Anmeldelse: Kaninbjerget

kaninbjerget

Titel: Kaninbjerget
Org. titel: Watership Down
Serie:
Forfatter: Richard Adams 
Forlag: Gyldendal
Sider: 393
Sprog: Dansk

Fra goodreads: One of the most beloved novels of our time, Richard Adams’s Watership Down takes us to a world we have never truly seen: to the remarkable life that teems in the fields, forests and riverbanks far beyond our cities and towns.

It is a powerful saga of courage, leadership and survival; an epic tale of a hardy band of adventurers forced to flee the destruction of their fragile community . . . and their trials and triumphs in the face of extraordinary adversity as they pursue a glorious dream called “home.”

Watership Down is a remarkable tale of exile and survival, of heroism and leadership . . . the epic novel of a group of adventurers who desert their doomed city, and venture forth against all odds on a quest for a new home, a sturdier future

Anmeldelse: Kaninbjerget er en af de bøger, der står på min liste over udvalgte bøger, jeg skal læse i 2013. Jeg kan huske, at jeg som barn lånte den på biblioteket, da jeg var der med skolen. Om jeg fik læst hele bogen dengang, står hen i det uvisse. Da jeg kom igang med bogen denne gang, gik det op for mig, at min mor læste den højt for mig som lille. Det kunne jeg slet ikke huske, men jeg kunne genkende elementer af historien – en dejavu-agtig følelse.

Det første jeg tænkte, da jeg havde vendt sidste side var, at det var skønt med en børnebog, hvor tempoet var lavt. Der var tid til at trække vejret og nyde historien; der var ikke action på hver eneste side, men alligevel var der en masse små og hyggelige fortællinger gemt. Det betød, at hver gang jeg samlede bogen op, så tog det mig lidt tid at komme i det rigtige humør, men når først jeg var dér, så havde jeg ikke lyst til at stoppe igen. Jeg skulle bare lige tage mig sammen til at komme igang. Det er også det, der trækker karakteren ned. Jeg blev ikke suget ind i historien og jeg var ikke ivrig efter at vende næste side – i hvert fald ikke ivrig nok.

Bogen er lidt voldsom i forhold til at være en børnebog, men ikke desto mindre er jeg sikker på, at de vil nyde at høre om kaninernes forunderlige liv. Der bliver gået i dybden med flere af kaninernes personlighed og de er både fjollede og alvorlige. Jeg fik helt sikkert noget andet ud af bogen, end et barn ville have fået, men jeg læste alligevel bogen som fornøjelse og uden at tænke for meget over den. Hvis man ville, kunne man udvinde rigtig mange interessante temaer, men bogen fungerer også ganske udmærket som hyggelæsning.

Sproget var jeg rigtig glad for. Bogen er skrevet i et voksent sprog og det bliver til tider også lidt vel kompliceret for den 8-årige lytter, kan jeg forestille mig, men jeg er alligevel stor fan af, når der ikke tales ned til børn gennem bøgerne. Navnene på kaninerne var også godt fundet på, selvom de brød læsemønsteret i starten.

Og tag så lige et kig på billedet i toppen igen. Min bog er købt hos Vejle Antikvariat og jeg er stor fan af dens udseende. Altså når man tager smudsbindet af. Jeg elsker, at selve bogen ikke bare er ensfarvet, men også har et billede påtrykt både for og bag, samt skriften der står trykt med guldfarve.

Karakter 1-5:
4

 

2 thoughts on “Anmeldelse: Kaninbjerget

  1. Ilhja Reply

    Sjovt, min bror og jeg var ikke så vilde med historien så min far digtede nye historier op med de samme personer. Men kan hverken huske bogen eller min fars historier i dag

  2. Rikke Reply

    Åh, Kaninbjerget. Det er virkelig en af mine yndlingshistorier. Jeg kom til at holde så inderligt af de små kaniner og hele deres tankegang. Desuden var jeg vild med “kaninsproget”, og de fine udtryk for f.eks. traktorer og fjender. :)

    Det er nemlig, som du siger, sådan en spændende bog, fordi der er så mange lag i den. Den er en børnebog, og så alligevel slet ikke; den kan forstås på rigtig mange niveauer, og det gjorde den virkelig interessant! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *