Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1)

2356Vejen til Panteon – Boris Hansen – Panteon-sagaen #1 – 428 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

En udmærket start på en dansk fantasy-serie.
Der er langt imellem de fantasybøger, der virkelig tager mig med storm. Jeg kan godt læse dem og være underholdt, men det bliver desværre også bare ved det. Sådan var det også med denne her.
Jeg kunne godt lide, hvordan fantasy universet hang sammen og drog paralleller til det virkelige samfund. Desværre savnede jeg også bare noget viden omkring Zonen – hvorfor og hvordan er vi endt der? Jeg syntes Zonen var et rigtig spændende sted, så derfor ærgrer det mig virkelig også. Jeg håber, det er noget af det, der bliver besvaret i de næste bøger.

Takket være det lette sprog, tog det ingen tid at komme igennem bogen. Den var utrolig hurtigt læst. Og så var den sjov! Jeg var vild med alle referencerne til andre fantasyromaner; Ringenes Herre, Fionavar-gobelinen osv. Jeg fik med garanti ikke fat i dem alle, det har jeg slet ikke læst nok fantasy til, men jeg opdagede da et par stykker ;) På den måde blev det sproglige faktisk en af bogens største styrker i mine øjne.

Den skabelon, bogen er opbygget omkring, er noget man har set før, men grundet referencerne til andre fantasyromaner, så gjorde det ikke noget. Det endte faktisk med at være en sjov lille genkendelighed. Personerne i bogen fungerede egentlig ok, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt flere sider af dem. De var ikke endimensionelle, men jeg synes heller ikke, de havde så meget dybde som jeg havde ønsket mig, desværre.

Jeg tror, at hvis man er vild med ungdoms-fantasy, så vil man elske den her bog. Årsagen til, at jeg ikke blev helt blown away skal nok findes i, at fantasy ikke er min favoritgenre. Det sagt, så synes jeg alligevel, at du skal give den et skud, hvis du har lyst til at læse mere fantasy. Den kan give blod på tanden i forhold til genren i den forstand, at den er så let at komme igennem, samtidig med at den byder på en masse klassiske fantasy træk.

ny3

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.
Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:
Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.
Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..

underskrift

Kommentar til Mig vil nok tale pænt

mig-vil-nok-tale-paent_353264Mig vil nok tale pænt – David Sedaris – 229 sider

Anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand.

Man kan ikke vinde hver gang. Jeg føler virkelig, jeg har trukket nitten med den her bog. Jeg var sikker på, jeg ville elske de små essays, men det var bare slet ikke noget for mig. Jeg er næsten halvvejs og det er en kamp at komme igennem hver eneste side. Det er svært at pege på, hvad det præcis er. Det spiller bare ikke for mig. Overhovedet.

Det skulle være nogle sjove små historier, men jeg har ikket rigtig moret mig. Humoren siger mig intet, og så er det jo svært. Det er meget forskelligt, hvad man synes er sjovt, så derfor vil jeg heller ikke sige, at det ikke er nogle sjove historier David Sedaris disker op med. De er bare ikke sjove for mig. Hans og min humor er ikke ens. Det kan man jo ikke klandre bogen for.
Udover humoren, så har jeg også svært ved at se sammenhængen i historierne. Det virker komplet tilfældigt, hvilke der er kommet med og den rækkefølge, de optræder i. Jeg forstår det bare ikke helt. Måske er det meningen, at der ikke skal være nogen mening, eller også er det bare mig, der ikke kan få øje på den.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man går i spænd med humoren, så er det her en rigtig fin essaysamling. Det var bare ikke noget for mig. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg vil give bogen en chance mere på et senere tidspunkt, og hvem ved, måske vil jeg have et helt andet syn på den til den tid. Lige nu var det dog ikke noget, der kunne underholde mig.

Jeg vil alligevel gerne anbefale bogen, fordi jeg er sikker på, der er mange, der vil kunne lide den. Jeg kan godt se, at Sedaris kan noget. Der er mange, jeg kunne forestille mig ville kunne lide bogen, og jeg synes bestemt bare de skal tage chancen. Jeg er sikker på, der er et stort publikum til bogen, som vil underholdes af de små historier. Jeg var desværre bare ikke en af dem.

——————————————————————–

Kald det fortællinger, diskurser, klummer, kuriositeter, kronikker, skriblerier, essays, kommentarer – ingen genrebetegnelse er dækkende for det, David Sedaris skriver. Men fælles for hans tekster er, at de er gennemsyret af en sedarisk skarpsindighed og underfundighed. Han er en mester, når det gælder om at stille skarpt på det absurde i vores dagligdag. At læse Sedaris vil uundgåeligt medføre smil, hovedrysten, eftertænksomhed og en voldsom trang til at læse passager højt.

I Mig vil nok tale pænt er inspirationskilderne bl.a. Sedaris’ flytning til Frankrig, hans kamp med det franske sprog og ikke mindst hans egen familie. Sedaris formår at skrive underholdende om at overvinde læsben, at lære at spille på guitar og franskundervisningsfrustrationer. Man må overgive sig, når hverdagen betragtes gennem Sedaris’ optik.underskrift

Kommentar til Her er jeg

1472652308_forsideHer er jeg – Jonathan Safran Foer – 651 sider

Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter.

Kan man læse en bog, der er så fantastisk, at man er nødt til at stoppe? Er det kun dårlige bøger, man er nødt til at droppe for en tid? Nyder man virkelig en bog, hvis man læser den langsomt?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg har stillet mig selv i den seneste tid. Her er jeg er en stor bog med meget på hjerte. Jeg har sat så utrolig mange streger og skrevet rigtig mange kommentarer i margen, jeg har endda måttet spidse blyanten flere gange undervejs. Den er simpelthen spækket med observationer. Den har virkelig sat tankerne i gang mange gange. Historierne er mange og den tegner et fuldt og helt billede af en jødisk familie.

Når jeg så alligevel har været nødt til at give bogen en pause, så er det fordi, jeg simpelthen er mæt. Det er noget af det bedste, jeg har læst, men det er også en bog, der kræver noget af sin læser. Når jeg læser den her bog, slapper jeg ikke så meget af. Jeg tænker meget. Funderer. Sætter lighedstegn mellem det jeg læser og den verden, jeg ser. Det er det hele værd at ofre så meget tid på en bog, der er så god som denne. Den fortjener virkelig, at man tager sig tiden til den. Det skal ikke være en af de bøger, man bare læser på en dag. Det ville jeg sikkert godt kunne, men så ville det slet ikke være den samme bog. Nej, for mig er det her en bog, der skal være min følgesvend i et længere stykke tid. Det skal ikke bare være en hurtigt overstået flirt. Hvis den tager seks måneder at læse, så er det seks måneder, der er godt givet ud. Jeg vil ikke jappe igennem den. Jeg vil bruge tid på den. Tage den frem når jeg har tiden og overskuddet til den. Læse nogle sider, stoppe og tænke og læse videre en anden dag.

Der er mange, der har det sådan, at det er de gode bøger, de læser hurtigst. Sådan er det ikke for mig, i hvert fald ikke altid. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem min mening om en bog og mit læsetempo. Ofte læser jeg de bøger, jeg ikke bryder mig om, hurtigst, fordi jeg ikke nærlæser dem lige så grundigt, som jeg havde gjort, hvis det var en bog, jeg virkelig godt kunne lide. Og den her bog kan jeg bare virkelig godt lide.

——————————————————————–

For de fleste familier er det en glædelig begivenhed, når ens ældste skal til at fejre sin bar mitzvah. For den kriseramte Bloch-familie er bar mitzvahen dog snarere noget, der kan skille dem ad. Sønnen Sam har nemlig netop gjort noget, der er så unævneligt slemt, at festlighederne måske må aflyses…

For Sams far, manuskriptforfatteren Jacob, er det endnu et bevis på hans egen inkomptence som forælder. For moren, den arkitektuddannede indretningsarkitekt Julia, er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet. For Sam, er det blevet tid til at spørge sig selv, om han er klar til at blive en mand.

I Her er jeg tvinges Jacob, Julia og deres tre sønner til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever – indtil et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten udløser en hurtigt eskalerende konflikt.

underskrift

Konkurrence – Vind en julekalender

Der er efterhånden ikke længe til jul. Det er jo helt vildt. Jeg elsker jul! Virkelig. Og sne. Sne gør mig glad. I hvert fald når jeg ikke er afhængig af at skulle køre eller nå noget meget vigtigt. Sne, jul og bøger. Det er bare så hyggeligt. Særligt hvis man sidder under et lunt tæppe og hygger sig med en kop god te.

img_20161110_104107

Siden jeg elsker både jul og bøger, har jeg i år købt mig en te-julekalender af mærket English Tea Shop. Fordi det altså blev lidt for dyrt med en julekalender bestående af bøger ;) Te og bøger passer så godt sammen, at jeg tænkte det var et fint alternativ. Der er 25 låger, fordi det er en engelsk kalender, men det er jo bare en ekstra lille bonus. Ellers ved jeg ikke meget om den eller mærket. Der er 13 forskellige slags te, og alle slags er listet på bagsiden, men jeg har ikke lyst til at vide det på forhånd, jeg vil hellere overraskes. Men jeg glæder mig i hvert fald endnu mere til hyggelige decemberdage nu.

Det bedste af det hele er, at jeg har to af kalenderne. Den ene af dem har du derfor mulighed for at vinde – den er helt ny og stadig indpakket i folie. Det er ret simpelt at være med, du skal bare skrive en kommentar til det her indlæg – og husk at udfylde din email, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder. Jeg vil blive rigtig glad, hvis du også følger mig på Bloglovin eller Facebook, men det er ikke et krav. Derudover kræver det blot en dansk adresse jeg kan sende til, og hvis du er under 18 år, skal du have dine forældres tilladelse. Sidste chance for at deltage er søndag d. 20. november kl. 12.00.

img_20161110_105005

**OBS. Bogen følger ikke med.

underskrift

Klompelompe

134646Klompelompe – Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland – 162 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

En strikkebog med skønne opskrifter. Desværre lover den mere, end hvad den kan holde.
Når jeg ikke læser, ser jeg typisk tv. Og så strikker eller hækler jeg imens. Derfor har jeg også set, hvor populær denne norske strikkebog er rundt omkring. Da den dumpede ind gennem brevsprækken (ok, postkassen så!) var jeg simpelthen så begejstret og bladrede også i den med det samme. På forsiden står der Strik til baby, barn og voksen. Det er rigtigt, at der også er opskrifter til voksne, men det er virkelig, virkelig få. Ud af de 60 opskrifter er langt størstedelen til baby og der er også en del til børn. Det skuffede mig virkelig. Hvis ikke der havde stået voksen på bogen, så var jeg blevet glad over den ekstra bonus, men fordi det står der, havde jeg regnet lidt mere – især fordi de der er så ofte er overtøj; huer og vanter.

Jeg har fået strikket en fin hue ud fra bogen og det gik faktisk rigtig fint, da jeg lige fik knækket koden. Jeg var lidt forvirret over bogens brug af ordene omgange og pinde, men det kan sagtens bare skyldes min uerfarenhed i strik. Lige nu arbejder jeg på en nederdel(!), som virkelig er enkel at lave. Jeg kan rigtig godt lide, at bogen selv foreslår alternativer til andet garn, for det meste er strikket i uld. Det er også dejligt at strikke i, men jeg kunne godt tænke mig noget lidt “lettere,” så jeg strikker nederdelen i bomuld, ligesom bogen også har foreslået at man kan.

Der er ikke de gængse “strikkeskole” sider i bogen, hvilket egentlig er fint. De er i så mange bøger. Men hvem går ud og køber en strikkebog, hvis ikke man kan strikke bare lidt i forvejen? :P Så det er egentlig fint, at de ikke er der. Så kan man slå op i en anden bog, hvis der er noget, man skal vide – hvis ikke man da bare googler det altså. Opskrifterne er markeret i sværhedsgrad fra et til tre, men selv de sværeste ser ikke ud til at være så svære endda. Og mange af mønstrene går ofte igen, så hvis man først har fanget den, så kan man bruge det til en del andre ting også, hvilket jo sådan set er smart nok.

Alt i alt en rigtig fin bog i en virkelig god kvalitet(!), men desværre med et fåtal af voksenopskrifter. Hvis man har det in mente inden man farer ud og køber bogen, så er jeg sikker på, man nok skal få glæde af den. Her er i hvert fald til rigtig mange timers arbejde.

———-

Det startede med en strikkeblog og netbutik – og nu er opskrifterne samlet i en bog, der er solgt i massevis. Klompelompe er blevet et yderst populært brand i strikkekredse, og det er især kendt for nem børnestrik i lækkert design. 
Der er i alt 60 opskrifter i bogen, heriblandt Kjekkaslua, en drengehue, der vundet stor popularitet i Skandinavien. Desuden er der opskrifter på forskellige slags kjoler, nederdele, buksedragter, huer, vanter og halstørklæder. 
De fleste opskrifter er til drenge og piger fra et til seks år, men også til babyer og voksne. Rent faktisk er flere af opskrifterne designet til både baby og mor. Find dine egne favoritter og kombiner de farver, som du synes passer godt sammen. 
Opskrifterne er markeret med sværhedsgrad fra 1 til 3. Der er både helt enkle projekter og de lidt mere udfordrende af slagsen. Alle opskrifter har forslag til alternative farver og andre lækre garnkvaliteter.
underskrift

Dine drømmes top ti

32804033Dine drømmes top ti – Franziska Moll – 209 sider

En anderledes ungdomsbog med noget på hjerte
Jeg har læst mange ungdomsbøger gennem tiden, og jeg har også læst mange, der berører livet og døden. Alligevel har jeg ikke læst noget helt ligesom det her. Den er skrevet helt utroligt specielt, den her bog. En smule forvirrende, men alligevel var det noget af det, jeg fandt allermest charmerende ved den. Den måde, den skiftede mellem nutid og datid på. De tilbageblik, og måden de var skrevet på, gav et godt billede af både Elena og Rico. Og alt muligt andet. Det var som sagt lidt forvirrende, men efterhånden som jeg fik læst noget mere, så forstod jeg også mere og mere af det hele, og så bidrog det faktisk til historien på en rigtig fin måde.

Udover at være skrevet specielt, så var der også noget andet. Nemlig et par rigtig fine svigerforældre. Elenas egne forældre er ikke meget med i billedet, men det er Ricos til gengæld. Og de behandler simpelthen Elena så pænt. Det ligner meget mere virkeligheden (som jeg kender den i hvert fald), end de der voksne, der bare er helt ligeglade med ens eksistens – eller måske endda hader en for at have “stjålet deres lille dreng.” Nøj, hvor kunne jeg bare godt lide dem, især Ricos mor. Hun var simpelthen så flink. Desværre var personerne i den her bog ikke helt så nuancerede som jeg godt kunne have tænkt mig, men mon ikke det også handler lidt om, at det var en ret kort bog?

Rico ligger i koma, så ham hører man selvsagt ikke meget om bortset fra i flashbacks, så man får aldrig rigtig en fornemmelse af, hvordan han er. Man får en idé om, hvordan hans og Elenas forhold er har været, men det kommer aldrig rigtig ind under huden på en, fordi der mangler “den anden part.” Jeg var generelt rigtig glad for historien, jeg syntes den var rigtig fin og sød, men det her med “drømmenes top ti,” det spillede en meget mindre rolle end jeg lige havde regnet med, så det skal man lige være klar over. Det var ikke helt så meget en bucketlist-bog som jeg havde håbet på før jeg gik igang, men alligevel blev jeg grebet af historien – både fordi jeg ville vide, hvad der skete med Rico, men bestemt også fordi jeg var nysgerrig på, hvad der var los i Elenas liv. For det blev hurtigt ret tydeligt, at ikke alt var, hvad det burde være.

Generelt var jeg glad for bogen, som på trods af dens mangler formåede at underholde mig. Det er en rigtig fin og anbefalelsesværdig ungdomsbog, som bestemt fortjener mere omtale end den har fået.

ny4

Rørende roman om ung kærlighed.

Først vil hun ikke have noget med ham at gøre. Elena har problemer nok i sit liv. Men Rico kæmper for at nå ind til hende, og til sidst lykkes det. Elena og Rico bliver kærester, og de er lykkelige. Lever i deres egen boble af kærlighed, den slags kærlighed, som ikke ret mange kommer til at opleve i hele deres liv.

Men så rammer ulykken. Rico køres ned af en bil og sendes i dyb koma. Elena kæmper for at holde ham i live. At få ham til at vende tilbage. I hans computer finder hun Ricos liste med ti ting, han vilopleve, før han dør. Og så går Elena i gang med at realisere de ti ønsker – som ikke alle er uden risiko for hende selvunderskrift

Tangled (Tangled #1)

imagegenTangled – Emma Chase – Tangled #1 – 342 sider

Anmeldereksemplar fra Turbine.

Hylende morsom og skør historie
Der er langt imellem de bøger, hvor humøret bager ryger i vejret fra side et af. Den her bog er sådan en. Den er simpelthen så utrolig sjov og skør, at det halve kunne være nok. Jeg har vitterligt ikke læst noget som den her før. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sammenligne det med. Emma Chase skriver en indre dialog af en slags, som simpelthen bare er så sjov! Historien er fortalt fra Drews synspunkt og han fortæller den direkte til læseren. Det er en anderledes måde at gøre det på, men desværre blev det også bare lidt for meget af det gode. Det er en meget speciel skrivestil, og selvom det egentlig fungerede i det store hele, så var det bare som om, Drew begyndte at gå mig på nerverne jo længere hen i bogen vi kom. Han var simpelthen for provokerende og bedrevidende.

Okay, Drew skal være provokerende og bedrevidende, men behøver det være så overdrevet? Han var lidt for meget til min smag af og til, men omvendt kunne jeg ikke lade være med at heppe lidt på ham. Han var en sjov fyr at følge. Han havde nogle rigtig fine pointer, bl.a. om drenge, fyre og mænd, om forskellen på de tre osv. Der er ingen tvivl om, at han er en intelligent person, det skinnede klart igennem.
Kate var også en rigtig fin person. Hun fandt sig ikke i noget, hun turde sige fra og holdt på sit, så længe hun kunne. Det kunne jeg virkelig godt lide. Og så var hun mindst lige så intelligent som Drew. Jeg elsker virkelig, når kvinderne i en historie er sådan. Nu skal det ikke forstås som at Kate er den perfekte heltinde, for det er hun ikke. Hun har sine fejl og mangler; Hun er stædig og hun nægter at give sig. Noget de fleste vel kender til i større eller mindre grad.

På trods af et lettere forudsigeligt plot, så var historien faktisk ret spændende alligevel. Jeg kunne godt lide, hvordan der hele tiden var to tråde i historien; Kate og Drew og så deres karrierer. Det gik godt i spænd med hinanden, og hvor jeg måske var mindre nysgerrig på hvordan det gik Kate og Drew, så var jeg ret spændt på deres karrierer, hvordan det ville gå med dem. Det var den del, der holdt mig mest fanget sådan plotmæssigt i hvert fald. Mest af alt fordi det var der, man fandt overraskelserne og “det nye.” Selve kærligheden og erotikken var dog lige overdrevet nok; Det der med at de lige har sex 37 gange om dagen, det giver jeg altså ikke meget for.

Alt i alt var det en kærlighedsroman af de rigtig gode, som jeg nød i fulde drag.

ny4

Når rig, smuk og arrogant møder smuk, klog og ambitiøs må tingene nødvendigvis blive indviklede.
Drew Evans laver millionforretninger og forfører New Yorks smukkeste kvinder med et enkelt smil. Så hvorfor har han buret sig inde i sin lejlighed i syv dage, ulykkelig og deprimeret? Han siger selv, at han har influenza, men vi ved alle, at det ikke er tilfældet!

Da Katherine Brooks bliver ansat i Drews fars investeringsfirma, løber den flotte playboy ind i modvind. Hendes professionelle og konkurrencedygtige fremtræden pirrer ham, han synes, hun er lækker og er vildt tiltrukket af hende, men alle hans forsøg på at lokke hende til mere end bare et “hej” fejler.

Hvordan kan en kvinde forvandle en af New Yorks største livsnydere til en ulykkelig og desperat mand…? Ved at lave den ene ting, som han aldrig har ønsket sig at have i sit liv, til den eneste ting, han ikke kan leve uden.

underskrift

Konkurrencevinder

En lille hurtig opdatering, bare for at sige at vinderen i Jane Eyre konkurrencen er fundet. Det blev Nena. Dejligt, så mange havde lyst til at være med :)

Jeg glæder mig til at (fortsætte med at) læse Jane Eyre med jer allesammen her i november.

Når man forveksler kærlighed med en saks

31348336Når man forveksler kærlighed med en saks – Tomas Lagermand Lundme – 176 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Se på titlen og fortæl mig, hvad bogen handler om. Det kan man ikke, vel? Læs så bagsideteksten. Stadig ingen idé? Nu har jeg læst bogen, og jeg kan fortælle, at jeg stadig ikke rigtig ved, hvad bogen handler om. Alligevel er det noget af det bedste ungdomslitteratur, jeg har læst i år.

Det er en føle-bog. Der er ikke så meget handling, men der er et ordentligt læs af følelser. Af samme grund var det også en bog, jeg blev nødt til at tage et pusterum fra. Det blev simpelthen for meget. Den sugede energien ud af mig og gjorde mig trist til mode. En så lille bog skulle man jo ellers tro, var hurtigt overstået. Pausen var dog ikke længere, end at jeg læste videre næste dag. Denne gang gjorde den mig ikke helt så trist.
Da jeg var færdig med bogen blev jeg helt rørt. Ikke så meget fordi den var trist (det var den også), men fordi den bare var så smuk.

Det er svært at skrive så meget om handlingen, fordi der som sagt ikke var så meget af den og det står heller ikke helt klart for mig, hvad der egentlig skete. Den handlede meget om relationer, både de nære og de fjerne. Om hvordan alting påvirker en. Fornægtelsen i at blive noget, man ikke vil være, men også anerkendelsen af, at det ikke kan være anderledes.

Sjældent har jeg sat så mange streger i en bog, der er så kort. Der var simpelthen så mange fine ting ved bogen. Sproget var også helt utrolig fint og skrøbeligt, og gjorde blot historien endnu mere skarp. Den er skrevet helt uden filter, og jeg blev lidt overrasket i starten, men det virkede. Det hjalp til at sætte fokus på det, det virkelig handlede om, nemlig følelser. Både den fysiske følelse af at et strøj på kinden, men i endnu højere grad den følelse man har indeni, når man bliver forladt af dem, der burde elske en allermest, nemlig ens forældre.

ny5

Han bor ikke længere hos sin mor. Hun sagde, hun havde brug for lidt mere tid. Til at komme ovenpå. Men han kom aldrig hjem igen.

Han bor ikke længere hos sin morfar, Den stolte og stærke morfar, som tog over, da hans mor gav op.

Nu bor han hos Mads i København. Mads som elsker ham. Men han har stadig sår på hænderne, og når han ser sig i spejlet, ser han sin mor.

underskrift