Anmeldelse: Grønne øjne

Titel: Grønne øjne
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Sider: 99
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Dette er faktisk en novellesamling med fire historier. Flere gennemgående træk ses dog i alle noveller såsom en stor tung nøgle med initialerne HM, en stor sort ubehagelig hund med grønne øjne og ikke mindst en fortællestil, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, mens og efter du har læst dem.
Det hele foregår i en lille fredelig landsby ude på landet. Området har dog en dyster fortid, der bl. a. byder på en stor bygning ensomt beliggende på en bakke lige ved siden af en meget stor kirkegård, som selv ligger i nærheden af resterne af en ruin med en brønd, der efter sigende har været rammen om et drama for mange år siden. Det er dog ikke nødvendigt at være i nærheden af nogen af de steder, for at det kan gå helt galt. Forbandelserne lurer nemlig også i nye skikkelser, som er lige så dødbringende som de mere klassiske.

“Grønne øjne” er en gyser for de garvede børn og unge. Kosten er til tider så hård, at det ikke kan anbefales til de sarte, der vil have deres nattesøvn i ro (fred være med jer). Langt de fleste anmeldere er af den opfattelse, at det er skrevet på en meget attraktiv måde og har en stil, som Dennis altid har været kendt for. Som hans første gyserbog går den dog lige til benet, når det drejer sig om at give dig kuldegysninger. Det makabre dukker til tider op som en trold i en æske og øger uhyggen til det direkte ubehagelige læsning. Det hele bliver dog holdt sammen af 4 historier, der aldrig mister overtaget mod det væmmelige, men holder det i kort snor, så læseren er nødt til at få det med. De fire historier er desuden vævet sammen af krydsreferencer (henvisninger til hinanden), så du for hver historie bliver klogere på de andre. Vær varsom hvis du giver dig i kast med at læse den: Jyllandspostens anmelder måtte døje med mange lidelser efter endt læsning på trods af sin alder. Skrap bog for dem, der er til gys.

Anmeldelse: Målgruppen for denne bog er uden tvivl noget under min alder, men ikke desto mindre fandt jeg novellerne spændende og jeg var rigtig godt underholdt, imens jeg læste dem. Der er ingen tvivl om, at jeg synes selve gys elementerne var en anelse tynde til tider, men ikke desto mindre, så gav novellen om hånddukken mig mareridt i en sådan grad, at jeg vågnede op om natten og var glad for, at det så småt var ved at blive lyst. Ud af de fire noveller, var der kun en, jeg fandt kedelig. Det var historien om Jokerklubben. Jeg tror, det skyldes den manglende forhistorie. Havde jeg fået den, ville jeg sandsynligvis også have kunnet lide den.

Der er ingen tvivl om, at det er sproget der bærer denne bog. Jeg er vild med de grimme navne, Dennis Jürgensen ofte benytter sig af. Det giver bogen en vis charme. Samtidig er sproget bare så enkelt og let formuleret, at det får mig til at undre mig over, hvorfor mange gode bøger er så lange; ofte er en masse ord overflødige. Det er i hvert fald sådan det virker i denne bog.

Det, at de fire noveller hænger sammen, er en rigtig god måde at fortælle en lidt længere historie på. Det føles som fire små, korte historier, selvom det måske nærmere er en lidt længere, der bare er delt lidt op. At personerne alle er relaterede uden at kende hinanden. Det var ikke alle personer, jeg var lige glade for, men overordnet set, var de alle beskrevet godt. Det eneste jeg manglede, var lidt svar, men jeg ved også godt, at det var en del af det hele; at man skal sidde bagefter og være lidt i tvivl om, hvad det hele egentlig gik ud på.

At få historien fortalt gennem små noveller var en spændende oplevelse. Det bliver helt sikkert ikke mit sidste møde med Dennis Jürgensens gys og jeg vil klart anbefale den til børn og unge, der har brug for lidt uhygge.

Karakter 1-5:
ny4

3 thoughts on “Anmeldelse: Grønne øjne

  1. Eeyorenyk Reply

    Iiih, den læste jeg som teenager. :) Var helt vild med hans bøger dengang og læste ALT hvad han overhovedet havde udgivet. Men jeg mistede lidt fokus under udgivelsen af “Drømmetjenerne”-serien, som jeg ellers nærmest hulkede af grin over, i den første bog. Den kørte lidt for langt ud, og så tog jeg nogle års pause uden Dennis. :P

    Jeg kan anbefale “Jeg – En nørd” som også er ganske morsom. Eller “Mirakler udføres” som er lidt mere gysende. Jeg har den stående den dag i dag og den giver mig stadig en lille rislen, når jeg tænker på den.

  2. Piskeriset Reply

    Jeg kan anbefale at høre den som lydbog, hvis du gerne vil have en mere uhyggelig oplevelse ud af det. Det gjorde jeg som teenager (selvfølgelig en mørk og dyster aften), og det var faktisk lidt skræmmende :-)

  3. Simone Hagemann Reply

    Jeg skal virkelig snart have den læst igen. Den tager jo ingen tid at læse, men den er jo ret god alligevel. Eller sådan husker jeg den i hvert fald :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *