Lyt til din yndlingsmusik døgnet rundt

Lad mig starte med at sige, dette indlæg altså ikke er sponsoreret. Det er bare et godt tip fra mig til jer!
Jeg elsker at lytte til radio, men er træt af lange reklamepauser og den af og til dårlige musik (smag og behag). Derfor blev jeg fanget, da jeg i tv så et reklamespot for Radio Play. Jeg gik straks ind på siden, men desværre havde jeg en del problemer med at oprette mig som bruger. Da det endelig lykkedes, så kunne jeg ikke søge på artister. Nu er problemerne løst og alt kører som smurt!

Det fungerer simpelthen ved, at du indtaster en artist du er glad for – i mit tilfælde Nephew – og så spiller den sange med den artist og noget der ligner. Jeg får bl.a. Mads Langer, Mew, Saybia og Coldplay i ørerne. Er der et nummer, du ikke kan lide, så trykker du bare thumb down og så bliver nummeret ikke spillet for dig igen. Kan du derimod lide nummeret, så tryk thumb up, så har stationen lettere ved at matche musik, der passer til din smag. Dvs. jo mere du bruger det, jo bedre vil musikken matche din smag.
Da det er gratis, er der selvfølgelig også reklamer, det kommer vi ikke uden om, men vi taler altså én reklame en gang imellem og ikke lange reklameblokke på 10-15 minutter. Jeg synes helt klart, det var mit stattbesvær værd og kan kun anbefale at I også opretter jer derinde.

One thought on “Lyt til din yndlingsmusik døgnet rundt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *