Anmeldelse: Hormoner, hængerøve og hårde bananer (Georgie Nicolsons dagbogsnotater #1)

Titel: Hormoner, hængerøve og hårde bananer
Org. titel: Angus, Thongs and Full-Frontal Snogging
Serie: Georgia Nicolsons dagbogsnotater #1
Forfatter: Louise Rennison
Forlag: Carlsen
Sider: 208
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Første møde med Georgia Nicolsons mavevridende sjove dagbog.

Læs de pinligt åbenhjertige bekendelser om blandt andet …

Ting, der er galt med mit liv:

Sexguden, som, jeg er forelsket i, hader mig – og har set mig kysse med en fuldstændig ligegyldig person (som åbenbart har misforstået det med kyssetræning).

Min far insisterer på, at hente mig hjem fra fest til midanat – sådan var det også, da han var ung. Som om jeg ikke er ligeglad med, hvad man gjorde i middelalderen eller halvfjerdserne, som han kalder det.

Min næse er grotesk stor – og når jeg smiler, breder den sig endnu mere ud over hele ansigtet. Ekstremt! Pinligt!

Jeg har en treårig lillesøster, der muligvis har tisset et sted på mit værelse – og min såkaldte ’kat’, Angus, har lige spyttet på mig! Hvad sker der med det?

Anmeldelse: Jeg var inde på min søsters værelse og læse denne bog, da hun flere gange har pløjet gennem den og grint lige højt hver eneste gang. Det betyder også, at jeg har haft mine teenagebriller på, da jeg læste den.

Bogen er skrevet i dagbogsform udfra Georgias synspunkt, og det fungerer egentlig ret godt. Der er skrevet mange gange dagligt, men kun hvis hun har noget at fortælle om. Der sker på en gang en hel masse i hendes liv, og på samtidig sker der bare ikke rigtig noget. Det er de almindelige teenageting vi hører om, men til forskel fra al anden teenagelitteratur, så er det fortalt på en virkelig humoristisk måde. Det gør også, at man flere gange sidder og griner lidt. Jeg opgav hurtigt at holde mig tilbage, for det var noget nær umuligt.

Karaktererne der beskrives kan jeg godt, med mit voksne jeg, blive lidt træt af, men de var alligevel beskrevet på en så varm og sjov måde, at jeg ikke kunne lade være at holde af dem. De kom ikke rigtig ind under huden på mig, men det synes jeg nu også er meget sjældent i den her slags litteratur.

Jeg læser helt sikkert videre i serien, når jeg lige har brug for et lille pusterum i alt det andet.

Karakter 1-5:
4

2 thoughts on “Anmeldelse: Hormoner, hængerøve og hårde bananer (Georgie Nicolsons dagbogsnotater #1)

  1. Eeyorenyk Reply

    Haha. Ja, det er jo et lidt anderledes samarbejde generelt. Ikke for bøgerne som sådan, men dem der sponsorerer. ;) Jeg tænkte også meget over det ingen, men ærlig talt; jeg er 27 år selv. Jeg kan ikke blive ved med at tage hensyn til at der måske er 14årige der læser med. :P

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *