Anmeldelse: Dinosaurens fjer

hent


Titel: Dinosaurens fjer
Org. titel: Dinosaurens fjer
Serie:
Forfatter: Sissel-Jo Gazan
Forlag: Gyldendal
Sider: 447
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Anna er vred. På sin mor, sit liv og ikke mindst på sin specialevejleder på Biologisk Institut. Da han bliver fundet myrdet, ligner det hævn, men har Anna virkelig slået ham ihjel? Politimanden Søren vil lade tvivlen komme Anna til gode, hvis hun hjælper ham med at begribe sagens makabre omstændigheder og ikke mindst med at gennemskue den naturvidenskabelige verdens indædte kamp for magt og prestige.
Med ét er Anna midt i et mareridt af sammenhænge mellem sit speciale om dinosaurernes historie og sin egen fortid – og Sørens.
Dinosaurens fjer er en videnskabelig krimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama. En roman om fædre og mødre og børn, og om de hemmeligheder, der forpester livet.


Anmeldelse: Det starter så godt. Man er ikke i tvivl om, at det er en krimi man sidder med. Den følelse forsvinder desværre hurtigt. Det er som om krimi aspektet ryger i baggrunden til fordel for karakterernes forskellige historier. Jeg blev egentlig lidt småirriteret over det, og da især fordi karakterernes træk er så sort/hvide. Jeg er godt med på, at Anna er vred, men hvis hun ikke kan føle andet end det, så skulle hun nok overveje noget terapi. Jeg ved også godt, at det kun er naturligt at ville hjælpe andre, men man må da kunne sætte sig lidt ind i deres liv trods alt? Jeg manglede følelsen af, at kunne identificere mig med karaktererne. Det var lidt som om, Anna bare repræsenterede følelsen vrede, Søren optimisme, Annas far tøffelhelten, Annas mor den sarte osv. osv. Det blev meget hurtigt rigtig træls.
Plottet havde jeg desværre også gennemskuet lidt af relativt hurtigt, men jeg kan ikke rigtig komme mere ind på det, uden at afsløre noget. Jeg vil bare sige, at når jeg læser en krimi, så vil jeg gerne kunne bryde mit hoved med, hvem der mon er forbryderen, jeg vil ikke have det hele serveret på et sølvfad halvvejs igennem, som jeg følte jeg fik her.
Når det så er sagt, så var det lækkert at læse en krimi, der foregik i et bestemt miljø; her det naturvidenskabelige. Med alt hvad dertil hører. Egentlig nød jeg også at læse bogen, den var let at komme ind i og måden alle personerne var infiltrerede i hinandens liv på, var et friskt pust. På dén måde adskilte den sig lidt; Sissel-Jo formåede at have flere bolde i luften på en gang, og selvom ikke alle spørgsmål blev besvarede, så var man aldrig i tvivl om, hvem der var hvem og gjorde hvad hvornår og hvorfor.
Alt i alt må jeg nok konkludere, at jeg i virkeligheden nok er til de mere dystre og tunge krimier; jeg vil have blod, uhygge, drama. Ikke et hyggeligt miljø som i denne (selvom jeg alligevel nød, at det var et naturvidenskabeligt miljø). Det er jo så smag og behag og ikke nødvendigvis bogens skyld.

3 +’er: 
Hurtig start
Det naturvidenskabelige miljø
Annas ene vejleder, ham kunne jeg godt lide

3 -‘er:
Hurtigt gennemskuet plot
Karaktererne
Lidt for hyggelig (læs: ikke nok uhygge)

Karakter: 3/5

2 thoughts on “Anmeldelse: Dinosaurens fjer

  1. Piskeriset Reply

    Jeg var heller ikke så imponeret af bogen, og det ærgrede mig, for den har ellers fået en del ros i forskellige anmeldelser, så jeg forventede en større/bedre oplevelse.

    Hov, jeg kan se, at du er i gang med ‘Sons of Anarchy’ – hvad synes du om den? Jeg overvejer nemlig at se den på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *