Anmeldelse: Skæbnens spind

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren, holdningen der kommer til udtryk i det følgende er 100% min egen.

Titel: Skæbnens spind
Org. titel:
Serie:
Forfatter: Mette Milan Hjortlund
Forlag: Mellemgaard
Sider: 313
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Mette Andersen er træt af sit rutineplagede liv i Danmark og beslutter sig for at skabe sig et nyt liv i udlandet, mens hun stadig er ung og fri.
Trods protester fra barndomsveninden og familien tager hun til London, hvor hun får job som lærer på en pigeskole.
Mens hun prøver at justere sig til sin nye tilværelse i England, og alle de følelser hun har vedrørende bruddet med Danmark, støder hun ind i Robert.
Herefter tager hendes liv i London en uventet drejning som ingen, og da slet ikke Mette selv, kunne have forudset. Hun må træffe nogle alvorlige og vigtige valg om fremtiden, samtidig med hun bliver bombarderet med følelser, konfrontationer og kriser både fra hjemmefronten og livet i London.
Er lykken én ting og skæbnen noget helt andet? Eller kan de to kombineres i en sameksistens, der giver mening.

Anmeldelse: Øv, øv, øv. Jeg havde ikke mange forventninger, da jeg ikke havde hørt om hverken forfatteren eller bogen før. Alligevel blev jeg lidt skuffet. Hvis vi starter med sproget, så irriterede det mig allerede lidt fra start af. Al begyndelse er svær, så jeg regnede med, det ville blive bedre. Det blev det også, men bare ikke helt nok til min smag. Det føltes overfladisk. At det meste af bogens handling foregår i London, betyder selvfølgelig at man må forvente sproget er engelsk. Idet bogen er dansk, er dialogen selvfølgelig skrevet på dansk. Og dog. Der er medbragt engelske udtryk og det virker forvirrende. Jeg mener, hvorfor oversætte en halv sætning og lade resten være på engelsk? Jeg synes ikke rigtig, det fungerer. Et par eksempler: “No worries, du kan jo ikke være over din mobil hele tiden,” “‘I swear,’ svarede han og kyssede min hånd. ‘Hvad skal du lave resten af dagen, prinsesse?'” Jeg er helt på det rene med, at udtryk som please er svære at formulere på dansk, men her synes jeg bare det virker lidt malplaceret. 

Persongalleriet var fint. Jeg var vild med Mettes tre engelske venner. De var virkelig herlige, fyldt med varme og humor og de trak i høj grad denne bog op for mig. Hovedpersonen Mette mindede mig lidt om Bridget Jones og det er jo ikke helt skidt. Jeg mener, hvor uheldig har man lov at være? Jeg tænkte i hvert fald hele tiden på Bridget:

 

 

 

 

 

Handlingen gennem bogen var som sådan fin nok, men også her synes jeg ikke jeg fik, hvad jeg egentlig regnede med. Nu da sidste side er vendt, sidder jeg lidt med en følelse af, at bogen var spildt, at hele handlingen egentlig var ligegyldig. Den underholdt mig da imens jeg læste den, helt bestemt, men der var bare lagt lidt for meget vægt på skæbne og dens betydning. Jeg tror ikke på skæbnen, jeg tror på, at man selv er herre over sit eget liv, og derfor har jeg svært ved at forlige mig med bogens tema. Samtidig kan det undre mig, at en sorg kan overstås på 10 sider. Det gik alt for stærkt. Tanken om, at alt nok sker af en grund er fin når man står i en sorg, men den er altså ikke nok alene. Der er fløjet for let henover det. Det virkede som om Mette bare gav op og smed det hele på gulvet, da det gik galt. Jeg er mere til, at der bliver kæmpet for det, man gerne vil have, og det følte jeg ikke Mette gjorde.
Nuvel, jeg var godt klar over, at skæbnen ville få en rolle i bogen, det fortalte titlen mig jo, jeg havde bare ikke regnet med, at den var omdrejningspunktet. Det var nok desværre det, der trak bogen ned for mig.

Når det så er sagt, så var det en fin bog der underholdt mig i et par timer. Da jeg først kom igang med den for alvor, så læste jeg den også meget hurtigt færdig. Der var masser af charme, humor og søde elementer, men det var bare desværre ikke helt nok. Øv. Hvis man tror på skæbnen, så er jeg sikker på, man vil få andet (og mere) ud af bogen end det var tilfældet for mig.
Lad mig også lige nævne, at for hver bog Hjortlund sælger, donerer hun 10 kr. til Kræftens Bekæmpelse og dét synes jeg virkelig er fedt! :)

Karakter 1-5:
2

4 thoughts on “Anmeldelse: Skæbnens spind

  1. Tine Lorenzen Reply

    Hej Boghunden.
    Jeg følger ofte med på de forskellige bogblogs på nettet, for at få et indblik i, hvad jeg skal læse eller ej. Din blog er den jeg læser mest, men denne anmeldelse er den mest modsigende, ligegyldige anmeldelse jeg længe har læst. Jeg læste “Skæbnens spind”, i julen ( Fik den i julegave) og var vild med den og handlingen især. Handlingen gav så meget mening, at det rystede mig i min grundvold – Dette er netop ikke bare en almindelig chick-lit – dette er en chick-lit med handling og mening. Skæbnen (om man tror på den eller ej), dens valg, kræft, sorg (Som så absolut ikke kun fordeler sig over 10 sider) Sorgen står med sort på hvidt igennem RESTEN af bogen. Derudover formår forfatteren at få humor, kærlighed og hverdag ind i denne roman også – Jeg glæder mig til flere bøger fra hende af.
    “Handlingen gennem bogen var som sådan fin nok, men også her synes jeg ikke jeg fik, hvad jeg egentlig regnede med. Nu da sidste side er vendt, sidder jeg lidt med en følelse af, at bogen var spildt, at hele handlingen egentlig var ligegyldig” – Denne sætning ødelagde hele din anmeldelse. Du modsiger dig selv totalt. Har du overhovedet læst bogen ordentligt igennem?
    Øv, hvor synes jeg, at det er en ærgelig, sjusket anmeldelse du har skrevet af en super god bog også selvom det er din egen uforbeholdte mening. Dette er min: Kom igen!

    Hilsen Tine.

    • Irene Post authorReply

      “Øv, hvor synes jeg, at det er en ærgelig, sjusket anmeldelse du har skrevet af en super god bog også selvom det er din egen uforbeholdte mening.” – Nu er min pointe jo netop, som du nok har opdaget, at jeg ikke synes det er en god bog. Jeg synes den er relativt ligegyldig.

  2. Mette Milan Hjortlund Reply

    Hej boghunden.
    Normalt takker jeg altid for en anmeldelse, men denne gang er der ikke så meget at takke for. Desværre. Vil dog takke for, at du tog dig tid til at læse “Skæbnens spind”.
    Det er aldrig sjovt at få at vide, at ens bog er “ligegyldig”, men heldigvis er jeg et forholdsvis positivt menneske, som kommer over det negative efter et par minutter og lever på det positive i mange, mange år. Har lige fået fire stjerner af Julia Lahme i Femina, så jeg ved, at min bog ikke er ligegyldig for andre :) og det er det der gælder for mig.
    Tak @Tine Lorenzen for sit dit indlæg – også der har jeg en glad og positiv læser. Tak!

    Hilsner fra Mette Milan.

  3. Pingback: Bundskraberne 2013 | BOGHUNDEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *