Tangled (Tangled #1)

imagegenTangled – Emma Chase – Tangled #1 – 342 sider

Anmeldereksemplar fra Turbine.

Hylende morsom og skør historie
Der er langt imellem de bøger, hvor humøret bager ryger i vejret fra side et af. Den her bog er sådan en. Den er simpelthen så utrolig sjov og skør, at det halve kunne være nok. Jeg har vitterligt ikke læst noget som den her før. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sammenligne det med. Emma Chase skriver en indre dialog af en slags, som simpelthen bare er så sjov! Historien er fortalt fra Drews synspunkt og han fortæller den direkte til læseren. Det er en anderledes måde at gøre det på, men desværre blev det også bare lidt for meget af det gode. Det er en meget speciel skrivestil, og selvom det egentlig fungerede i det store hele, så var det bare som om, Drew begyndte at gå mig på nerverne jo længere hen i bogen vi kom. Han var simpelthen for provokerende og bedrevidende.

Okay, Drew skal være provokerende og bedrevidende, men behøver det være så overdrevet? Han var lidt for meget til min smag af og til, men omvendt kunne jeg ikke lade være med at heppe lidt på ham. Han var en sjov fyr at følge. Han havde nogle rigtig fine pointer, bl.a. om drenge, fyre og mænd, om forskellen på de tre osv. Der er ingen tvivl om, at han er en intelligent person, det skinnede klart igennem.
Kate var også en rigtig fin person. Hun fandt sig ikke i noget, hun turde sige fra og holdt på sit, så længe hun kunne. Det kunne jeg virkelig godt lide. Og så var hun mindst lige så intelligent som Drew. Jeg elsker virkelig, når kvinderne i en historie er sådan. Nu skal det ikke forstås som at Kate er den perfekte heltinde, for det er hun ikke. Hun har sine fejl og mangler; Hun er stædig og hun nægter at give sig. Noget de fleste vel kender til i større eller mindre grad.

På trods af et lettere forudsigeligt plot, så var historien faktisk ret spændende alligevel. Jeg kunne godt lide, hvordan der hele tiden var to tråde i historien; Kate og Drew og så deres karrierer. Det gik godt i spænd med hinanden, og hvor jeg måske var mindre nysgerrig på hvordan det gik Kate og Drew, så var jeg ret spændt på deres karrierer, hvordan det ville gå med dem. Det var den del, der holdt mig mest fanget sådan plotmæssigt i hvert fald. Mest af alt fordi det var der, man fandt overraskelserne og “det nye.” Selve kærligheden og erotikken var dog lige overdrevet nok; Det der med at de lige har sex 37 gange om dagen, det giver jeg altså ikke meget for.

Alt i alt var det en kærlighedsroman af de rigtig gode, som jeg nød i fulde drag.

ny4

Når rig, smuk og arrogant møder smuk, klog og ambitiøs må tingene nødvendigvis blive indviklede.
Drew Evans laver millionforretninger og forfører New Yorks smukkeste kvinder med et enkelt smil. Så hvorfor har han buret sig inde i sin lejlighed i syv dage, ulykkelig og deprimeret? Han siger selv, at han har influenza, men vi ved alle, at det ikke er tilfældet!

Da Katherine Brooks bliver ansat i Drews fars investeringsfirma, løber den flotte playboy ind i modvind. Hendes professionelle og konkurrencedygtige fremtræden pirrer ham, han synes, hun er lækker og er vildt tiltrukket af hende, men alle hans forsøg på at lokke hende til mere end bare et “hej” fejler.

Hvordan kan en kvinde forvandle en af New Yorks største livsnydere til en ulykkelig og desperat mand…? Ved at lave den ene ting, som han aldrig har ønsket sig at have i sit liv, til den eneste ting, han ikke kan leve uden.

underskrift

Når man forveksler kærlighed med en saks

31348336Når man forveksler kærlighed med en saks – Tomas Lagermand Lundme – 176 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Se på titlen og fortæl mig, hvad bogen handler om. Det kan man ikke, vel? Læs så bagsideteksten. Stadig ingen idé? Nu har jeg læst bogen, og jeg kan fortælle, at jeg stadig ikke rigtig ved, hvad bogen handler om. Alligevel er det noget af det bedste ungdomslitteratur, jeg har læst i år.

Det er en føle-bog. Der er ikke så meget handling, men der er et ordentligt læs af følelser. Af samme grund var det også en bog, jeg blev nødt til at tage et pusterum fra. Det blev simpelthen for meget. Den sugede energien ud af mig og gjorde mig trist til mode. En så lille bog skulle man jo ellers tro, var hurtigt overstået. Pausen var dog ikke længere, end at jeg læste videre næste dag. Denne gang gjorde den mig ikke helt så trist.
Da jeg var færdig med bogen blev jeg helt rørt. Ikke så meget fordi den var trist (det var den også), men fordi den bare var så smuk.

Det er svært at skrive så meget om handlingen, fordi der som sagt ikke var så meget af den og det står heller ikke helt klart for mig, hvad der egentlig skete. Den handlede meget om relationer, både de nære og de fjerne. Om hvordan alting påvirker en. Fornægtelsen i at blive noget, man ikke vil være, men også anerkendelsen af, at det ikke kan være anderledes.

Sjældent har jeg sat så mange streger i en bog, der er så kort. Der var simpelthen så mange fine ting ved bogen. Sproget var også helt utrolig fint og skrøbeligt, og gjorde blot historien endnu mere skarp. Den er skrevet helt uden filter, og jeg blev lidt overrasket i starten, men det virkede. Det hjalp til at sætte fokus på det, det virkelig handlede om, nemlig følelser. Både den fysiske følelse af at et strøj på kinden, men i endnu højere grad den følelse man har indeni, når man bliver forladt af dem, der burde elske en allermest, nemlig ens forældre.

ny5

Han bor ikke længere hos sin mor. Hun sagde, hun havde brug for lidt mere tid. Til at komme ovenpå. Men han kom aldrig hjem igen.

Han bor ikke længere hos sin morfar, Den stolte og stærke morfar, som tog over, da hans mor gav op.

Nu bor han hos Mads i København. Mads som elsker ham. Men han har stadig sår på hænderne, og når han ser sig i spejlet, ser han sin mor.

underskrift

Kommentar til Den røde tråd

29051882 Den røde tråd – Vicki Pedersen – 85 sider

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Jeg havde en ret sjov oplevelse med denne bog. En af novellerne mindede mig sådan om noget, jeg har læst før. Jeg var 100% sikker på, jeg havde læst det før. Jeg blev først lidt vred, da jeg følte mig overbevist om, at forfatteren havde stjålet det andetsteds fra, men efter et par minutter gik det op for mig, at det ikke var stjålet. Jeg havde også læst det før. Jeg var beautiful reader på den her bog – altså en slags betalæser. Undskyld Vicki, at jeg havde sådan nogle grimme tanker om dig :D
Havde jeg været opmærksom på det, dengang for nogle måneder siden, så havde jeg selvfølgelig ikke sagt ja til bogen. Det bliver hurtigt lidt for meget på den måde, synes jeg.

Det er altid sjovt at se en bog rigtigt, som man har arbejdet med. Jeg tror endda, at denne var den første, jeg var med indeover. Det gør det jo unægteligt noget mere specielt. Jeg er glad for, at have den i min samling, og jeg er bestemt også glad for det, der er kommet ud af det rå manuskript, jeg for længe siden sad og læste.

Hvis man godt kan lide fortællinger, der handler om mennesket og grusomheden, så kan jeg bestemt anbefale den her. Det er nogle makabre og bizarre historier, men decideret bange blev jeg ikke. Til gengæld udbrød jeg “føj!” et par gange…

——————————————————————–

Den røde tråd løber gennem villavejene. Villaveje, hvor ikke alt er, som det ser ud til at være. En villavej fuld af hemmeligheder, der gemmes bag lukkede døre. Bag lukkede døre, hvor galskaben trives bedst.

underskrift

Magisk karma (Love Detective #1)

25656608Magisk karma – Alexandra Poter – Love Detective #1 – 391 sider

Anmeldereksemplar fra NB Books.

 

Nogle gange er det en sød og forudsigelig kærlighedsroman, man er i humør til, og så er denne et meget godt bud.

Bogen var skrevet i den typisk lette stil med et strejf af humor. Jeg trak på smilebåndet adskillige gange, men det var sjældent, jeg grinte højt. Måske fordi, det er de samme fejl Ruby begår, som så mange andre heltinder før hende, har begået. Det kan hun selvfølgelig ikke gøre for.
Miljøet i Indien var anderledes og sjovt at læse om, det kunne jeg faktisk ret godt lide.Det spillede bare ;) Især med fornægtelsen af typiske seværdigheder, som så alligevel var spændende og betagende nok. Det kunne jeg helt sikkert godt genkende fra mig selv!

Personerne var ganske ok, især var jeg vild med Rocky, og jeg vil sådan håbe, vi hører mere til ham i den næste bog, fordi helt ærligt, han var altså sjov! Jeg kunne virkelig godt lide ham. Selve Ruby var egentlig også ok, måske lige på kanten til at være for manisk nogle gange. Alligevel var det ok, fordi det som sagt var skrevet i så let et sprog, at det bare var sådan det var. Giver det mening? Jeg synes også hun talte en del om forældrene, men man lærte dem kun at kende igennem hende, man mødte dem ikke rigtigt. Det var lidt noget underligt noget, synes jeg. Hvorfor så snakke så meget om dem?

Plotmæssigt så var jeg lidt skuffet. Udover at være forudsigelig, så lænede den sig også meget op af Shopaholic, synes jeg. Det var ofte samme eller lignende fejl, Ruby begik. Det er svært at være helt nyskabende, men jeg syntes det var lidt for meget til min smag. Desværre!

Egentlig er bogen slet ikke så dårlig, som det sikkert lyder. Den er sjov, let og underholdende. Det er en rigtig fin bog til en dag på sofaen, og nogle gange er det jo alt, hvad man behøver. Jeg er spændt på, hvor Ruby tager os hen i den næste bog (altså lige udover Paris, selvfølgelig ;) )

ny3

Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr. Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet. Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen. Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie.

underskrift

Den faldne djævel (Den store djævlekrig #6)

31302758Den faldne djævel – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #6 – 304 sider

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.

Så nåede jeg slutningen på den her serie og det er egentlig lidt vemodigt, for på mange måder har Kenneth formået at skrive om alt det, der er vigtigt. Og om livet især. Bogen holder sig på ingen måde tilbage og det er så gennemtænkt det hele, at man bliver efterladt med en mavepuster.

Når det så er sagt, så savnede jeg desværre også lidt mere handling i den her bog. Den bar meget præg af, at være afslutningen. Der bliver bundet en fin sløjfe på alle de små historier, men udover det, så sker der egentlig ikke så meget, og det er faktisk lidt en skam. Hvis jeg tænker på bind fire, som var den egentlige slutning, så var der masser af action og historierne blev egentligt fint afsluttet. Jeg ville så gerne, at man havde gjort det samme her. Måske var det brød der blev slået op i bind fem lidt for stort? Jeg synes i hvert fald, det er drønærgerligt, for det er ellers på mange punkter en rigtig fin bog.

Jeg kunne godt lide, at vi mødte flere af de personer, som har formet Filip, her tænker jeg bl.a. på hans mor – andet vil jeg ikke sige, da jeg så nok spoiler nogen. Jeg synes det var herligt at se, at der stadig var nye ideer på bordet og nye opskrifter at opbygge denne fortælling efter. Det var med til, at den ikke kørte fast i samme rille, selv efter så mange bøger.

Den her bog tager som sagt fat på nogle af de helt store temaer; livet, døden, venskab. Og på en helt anden måde end tidligere. På en mere seriøs måde. Ikke bare den der “lev nu livet mens du har det”-kliché. I stedet viser den os, hvad det er, der har betydning uden egentlig at sige det, men budskabet går klart igennem alligevel, og for det er jeg taknemmelig.

At Kenneth kan skrive har jeg været inde på utallige gange før, og for læsere af denne serie, vil det komme som en selvfølge.
En værdig afslutning, på en djævlens god serie!

Tak for historien, Kenneth. It’s been one Hell of a ride.

ny4

Filip og Satina er i Den glemte underverden. Filip får de mest forfærdelige syner, og da han kommer til sig selv, hører de skridt. Nogen nærmer sig…

underskrift

Før jeg forsvinder

forsvinderFør jeg forsvinder – Paul Kalanithi – 224 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

 

Før jeg forsvinder er en historie om en mand, der går fra at stå på den ene side af bordet til pludselig at befinde sig på den anden side. Om at gå fra at være lægen, der bringer de dårlige nyheder, til at være patienten, der modtager dem.

Det føles på en måde uretfærdigt at sidde og bedømme en bog om det liv, Paul havde. Om hans oplevelser i den sidste tid. At bedømme den bog, han ikke nåede at skrive færdig. Når jeg gør det alligevel, så er det fordi, han drømte om at skrive, og det gjorde han så. Og han skrev faktisk ret godt. De tanker, han gør sig, kommer til udtryk på fineste vis. Jeg synes ikke, den her bog skal forbigås i stilhed. Det er den alt for fin til.

Jeg kunne godt lide, at man lærer Paul så godt at kende. Man får så meget af hans baggrundshistorie, at man virkelig føler, man kender ham, da han bliver syg. Det gør ondt helt ind i hjertet. Og man ved jo på forhånd, hvordan det ender. Måske var det også det, der var medvirkende til, at man holdt så meget af ham. Hans stemme er ærlig hele vejen igennem og han fremstår som et meget varmt menneske.

Bogens sidste del er skrevet af hans hustru, og hun gør det faktisk godt. Det var hårdt, men alligevel også bare smukt. Jeg satte stor pris på, at der ikke var lagt skjul på, at “her begynder sidste del, som er skrevet af en anden end Paul”. Det var meget tydeligt, ikke mindste fordi det skiftede fortæller vinkel. Nu var det ikke længere Paul, der fortalte, men andre der talte om ham. Det gav selvfølgelig et skel i bogen, men det føltes meget naturligt. Sådan er livet også. Og det blev på en eller anden måde også bare så fint, at alting ændrede sig med Pauls død. Både i bogen, såvel som i de pårørendes liv.

En rigtig fin bog, der virkelig får en til at reflektere. Over livet, døden og alt det derimellem.

ny4

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på?

Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

underskrift

Joes bog

joeJoes bog – Jonathan Tropper – 334 sider

Anmeldereksemplar fra Modtryk.

Denne bog har jeg hørt omtalt som “en god voksenbog til de, der kommer lige fra YA”. Tja, måske har de ret, men sådan vil jeg nu ikke omtale den.
Det var en ret sjov bog lige fra start af, og jeg kunne med det samme mærke, at Jonathan Tropper virkelig er en mand, der forstår at skrive. Jeg har understreget adskillige sætninger i bogen af flere forskellige årsager; sjove, vise, skøre. Ikke nok med, at han er god til at skrive, men man får også fornemmelsen af, at han kender sit publikum rigtig godt, og giver dem lige præcis det, de vil have.

Desværre kunne handlingen for mig ikke leve op til det ellers så friske sprog. Det startede ellers så godt, men et sted omkring de 30-40% gik det galt. Den begyndte at køre fast i nogle riller, som den allerede havde kørt i før. Sådan følte jeg det i hvert fald. Det gjorde, at jeg sad tilbage med en følelse af, at der ikke rigtig skete noget. Når det så er sagt, så var de små anekdoter der blev fortalt løbende igennem bogen ret fine og spidsfindige. Måden de flettede sig ind i den overordnede historie på var også bare rigtig god.

De personer vi introduceres for er meget særprægede. Hver og en af dem. Det gør også, at man kan huske dem i længere tid, og at de gør et større indtryk på en. Jeg var vild med Owen, han var den mest fantastiske lomme-psykolog. Hans råd er selvfølgelig en anden snak… Derudover var Wayne altså også en ret sjov personlighed. Man kunne ikke undgå at føle lidt med ham og synes at livet havde været lidt hårdt for ham.

Det er rigtigt, at det er en bog om det at bliver voksen som 34-årig. Men det er også bare så meget mere om det. Det er en bog om relationer, både de nære og de fjerne. Om de drømme, der slipper ud mellem fingrene på en. Om, at det aldrig er for sent at begynde at realisere sig selv.

ny3

Det er næsten umuligt at skrive en bestseller. Og det er næsten lige så svært at fornærme en hel by. Men som den stræber, Joe Goffman nu engang er, formår han at gøre begge dele på én gang. Hans satiriske debutroman om hjembyen Bush Falls giver ham mange fjender, men også en tilværelse som ­succesforfatter på Manhattan.
Efter sytten års fravær bliver han kaldt hjem til sin fars dødsleje og til byen, hvis indbyggere nu står i kø for at fortælle ham, hvad de mener om ham. Pludselig står han ansigt til ansigt med en fortid, der slet ikke er forbi endnu, og en ungdom, som han aldrig er vokset fra.

underskrift

Kommentar til Sorg er et væsen med fjer

sorgSorg er et væsen med fjer – Max Porter – 124 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Det er de største ting, man kan udtrykke i de mindste bøger. Denne er ikke en særlig lang en af slagsen, men alligevel formår den at udtrykke alt det, en sorg er og kan være.

Sorg er noget meget personligt og er temmelig forskelligt fra individ til individ, men det er også noget af det, der kan samle os som mennesker, noget der kan få os til at rykke tættere på hinanden. Sorg er i det hele taget en sjov størrelse.
I denne bog har den form af en krage. Og det er vel egentlig et meget passende billede. Krager er irriterende, de larmer og er sjældent et særlig velkomment syn. Sådan er det også med sorg. Det er altoverskyggende. Det pudsige er, at selvom alle kan se den er der, både kragen og sorgen, så taler man ikke rigtig om det, man accepterer bare, at sådan er tingene nu. Og det er der jo egentlig noget meget rigtigt over. Vi kan godt tale om dem, vi savner, men hvordan vi selv gør og sørger, det er ikke noget, vi ytrer os om.

Det, den her lille sag gjorde ved mig var, at minde mig om, hvor normalt det er. Hvordan vi først ikke vil lukke sorgen ind, men lige pludselig kommer den buldrende alligevel. Den er der bare og vi lærer at leve med den, indtil den dag kommer, hvor den pludselig er væk. Sorgen kan splitte os ad, men den kan os bringe os tættere sammen. Vi samles om det, vi sørger over.
Sorg er mange ting, men det er ikke det samme som savn. Det kan være svært at sætte ord på, men jeg synes den her lille bog gør det så vidunderligt godt. Den sætter ord på det, der kan være så uendelig vært at tale om, og den gør det rigtig godt. Det er en bog, der har det hele, og som man vil få mere og mere ud af, for hver gang man læser den.

——————————-

En far og ægtemand har netop mistet sin hustru. To drenge kæmper med en ubærlig sorg. Faren, som er litteraturforsker, skriver lister over ting, der skal ordnes, og forestiller sig en fremtid bestående af velmenende medmennesker og tomhed.
I dette fortvivlelsens øjeblik banker det på døren i familiens lejlighed i London. I døråbningen står Krage, en kæmpestor, sort, pjusket fugl. Den løfter faren op i sine vinger og erklærer, at den flytter ind. Krage har mange talenter og bliver familiens babysitter, psykoterapeut, historiefortæller, stridsfugl og bodyguard. Og den truer med at blive, til de ikke længere har brug for ham.

underskrift

Celle 7

celle7Celle 7 – Kerry Drewery – 416 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Den markedsføring den her bog har fået, har været helt spot on. Der var ikke mange, der vidste ret meget om den for et par måneder siden, men nu er sagen en helt anden. Det har fungeret perfekt ift. at vække min nysgerrighed.

Bogen er fortalt i tredjeperson og er generelt lidt pudsigt skrevet, og den skifter også mellem de forskellige personers historie. Da jeg først havde vænnet mig til den specielle skrivestil, så kunne jeg egentlig meget godt lide, hvordan den hele tiden skiftede spor; fra Martha, til Eve, til programmet osv. Den del fungerede.

Til gengæld havde jeg altså lidt et problem med nogle af tingene. F.eks. læser de aviser. Hvor mange læser aviser ude i virkeligheden i 2016? Ikke så mange. Hvor mange mon så læser aviser 20 år fra nu i det dystopiske samfund, der bliver fremstillet her i bogen? Sandsynligvis meget få. Det var bare sådan nogle små ting, der irriterede mig lidt. Og ja okay, jeg ved ikke, hvordan det ville se ud i sådan et samfund, det var bare nok til at jeg undrede mig over det.

Plottet har virkelig fart på og det var medvirkende til, at jeg fik læst bogen meget hurtigt. Da jeg først kom igang, havde jeg svært ved at stoppe igen. Jeg ville gerne vide, hvad der skete. Ikke så meget med Martha, men Eve var jeg virkelig nysgerrig på.

De twists der er, var ikke så store, som jeg havde regnet med. Det fulgte desværre bare den skabelon, man har set så ofte før. Slutningen irriterede mig også; det var jo ikke en slutning. Der blev i høj grad lagt op til en toer, eller også er det et tilfælde af “history repeating itself”. Det oprør, jeg håbede på ville udfolde sig, kom aldrig. Måske i bog to, hvis der kommer sådan en.
Det er en skam, for det var det, der især drev min lyst til at læse videre. Oprøret mod samfundet, trangen og behovet for at ændre det.

En spændende dystopisk roman som tager nogle relevante temaer op, men som desværre aldrig rigtigt får dem ført ud i livet.

ny3

Skal hun leve eller dø? Du bestemmer.

En berømt multimillionær er blevet myrdet. 16-årige Martha Honeydew er tiltalt for mordet.
NU ER RETFÆRDIGHEDEN I JERES HÆNDER.

Det er befolkningen, som skal beslutte, om Martha er skyldig. Hver dag ser tusindvis af mennesker tv-programmet Stemt til døden, det eneste program som giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.
Martha har tilstået. Men er hun skyldig? Eller er virkeligheden en anden, end det de viser os på tv?

underskrift

Den faldne engel (Den store djævlekrig #5)

djaevelDen faldne engel – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #5 – 293 sider

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.

Det, der var slutningen, skulle vise sig kun at være midten. Bog fire var ikke slutningen. I stedet blev serien udvidet med først en, siden to bøger. Her i femte bog følger vi Filips liv efter Helvede, hans liv med hans mor. Der er gået en rum tid, i hvilken han selvfølgelig er blevet ældre. Det gør noget absolut godt for fortællingen. Der er lige pludselig nogle flere og mere komplicerede følelser i spil; jalouisi, misundelse, anger.

Jeg fik lidt for meget af Filip og Satina, men det er egentlig også det eneste, jeg har at udsætte på denne her bog. Det var et dejligt gensyn med de velkendte karakterer, især Ravine. Jeg er bare vild med hendes person altså.
Alle personer fungerer stadigvæk lige så godt nu, som de gjorde i første bind. Der er kommet flere dimensioner til dem, og de har alle udviklet sig i enten den ene eller den anden retning.

Plotmæssigt var den her bog lidt anderledes, synes jeg. Den var lidt mere mystisk. Der foregik et eller andet, som ingen rigtig vidste hvad var. Det fungerede rigtig godt og bidrog til, at den her bog blev lidt anderledes end resten af serien og bliver sådan en, man let kan adskille fra de andre.
Jeg kunne godt lide, at vi var så længe i Filips hverdag. Noget, som ellers normalt bliver overstået ret hurtigt. Men ikke her. Det var dejligt på den måde at få et indblik i, hvordan alle de tidligere eskapader har formet ham og haft betydning for det liv, han nu lever. Det gav nogle flere vinkler på det hele, hvilket gavnede historien og gav den endnu mere værdi.

Man kan mene hvad man vil, men jeg synes det var en god idé, at fortsætte historien om Filip, Lucifer og Helvede. Der var helt tydeligt stadig en historie at fortælle, og det er vel det vigtigste. Og når man er færdig med den her bog, så er man nødt til at gå i gang med den næste med det samme.

ny4

Den faldne engel er nyeste skud på stammen i den nu fem bind lange serie om den artige og pligtopfyldende dreng Filip, der ved en fejl kommer i lære i Helvede. I Den faldne engel er Filip nu kommet tilbage på jorden efter at have kæmpet i den store krig i Helvede, men noget er forandret. Han føler sig som en fange, der er spærret inde i sit eget liv, og han længes inderligt efter Safina, der stadig befinder sig i Helvede. Hvad sker der, hvis han tager tilbage?

underskrift