Opsummering af Dewey’s Readathon, forår 2017

I weekenden deltog jeg, ligesom så mange andre bogbloggere, i Dewey’s Readathon, og i dette indlæg vil jeg lige kort opsummere, hvordan det gik.

Jeg endte med at uploade en masse på Instagram, da jeg fandt ud af, der kørte en giveaway alle 24 timer. Det var ikke specielt gode billeder, de blev bare taget med lynets hast imellem læsningen, men de er der da. Og ellers holdt jeg mig til at opdatere på Twitter og Litsy. Det fungerede meget bedre for mig. Jeg skulle ikke hele tiden tænke på at opdatere herinde på bloggen, og ligeledes brugte jeg heller ikke tid på at følge med hos de andre deltagende blogs (men jeg har nu planer om at stikke et smut forbi nogle af jer her bagefter ;) ). Det skabte på en eller anden underlig måde en del mere ro for mig.

Mit readathon fort.

Når det så er sagt, så vil jeg også sige, at jeg ikke fik læst så meget, som jeg tidligere har gjort, men jeg er alligevel godt tilfreds. Kender I ikke det med, at når man ikke har læst ret meget henover en længere periode, så skal man lige igang igen? Med andre ord: Jeg læser ikke lige så hurtigt, som jeg tidligere har gjort. Jeg kan dog mærke, at jo mere jeg begynder at læse igen, des hurtigere går det også. Så jeg skal nok snart være deroppe af igen.
De to bøger jeg fik læst, var Ti små åndedrag, som skuffede mig slemt, og Release af Patrick Ness, som var udemærket, men desværre heller ikke mere end det. Derudover fik jeg læst omkring 100 sider af Hidden Figures, før jeg måtte indse, at det bare ikke er en bog for mig. Alt for mange tørre facts og alt for lidt drive. Så alt i alt var jeg ikke særlig heldig med mine bøger denne gang, så der er klart plads til forbedring. Til gengæld var jeg overordentlig god til at snacke…

Jeg håber, I havde et dejligt readathon!

2 thoughts on “Opsummering af Dewey’s Readathon, forår 2017

  1. Amanda Emma Reply

    Du klarede det da fint!
    Du er den første, jeg hører om, som blot beskriver Release som udemærket – indtil videre er det desværre også den følelse jeg har.

  2. Sidsel Reply

    Øv, at bøgerne skuffede, men dejligt at oplevelsen af event’et var god alligevel :) Jeg kunne desværre i deltage, håber at det falder heldigere for mig til efteråret :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *