Dewey’s readathon #7 – Forår 2017

Hvis man følger med i bogbloggernes lille hjørne af internettet, så er det næppe gået nogens næse forbi, at der i dag er readathon. Hvis man alligevel skulle have misset det, så går det ud på at læse i 24 timer og bare have det sjovt. Det begynder lige om lidt, kl. 14, og jeg er så godt som klar. Jeg har forberedt snacks, sat drikkevarer på køl og fundet bøgerne frem.

Jeg plejer at opdatere et blogindlæg løbende, men det har jeg valgt fra i år. Der sker så mange ting rundt omkring, og jeg synes bedre jeg kan mærke det internationale community på Twitter, end jeg kan på bloggen. Og for mig er det et stort og verdensomspændende event, ikke “kun” et dansk. Så i år helliger jeg mig Twitter under selve readathonet. I kan følge med her. Derudover er jeg også at finde på Litsy, hvor jeg går under brugernavnet boghunden.

Jeg forventer at udgive et opsummerende indlæg når det hele er slut, men nu ser vi.

Jeg håber I alle får en forrygende oplevelse :)

4 thoughts on “Dewey’s readathon #7 – Forår 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *