Illuminae og Hidden Figures

Indlægget omtaler anmeldereksemplarer fra Politikens Forlag og HarperCollins Nordic.

Jeg har læst to bøger det sidste stykke tid, som jeg ikke rigtig brød mig om. Begge var anmelderbøger. Fordi jeg ikke har læst dem færdigt, så føler jeg heller ikke, jeg har så meget at sige om dem, så jeg har samlet dem her i dette indlæg.
Der er mange holdninger til, om man bør anmelde bøger, man ikke har læst færdig. De kan jo overraske på sidste side. Og det er da rigtigt. Men hvis de først gør “noget rigtigt” på den sidste side, så har de gjort en hel del forkert i min optik. Dermed ikke sagt, at de to nedenstående bøger er dårlige, de faldt blot ikke i min smag, men jeg er sikker på, der er læsere derude, der godt vil kunne lide dem.

Den ene bog er Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff. Bogens format er fantastisk og det var også det der gjorde, at jeg blev ved med at læse. Det er en ret lang bog, så jeg gav den også lidt længere, end jeg normalt ville have gjort. Omkring 180 sider inde måtte jeg simpelthen give op. Der var intet i historien, der endnu havde fanget mig. Det var udelukkende formatet, der fastholdt mig. Og det var bare ikke længere nok. Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke kunne lide den, og jeg har da heller ikke opgivet den for altid, bare sat den på pause for nu. Så må vi se, om jeg nogensinde kommer videre. Man er vel nysgerrig. Som sagt så fangede historien mig desværre slet ikke, jeg var egentlig ret ligeglad med de to hovedpersoner og dem ombord på deres skibe. Det sagde mig bare ikke rigtig noget. Det er svært at begrunde meget dybere end det.

Den anden bog er Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Det er sjældent, jeg finder en historisk roman, jeg kan lide. Alligevel tog jeg chancen med den her bog, fordi den lød så god og vigtig. Desværre blev jeg skuffet og måtte konstatere, at den opfyldte mine fordomme om historiske romaner; de er kedelige (det er min personlige holdning. Der er krig og jeg skal komme efter dig, og man kan argumentere for, at det i hvert fald ikke er kedeligt, og det ved jeg også godt. Genren siger mig bare ikke noget). Jeg ved, der er rigtig mange læsere til genren, jeg er bare ikke en af dem, og det er også okay. For mig var fortællestilen i den her roman meget tør og kedelig; der var en hel masse facts og ikke særlig meget handling. Jeg ville gerne vide mere om kvindernes egentlige liv. Jeg var ikke så interesseret i selve livet med krigen udenom dem. Bogens fokus var på A, hvor jeg ville have det på B. Så enkelt kan det faktisk siges.

Jeg kunne sagtens finde på, at anbefale begge bøger. Bare fordi, jeg ikke selv brød mig om dem, betyder det ikke, at jeg ikke kan se, at de har deres berettigelse. Jeg er f.eks. sikker på, at min far ville synes om Hidden Figures, mens S måske ville kunne lide Illuminae. Jeg er også meget taknemmelig over at have modtaget bøgerne fra forlagene, og man kan jo ikke ramme plet hver gang. Der er en læser til hver en bog, tænker jeg.

One thought on “Illuminae og Hidden Figures

  1. Den lille Bogblog Reply

    Hvor er det ærgerligt. Den sidste bog har jeg ikke læst, men den første, ‘Illuminae’ kunne jeg rigtig godt lide. Jeg kender dog udmærket det der med, at man ikke er særlig vild med en bog, som ellers har fået fantastisk omtale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *