different and why do you think we need it?

New Adult is great in that it’s very relatable for a lot of people. It’s an age in our lives where we’re still discovering a lot about who we are and an opportunity for our first love.

What’s next from you?

A bit of everything! A new Off-Campus spin-off is starting this year, I’ve got the last book in my Killer Instincts series coming out in April, and I’ve got a couple books I’m writing with Sarina Bowen and as Erin Watt with Jen Frederick!

If we can’t wait that long, what are three books you recommend we check out to pass the time?

Sacked by Jen Frederick (also NA sports romance), Good Boy (co-written with Sarina Bowen), and anything by Danielle Steel!

Thank you so much Elle. It was a pleasure!

Thanks for having me!

————

Glæder du dig også til afslutningen på serien? 

Absolute Lovers (Absolute #2)

Absolute Lovers – S.J. Hooks – Absolute #2 – 352 sider

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.

**DENNE ANMELDELSE INDEHOLDER SPOILERS FRA FØRSTE BIND I SERIEN**

Humoristisk og sjov, men lidt for lyserød fortsættelse
Stephen og Julia er nået et nyt skridt i deres forhold. Semesteret er ved at være slut – og hvad så? Hvad sker der, når Stephen ikke længere er Julias professer? Vil det ændre noget?
En af de ting, jeg var lidt skeptisk overfor var, hvordan og hvilken konflikt vi ville få se. I bog et var det jo det her med, at Stephen var professer og datede en studerende. Det aspekt havde jeg svært ved at se gentage sig i bog to, og jeg var spændt på, hvilken konflikt vi så fik i stedet. Da jeg nåede til den blev jeg faktisk lidt ked af det. Den fyldte ikke ret meget i bogen, og det virkede bare for nemt, den måde det blev løst på. Jeg havde svært ved at relatere til det, jeg synes det var lidt for fint i kanten. Det betød så til gengæld, at bogen her var endnu mere præget af feel good-følelser. Måske lidt for meget til min smag.

Stephens udvikling brød jeg mig ikke rigtig om, og det relaterer sig egentlig meget godt til konflikten. Jeg fandt ham lidt vattet. Han må gerne have og vise følelser, men han skal altså ikke bare ligge sig fladt ned og gøre, hvad Julia siger. Og sådan følte jeg det lidt. Lidt på samme måde havde jeg det også med Julia. Tingene gik bare lidt for nemt for hende, og samtidig følte jeg ikke hun havde lært noget af sine tidligere følelsesmæssige erfaringer med Stephen.
Julia og Stephens omgangskreds kunne jeg omvendt bedre lide i denne bog. De havde en lidt større rolle, syntes jeg, og de var med til at gøre bogen endnu bedre. Det ville ikke have været det samme uden dem. De to familier får også lidt at skulle have sagt og det var et fint lille sideplot at få med.

S.J. Hooks skriver levende og forfriskende, og selvom jeg ikke er helt oppe at ringe over den her bog, så er jeg så absolut ikke færdig med hendes forfatterskab. Den her serie er fyldt med humor og varme, og det er svært at lade være med at grine. Både af de akavede situationer der opstår, men også af de sjove ting, personerne siger. Og det gælder faktisk dem alle. Det er helt klart humoren, der er bøgernes største styrke. De vil lyse op på en ellers grå dag.
Jeg glæder mig over, at Hooks også er udgivet på dansk, og jeg glæder mig bestemt til at læse mere af hende.

ny3

Professor Stephen Worthington er blevet oplært af den frigjorte Julia Wilde. Men hvad der begyndte som uforpligtende sex har udviklet sig til noget mere – i hvert fald for Stephen. Han er fundstændig betaget af Julia og vil andet og mere end sex og hemmelige møder. Julia virker mindre involveret, men hvad hvis hendes afvisende attitude bare en facade? Han beslutter sig for at bevise, at den utrolige kemi, der er mellem dem, handler om andet og mere end bare sex, og sætter alt ind på at vinde hendes hjerte.

I fortsættelsen til SJ Hooks’ succesrige første bog Absolute Beginners, følger læseren Stephen og Julias op og nedture da deres “venner med fordele”arrangement når en skillevej. Humoren og romantikken i Absolute Lovers vil pirre og underholde både dedikerede fans og nye læsere.
underskrift

Absolute Beginners (Absolute #1)

31699709Absolute Beginners – S.J. Hooks – Absolute #1 – 303 sider

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.

New adult med en stærk kvindelig hovedrolle
En ung og naiv kvinde møder en rig og erfaren mand. Sådan går utrolig mange af de her bøger. Den her er en undtagelse. Her er det nemlig ikke manden, der er den erfarne. Det er kvinden, Julia. Og det er faktisk ret forfriskende at læse om. Selvom jeg ikke er vild med alle hendes handlinger hele hendes personlighed, så er hun lige på det her punkt ret sej! Hun er så nede på jorden og ligeglad med, at Stephen måske ikke kender forskel på hverken det ene eller det andet, og det synes jeg faktisk er temmelig dejligt. Hun er ikke fordømmende, men hjælper ham i stedet på rette vej. Samtidig har hun nogle udtalelser, som fik mig til bare at nikke med, fordi jeg synes hun langt hen ad vejen har ret.

Så er der det her lærer-elev rod. Det er efterhånden noget, jeg synes er lidt for brugt, og det optager en del af bogen trods alt. Jeg kan godt se ideen med, at de ligesom bytter roller – han lærer hende det akademiske, hun lærer ham det med kærligheden og det seksuelle. Det var bare ikke helt min kop te. Ikke fordi jeg har noget imod at læse om den slags, det er mere fordi det virkede lidt kunstigt. Jeg synes ikke rigtig jeg fik noget ud af, at skulle læse om, at han var hendes underviser – ikke andet end en konflikt i hvert fald. Det spillede som sådan ikke nogen rolle i historien. Derfor synes jeg godt, det kunne have været undværet.

Humoren i bogen er rigtig fin og især den, der er mellem Stephen og hans (halv)bror. Det var en rigtig fin lille detalje, som jeg synes var vigtig. Der ligger tit en masse insider-ting i en familie, men der var gjort noget ud af at fortælle om den her og få et indtryk af, hvordan de to fungerede som brødre, men også som kammerater. Og humoren imellem Stephen og Julia var også ret sjov, omend også noget kikset.

Alt i alt en okay første bog. Der er plads til forbedringer, men det fornemmer jeg, at der kommer i toeren. Det, at Julia ikke bare er den naive lille pige er næsten nok til, at jeg gerne vil læse videre, men humoren spiller bestemt også en stor rolle her. Jeg glæder mig  i hvert fald allerede til at få tid til næste bind.

ny3

Stephen Worthington er engelskprofessor og lever et velordnet liv. Han underviser tirsdag og fredag, træner med sin stedbror Matt et par gange om ugen og spiser hos sine forældre i weekenden. Og han går altid tidligt i seng.
Der er kun én ting, der forstyrrer ham: den irriterende, sexede studerende Julia Wilde. Han kan ikke vente til semestret er overstået, så han kan slippe for hende.
Lige indtil han en sen aften befinder sig i hendes soveværelse, og rollerne pludselig er byttet om – nu er det hans tur til at blive undervist.underskrift

#JaneEyreDK og Little Women december readalong

unavngivet

Så er november for længst slut og dermed også #JaneEyreDK. Det har været dejligt at følge med i jeres læsning og som en vaskeægtig juleoverraskelse har jeg trukket lod blandt alle indlæg på sociale medier. Vinderen blev fundet på Twitter og er Pernille, som har vundet en bogpakke med tre gotiske bøger fra Lindhardt & Ringhof.

I december er det planen, at der er readalong på Little Women, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke ved, om jeg når den. Jeg vil prøve, men nu får vi se. Det vil foregå under #AlcottDK, og jeg vil i hvert fald holde øje med jeres læsning på de sociale medier. :)

Kommentar til I morgen kommer en ny himmel

9788771593129I morgen kommer en ny himmel – Lori Nelson Spielman – 336 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

Jeg har det rigtig svært med den her bog, og derfor har anmeldelsen også været længe undervejs. Nu er den blevet til en kommentar i stedet. Det er ikke en dårlig bog, det er bare heller ikke nogen ny bog. I den forstand at den minder så utrolig meget om PS. Jeg elsker dig. Alt, alt for meget. Det gjorde, at jeg ikke rigtig kunne nyde bogen. Jeg blev ved med at sammenligne de to. Og så ville jeg egentlig hellere bare have læst PS. Men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Det er svært, når en bog minder en så meget om en anden. Hvordan vurderer man så en bog? Højt? Lavt? Jeg har slet ikke givet den stjerner, for jeg er ærlig talt i syv sind. Skal den have en? Fire? Tre? Jeg kan ikke bestemme mig. Og jeg ved helt ærligt ikke, hvem jeg skal anbefale bogen til. Måske dem, der godt kan lide, når bøger er meget ens?

Nu lyder det bare som om, jeg ikke kunne lide bogen. Det er ikke rigtigt. Det kunne jeg godt. Den var fin. Sød. Underholdende. Jeg kunne bare ikke adskille dem oppe i hovedet. Det gør det hundehamrende svært, at vurdere den her bog alene og danne mig en mening om den.

Jeg tror, at hvis personerne havde haft lide mere dybde, og hvis nogle af målene på listen ikke havde været så urealistiske, så havde jeg syntes bedre om bogen. Den tager nogle problematikker op som f.eks. vold i hjemmet, som jeg synes er vigtige at fortælle om og den behandler dem faktisk også ok. Det er med til, at jeg syntes ok om bogen. Desværre var der også ting, jeg ikke brød mig om; kærlighedsaspektet var jeg uenig i og familiedramaet blev lidt for meget.

Det her er ikke nogen dårlig bog. Det var bare ikke en bog for mig. Jeg kunne ikke finde ud af at bedømme den selvstændigt. Sådan er det vel nogle gange…

——————————————————————–

Brett Bohlinger er nødt til at genopfinde sit liv, da hendes mor dør. Hun havde egentlig regnet med, at hun skulle arve morens familievirksomhed, når sorgen havde lagt sig, og at livet ville gå videre slag i slag. Men hendes mor ville det anderledes. Testamentet dikterer, at Bretts søskende, der alle har familier selv, får firmaet, mens moren har efterladt Brett den bucket list, hun skrev for tyve år siden som fjortenårig.

Brett har nu et år til at opfylde den liste, før hun modtager sin del af arven i familievirksomheden. Familiens advokat Brad Midar skal hjælpe hende på vej.Noget af det er enkelt nok, sådan da: Få en hund, hjælp mennesker, der trænger og køb den hest, du drømmer om, mens andet er sværere: Bliv mor, forelsket og få et bedre forhold til din far.

Da Brett sætter sig for at opfylde sin bucket list, bliver hun konfronteret med både hemmeligheder og ubehagelige sandheder, som for alvor forandrer hende selv og hendes liv.underskrift

Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1)

2356Vejen til Panteon – Boris Hansen – Panteon-sagaen #1 – 428 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

En udmærket start på en dansk fantasy-serie.
Der er langt imellem de fantasybøger, der virkelig tager mig med storm. Jeg kan godt læse dem og være underholdt, men det bliver desværre også bare ved det. Sådan var det også med denne her.
Jeg kunne godt lide, hvordan fantasy universet hang sammen og drog paralleller til det virkelige samfund. Desværre savnede jeg også bare noget viden omkring Zonen – hvorfor og hvordan er vi endt der? Jeg syntes Zonen var et rigtig spændende sted, så derfor ærgrer det mig virkelig også. Jeg håber, det er noget af det, der bliver besvaret i de næste bøger.

Takket være det lette sprog, tog det ingen tid at komme igennem bogen. Den var utrolig hurtigt læst. Og så var den sjov! Jeg var vild med alle referencerne til andre fantasyromaner; Ringenes Herre, Fionavar-gobelinen osv. Jeg fik med garanti ikke fat i dem alle, det har jeg slet ikke læst nok fantasy til, men jeg opdagede da et par stykker ;) På den måde blev det sproglige faktisk en af bogens største styrker i mine øjne.

Den skabelon, bogen er opbygget omkring, er noget man har set før, men grundet referencerne til andre fantasyromaner, så gjorde det ikke noget. Det endte faktisk med at være en sjov lille genkendelighed. Personerne i bogen fungerede egentlig ok, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt flere sider af dem. De var ikke endimensionelle, men jeg synes heller ikke, de havde så meget dybde som jeg havde ønsket mig, desværre.

Jeg tror, at hvis man er vild med ungdoms-fantasy, så vil man elske den her bog. Årsagen til, at jeg ikke blev helt blown away skal nok findes i, at fantasy ikke er min favoritgenre. Det sagt, så synes jeg alligevel, at du skal give den et skud, hvis du har lyst til at læse mere fantasy. Den kan give blod på tanden i forhold til genren i den forstand, at den er så let at komme igennem, samtidig med at den byder på en masse klassiske fantasy træk.

ny3

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.
Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:
Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.
Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..

underskrift