Viborg bogevent

I lørdags tog jeg kæresten under armen og drog til Viborg, for at deltage i det bogevent Pipaluk havde arrangeret. Der var både en håndfuld andre bloggere og så var der helt almindelige læsere. Det var faktisk helt hyggeligt, at der ikke var helt vildt mange, så var der nemlig god tid til at få snakket sammen på kryds og tværs, og man følte heller ikke, at man stjal forfatternes tid.

Den første på scenen var Ditte Wiese. Hun fortalte lidt om tilblivelsen af Provinspis og ikke mindst, hvad der er næste projekt på tegnebrættet. Selvom det var historier, jeg allerede kendte, så var det sjovt at høre hende selv fortælle om det. Jeg er jo stor fan af hendes skriverier, og jeg var så glad for endelig at møde hende(!!!). Jeg fik hende selvfølgelig også
til at skrive en lille hilsen i min bog – og en tegning blev det da også til.
Ditte havde også en lille “leg” med, som gik ud på at skrive det, man tumler allermest med på en lille seddel og så krølle den sammen. Jeg troede egentlig, det var en slags “når du ser på sedlen, må du tænke på det, når du gemmer den væk, skal du flytte fokus fra det”-ting. Det var det ikke… Hun sluttede nemlig oplægget af med at sige, at de ting, vi hver især havde skrevet ned, det er de ting, bøger skal handle om. For man er aldrig alene. Og de ting, der skrives om, skal føles ægte. Og det gør de jo, hvis de handler om det, vi hver især havde skrevet ned. Det var en rigtig fin pointe, synes jeg. Jeg har tit ledt efter bøger, der handler om lige præcis “dén der følelse,” men uden altid at have heldet med mig. Og så kan man nemt føle sig lidt alene.

Næste mand i spotlightet, var Preben Steen Nielsen. Han fortalte lidt meget om sig selv og livet med et handicap, og han var virkelig sjov. Jeg fik virkelig lyst til at læse hans bog Kan den snakke? Han havde så meget humor og varme, og alt i alt var det bare et virkelig godt oplæg.

Tredje indslag var Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo, der fortalte lidt om at skrive i fantasy-genren. De diskuterede, hvad en rigtig varmpyr er, hvor meget (eksplicit) sex der må være i (ungdoms)bøger og en hel masse andre sjove ting. Det var godt tænkt af dem at slå deres oplæg sammen, så blev det også lidt anderledes.

Det sidste oplæg stod Claus Holm for. Han fortalte om at skrive på dansk og engelsk, og læste lidt op fra to af hans bøger. Derudover snakkede han også om tilblivelsen af Tempus Investigations, som det var tydeligt at mærke var det værk, han brændte mest for.

Som bogblogger fik vi også nogle fine gaver, som selvfølgelig primært bestod af bøger, bogmærker og net (yes!). Tusind tak til alle de gavmilde sponsorer, som man også kan finde links til nederst i indlægget.

Personligt syntes jeg, det var rigtig mange oplæg på ret kort tid. Det hjalp nok heller ikke, at der var utrolig varmt inde på biblioteket. Men vejret skal man jo ikke brokke sig over :) Efter eventet var slut, var vi nogen stykker, der tog ned på en pub og snakkede sammen. Det var næsten det bedste ved hele dagen, synes jeg. Vi fik godt nok vendt mange sjove ting, og jeg lærte også forfatterne bedre at kende. Jeg var i hvert fald rigtig glad for, at jeg tog med til arrangementet.

SPONSORLISTE:

Science Fiction CirklenTurbineCarlsenEudorSneprydFacetDreamLittUlven og uglenPolitikens forlagMellemgaardLovebooksCandied CrimeMulles ThehusViborg BibliotekernePlusbogChristina BondeMette SejrboClaus HolmDitte WieseMarie-Louise RønningPreben Steen NielsenBjørg Pipaluk

4 thoughts on “Viborg bogevent

  1. Ditte Wiese Reply

    Det var så hyggeligt! Og fedt at hilse rigtigt på dig – jeg så dig jo ved BogForum sidste år 😊
    Jeg er glad for du kom. Og kunne lide min idé med, hvad bøger og litteratur skal og kan.
    Jeg er glad for, at du også fik kæresten med.
    Men jeg er ærgerlig over, at jeg var nødt til at køre hjem – vi kunne have snakket for evigt 💕

    Jeg håber vi ses igen til november i BellaCenter, hvis ikke før!

    ❤ Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *