“Anger”

Lige nu sidder jeg her i stuen med hovedtelefoner på og forholdsvis høj musik. The Who – Behind Blue Eyes (nogen af jer kender den nok bedre med Limp Bizkit).

Er trist. Ked af det. Jeg kan ikke styre mine egne følelser. Jeg er vred. Der er så meget indbygget vrede i min krop. Alting går godt, pånær min vrede. Jeg kan ikke styre den. Jeg begynder at slå hende, når jeg bliver sur. Jeg ved godt det er forkert. Dybt forkert. Jeg kan bare ikke håndtere det. Og ingen forstår det :/
Hvor går man hen, når man går? Når adrenalinen bare drøner rundt i kroppen og man har fået nok? Når man er træt af at skulle gentage tingene så mange gange, når man allerede har sagt fra?
Det er kun overfor hende, jeg er sådan. Måske fordi jeg bare…elsker hende så meget? Det gør ondt på mig, når hun ikke gider stoppe, når det bare er det eneste jeg beder om.
“No one knows what it’s like to be the bad man
To be the sad man behind blue eyes
No one knows what it’s like
To be hated, to be fated to telling only lies

But my dreams, they aren’t as empty
As my conscience seems to be
I have hours, only lonely
My love is vengeance that’s never free

No one knows what it’s like
To feel these feelings like I do and I blame you!
No one bites back as hard on their anger
None of my pain and woe can show through

But my dreams, they aren’t as empty
As my conscience seems to be
I have hours only lonely
My love is vengeance, that’s never free

When my fist clenches, crack it open
Before I use it and lose my cool
When I smile, tell me some bad news
Before I laugh and act like a fool

And If I swallow anything evil
Put your finger down my throat
And If I shiver, please give me a blanket
Keep me warm, let me wear your coat

No one knows what it’s like to be the bad man
To be the sad man behind blue eye”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *