Boganmeldelse: Obsidian (Lux #1)

Titel: Obsidian
Serie: Lux #1
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Forlag: Entangled Teen
Sider: 361
Sprog: Engelsk

Fra goodreads: Starting over sucks.

When we moved to West Virginia right before my senior year, I’d pretty much resigned myself to thick accents, dodgy internet access, and a whole lot of boring…. until I spotted my hot neighbor, with his looming height and eerie green eyes. Things were looking up.

And then he opened his mouth.

Daemon is infuriating. Arrogant. Stab-worthy. We do not get along. At all. But when a stranger attacks me and Daemon literally freezes time with a wave of his hand, well, something…unexpected happens.

The hot alien living next door marks me.

You heard me. Alien. Turns out Daemon and his sister have a galaxy of enemies wanting to steal their abilities, and Daemon’s touch has me lit up like the Vegas Strip. The only way I’m getting out of this alive is by sticking close to Daemon until my alien mojo fades.

If I don’t kill him first, that is.

Anmeldelse: Denne bog har længe været en, jeg gerne ville læse. Den primære grund var coveret. Efter at have læst Majas anmeldelse, var jeg endnu mere hooked. Desværre havde jeg langt fra samme oplevelse, men det er jo det med bøger; vi har alle forskellige meninger om, hvad der er en god bog.

Jeg havde godt hørt, at dette var lidt som Twilight, bare skrevet mange gange bedre. Jeg er tilbøjelig til at være enig; historien var nemlig kedelig og langsom, præcis som jeg husker Twilight var det. Det er det klassiske setup: sød pige flytter til nyt kvarter og møder hot-hot-hot bad boy. De forelsker sig. End of story. Og dog. Hovedpersonen Katy stod måske lidt mere fast på sine principper, end hvad der i øjeblikket er trenden i denne type historier, men jeg syntes ikke, det var godt nok. Hun skulle have kæmpet lidt mere, for at jeg for alvor havde hoppet på den. Men den primære grund til, at jeg ikke var så vild med bogen som mange andre, var det manglende tempo. Først halvvejs i bogen finder man ud af, at Daemon er en alien. Halvvejs! Det står i synopsen om bogen, men alligevel skal det lige virke så mystisk gennem alt for mange sider. Min tålmodighed slap op ret hurtigt.

De kampe der var, var også for hurtigt overstået. Der kunne godt have været mange flere, dels mellem de to alien-typer, dels mellem aliens-menneskene. Nu er det her jo bare første bog i serien på fem, så jeg er godt klar over, der også skal gemmes noget til de resterende bøger, men for mig føltes det bare som en meget lang prolog. Det er rigtig ærgerligt. Det gjorde, at jeg ikke rigtig følte der skete så meget. Det var et friskt pust at læse om en alien og sproget var også ganske fint, men det var bare ikke nok. Historien kedede mig og jeg sad bare og ventede på, hvornår jeg blev færdig med den. Jeg blev ikke fristet til at læse videre i serien, desværre.

Karakter 1-5:
ny2

3 thoughts on “Boganmeldelse: Obsidian (Lux #1)

  1. Eeyorenyk Reply

    Åh, ærgerligt du ikke brød dig om den. :( Har kigget på den flere gange selv, og tænkt “den lyder god”, men synes jeg støder på flere og flere som ikke synes den lever op til hvad man forventede eller håbede. :/

  2. maja Reply

    Ærgerligt du ikke kunne lide den – men sådan er det jo tit med fantasy, enten rammer det eller også gør det ikke. Dog synes jeg ikke det er på samme dårlige niveau som Twilight, altså opskriften er lidt den samme, men sådan er det jo efterhånden i alle paranormale romancer.
    Jeg elsker Daemon’s bitchy attitude og det var dét der fangede mig, ikke så meget Katy.

  3. Pingback: Bundskraberne 2013 | BOGHUNDEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *