Anmeldelse: Kvinden der forsvandt

Dette er et anmeldereksemplar fra Saxo, holdningerne er 100% mine egne.

Titel: Kvinden der forsvandt
Org. titel: Gone Girl
Forfatter: Gillian Flynn
Forlag: Gads Forlag
Sider: 496
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Nick og Amy er enhver bryllupsfotografs drøm: smukke, suc­cesrige og lykkelige. Tilsyneladende. Som nygifte slår de sig ned i New York med spændende, kreative jobs. Men da krisen sætter ind, mister Nick sit arbejde, og parret flytter til hans fø­deby North Carthage i Missouri. Men Amy er en ægte Manhat­tan-pige, og hun har svært ved at falde til i den lille flække.

Det er imidlertid ikke kun provinslivet, der plager Amy. Under overfladen ulmer ægteskabskrisen, og da Amy forsvinder sporløst på parrets femårs bryllupsdag, mistænker politiet Nick for at have en finger med i spillet. På trods af de mange hemmeligheder, Nick viser sig at have, fastholder han sin uskyld, men hvis han taler sandt – hvor er hans smukke og begavede hustru så blevet af?

Da Amys dagbog dukker op under efterforskningen, får hun endelig en stemme. Men hvem taler sandt – Amys dagbogs­stemme eller Nick, som sættes under stadig større pres af po­litiet? Det viser sig snart, at en af parterne har udtænkt en yderst djævelsk plan …

Anmeldelse: Bogen var vinder af Goodreads Choice Awards 2012 i kategorien “mystery and thriller,” hvor den vandt over bl.a. Daniel Silva og Jo Nesbø. Det satte mine forventninger lidt op, men alligevel måtte jeg tygge mig igennem op mod 250 sider, før jeg for alvor blev suget ind i historien. I forhold til genren, så er det en meget tung bog, synes jeg, og derfor var det ikke en, jeg bare lige tog op. Jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Karaktererne er virkelig skruphamrende sindsyge, hele bundtet! Hvis man godt kan lide at blive forarget, målløs, chokeret over et karaktergalleri, så er det helt sikkert en bog der er et kig værd. På trods af deres noget karikerede personlighedstræk, så var der ting hos dem alle, som jeg kunne nikke genkendende til. Der var ting, hvor jeg tænkte, at det var jo bare så rigtigt.
“Men der findes ingen app for en whisky på en varm dag i en kølig, mørk bar. Verden vil altid have brug for en drink.” S. 17.

Plotmæssigt bød bogen ikke på de største overraskelser, men den var alligevel et friskt pust indenfor genren, måske fordi jeg fandt den tragikomisk. Jeg syntes det var meget mere interessant, hvordan et kærlighedsforhold ændrer sig, end hvad der egentlig var sket med kvinden der blev væk.
“For er det ikke ideen med ethvert forhold: at man bliver set af et andet menneske, bliver forstået? Han ser mig. Hun forstår mig. Er det ikke det, det hele drejer sig om?”  S. 41

Det er den reaktion jeg sad med, efter sidste side, som gør at jeg alligevel ikke hader bogen. Misforstå mig ikke, sproget var fint, handlingen var fin, men det var bare ikke rigtig mig, jeg syntes det var lidt kedeligt. Alligevel sad jeg med en underlig følelse bagefter. En følelse der nok bedst kan beskrives således:

Jeg tror ikke, jeg kunne finde på at læse andet af forfatteren. Hvad der drev mig i denne bog, var den sindsyge personerne besad, samt den humor jeg følte der var flettet ind i bogen.

Karakter:
3

2 thoughts on “Anmeldelse: Kvinden der forsvandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *