Anmeldelse: Going too far

 

Titel: Going too far
Org. titel:
Serie:
Forfatter: Jennifer Echols
Forlag: MTV Books
Sider: 245
Sprog: Engelsk

Fra goodreads: HOW FAR WOULD YOU GO?

All Meg has ever wanted is to get away. Away from high school. Away from her backwater town. Away from her parents who seem determined to keep her imprisoned in their dead-end lives. But one crazy evening involving a dare and forbidden railroad tracks, she goes way too far…and almost doesn’t make it back.

John made a choice to stay. To enforce the rules. To serve and protect. He has nothing but contempt for what he sees as childish rebellion, and he wants to teach Meg a lesson she won’t soon forget. But Meg pushes him to the limit by questioning everything he learned at the police academy. And when he pushes back, demanding to know why she won’t be tied down, they will drive each other to the edge — and over….

Anmeldelse: Den her bog startede ud på en virkelig spøjs måde og det den endte med at give mig, havde jeg slet ikke set komme. Det var en kærlighedshistorie for unge, men som alligevel stak lidt dybere end vi ellers ser det. Det var en fornøjelse at læse om. Jeg kunne måske godt have ønsket mig lidt mere forståelse og lidt mindre hysteri, men når jeg så tænker tilbage på mig selv som 17-årig…ja, så var det måske alligevel ikke helt af vejen (undskyld til de 17-årige der måtte læse med;) ). Slutningen kom dog en anelse for hurtigt til min smag, i forhold til at det skulle gå så mange sider, før man sådan rigtigt fik nogle svar.

Karaktererne. Åh hvor var de bare dejlige. De var komplekse og det er noget, jeg er ret glad for. Jeg bliver glad, når jeg finder ud af, at tingene ikke bare er så overfladiske som de virker i første omgang. Meg med det blå hår. John med hans besættelse af kontrol. Også Meg og Johns venner gjorde indtryk, de var så dejlige karakterer at høre om. Der var heller ingen tvivl om, at det her var en kærlighedshistorie af de lettere, men John og Meg var bare så søde sammen, de passede sammen som to puslespilsbrikker og jeg blev i godt humør af dem. Jeg heppede på dem, men ikke helt fra start. Det kom lige så stille hen af vejen. Jeg skulle lige lære dem rigtigt at kende først. For til at starte med var jeg skeptisk. Det virkede påtaget. Underligt. Det endte heldigvis med at blive til en naturlig udvikling i bogen. Samtidig var det utrolig rart at undgå de trekantsdramaer vi efterhånden bliver stopfodret med alle vegne, og det var rart at det ikke var så sukkersødt som candyfloss, men blev portrætteret mere op af virkeligheden.

Sproget i denne bog var super let og enkelt. Det hele blev fortalt meget enkelt, men alligevel med masser af detaljer. Jeg fløj nærmest gennem siderne. Der er simpelthen ikke en finger at sætte på det. Allerbedst ville det dog have været, hvis man kunne have ligget udenfor og slikket sol, med en drink i den ene hånd og bogen i den anden – det ville den egne sig perfekt til, med dens lette sprog.

Jeg er begejstret. Meget. Alligevel er der et eller andet, der nager mig ved den, og som gør, at den “kun” får 4 hunde. Omvendt har jeg stadig en smule lyst, til at sætte den på min favorithylde på goodreads. Så lidt splittet omkring den er jeg stadig, nu hvor jeg har haft lidt tid til at tænke over den i. Heldigvis er jeg ikke splittet, når jeg siger, at I allesammen burde tage og læse den. Måske nok med undtagelse af de (få) mænd der læser med. Jeg er ikke helt sikker på, om I vil finde den særlig god ;)

Karakter 1-5:
4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *