Soldaterne (Sagaen om Talon #3)

Soldaterne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #3 – 335 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Lang fortælling om trekantsdrama uden særlig meget drage-action
Efter at have vendt sidste side i den her bog, sidder jeg tilbage med en øv-følelse. Man kunne have gjort så meget med historien, men i stedet fokuserer man på trekantsdramaet. Det bliver mere og mere udtalt og det er altså bare for meget. Det her er en serie om drager! Om et stort politisk magtspil og meget mere, og så hører vi om, at Ember er så forelsket i de her to fyre, og hvordan skal hun nu vælge? Øv!! Det interesserede mig virkelig bare ikke, tværtimod. Jeg ville mene, der var vigtigere ting at fokusere på. Hvis det skal være med, så kunne det have været en sidehistorie. Så tror jeg, jeg havde holdt mere af den her bog.

Persongalleriet bliver udvidet, og det kunne jeg godt lide. Jeg var ret glad for de nye personer, der pludselig fik en rolle i historien, de bidrog positivt til min oplevelse. Desværre er det faktisk også noget af det eneste, der faldt i min smag i den her bog. Ja og så Wes selvfølgelig, men han fylder bare forbavsende lidt.

Jeg synes helt ærligt, at den her bog var ret kedelig. Der skete ikke særlig meget på de 300 sider. Det var meget føle-føle, og jeg synes bare, der var potentiale til så meget mere. Jeg vil gerne læse videre i serien, fordi jeg håber, Kagawa vil udforske drageuniverset meget mere, og måske lade trekantsdramaet glide lidt i baggrunden. Det startede så godt, så jeg håber, det vil fortsætte lige så godt i de sidste to bøger. Jeg håber, at det bare er den her midterste bog, der føles lidt overflødig.

Ember Hill fik et valg. Trygheden hos drageorganisationen Talon, eller et liv som udstødt og jaget for evigt. I stedet for at blive en morder i Talons tjeneste, valgte hun at slutte sig til Riley og hans oprørere. Nu har hun mistet kontakten med sin tvillingebror Dante, der er loyal over for Talon, samt med Garrett, soldaten der ændrede hendes syn på sine egne menneskelige side.
Mens Ember og Riley gemmer sig og samler kræfter, rejser Garret alene til Storbritannien, til det sted hvor den hemmelige og urgamle Sankt Georg-orden blev grundlagt. Der vil han udspionere sine tidligere allierede, og afsløre dødbringende hemmeligheder, som vil rystebåde dragerne og dragedræbernes verden i deres grundvold.
Nu, hvor Talon rejser sig igen, er de alle i fare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *