Anmeldelse: Under en strålende sol

Titel: Under en strålende sol
Org. titel: A Thousand Splendid Suns
Serie:
Forfatter: Khaled Hosseini
Forlag: Cicero
Sider: 285
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Mariam vokser op under fattige og kærlighedsløse kår, mens den 19 år yngre Lailas barndom er lykkelig og fri. Begges verden ødelægges og skæbnen bringer dem sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand, hvor de trods forskellige baggrunde samles i et skæbnefællesskab.

Anmeldelse: Jeg har set frem til at læse denne bog, fordi jeg var sikker på, at det ville være en lige så stor oplevelse som Drageløberen var.Sprogligt var bogen super god, det var lige som det skulle være. Tungt, men på den gode måde. Dog kunne jeg godt have brugt, at de afghanske ord der bliver brugt i bogen, var forklaret i et lille register bagerst i bogen, også selvom de fleste ords betydning hurtigt går op for en under læsningen.

Handlingen var temmelig langsom i starten af bogen, jeg faktisk nærmest første halvdel. Det var en masse baggrundshistorie for de to kvinder i bogen, som ikke kunne have været undværet, men det føltes lidt langsommeligt. Ikke kedeligt, bare langt. Derefter gik det til gengæld stærkt, rigtig stærkt. Jeg kunne godt have brugt et par sider mere eller 100 i sidste halvdel af bogen.

Bogen er på mange måder en rigtig stor oplevelse, der sætter tingene lidt i perspektiv, og det har man jo behov for nogen gange. Det er helt sikkert deprimerende læsning, men alligevel absolut det hele værd. At der ikke er skrevet lykkelige slutninger ind “bare fordi,” det er jeg ret glad for. Den afspejler virkeligheden. Det er helt klart en bog, man skal være i det helt rette humør for at læse, men er man det, så er det også en kæmpe oplevelse! Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale den.

Psst! Har I set, at Hosseinis tredje roman, Og bjergene gav genlyd, udkommer 21. maj? 

Karakter 1-5:
5

2 thoughts on “Anmeldelse: Under en strålende sol

  1. Den lille Bogblog Reply

    Det er pudsigt – jeg var overbevist om, at jeg havde læst bogen – indtil jeg læste din anmeldelse. Tror bare jeg har tænkt på at læse den så mange gange, at jeg til sidst havde overbevist mig selv om, at jeg havde :-D

    Nu er den (igen) kommet på listen over bøger, jeg skal læse ;-)

  2. Gitte Reply

    Det er længe siden jeg har læst bogen, men tror jeg havde nogenlunde samme oplevelse som dig. Jeg glæder mig til at læse den nye bog, når den snart udkommer.
    Vh Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *