Kommentar til Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed

Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed – Thomas Bekker – 59 sider

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Åh. En af den slags bøger, jeg har brugt lang tid på at tænke over, hvordan jeg skal fortælle om. Sandheden er, at jeg ikke kunne lide den. Og mere end det.
Nogle gange sker det, at man læser en bog og man bare bliver så utrolig irriteret. Det kan være over mange ting eller en lille ting, der bare betyder meget for ens oplevelse. I det her tilfælde skyldes det mest, at jeg blev så irriteret over skrivemåden. Den passede mig slet ikke. Der var gentagende kommafejl, der var forstyrrende for læseoplevelsen. Der var sproglige gentagelser, som sænkede tempoet. Tilsammen betyder det bare, at jeg fik en dårlig oplevelse.

Jeg ved godt, at det her er en børnebog, og at børn er rivravruskende ligeglade med kommaer. Problemet opstår i højtlæsningen. Når de voksne har svært ved, hvor der skal være pauser i sætningerne, så kan det blive en kludret affære. Og så synes jeg egentlig også, at børn har fortjent nogenlunde fejlfri bøger.

Jeg vil rigtig gerne vise, hvad det er jeg mener med gentagelser:

Mit problem er følgende: “(…) og tog derfor straks ud i lufthavnen. Da de kom ud i lufthavnen (…)”
Behøver der stå “ud i lufthavnen” to gange lige efter hinanden? Kunne man ikke have formuleret sig anderledes? Det synes jeg godt man kunne. For mig kommer det til at minde lidt om måden, man fortæller historier på, hvis man bliver bedt om lige at fortælle en og bare snakker derudaf.

Et andet eksempel er dette. “(…) hvor landet sluttede i en spids mellem to have. “Dernede slutter Danmark i en spids mellem to have.” Igen er problemet det samme. På mig kommer det bare til at virke klodset.

Jeg synes ikke, der er grund til at gå mere i dybden med den her bog. Nogle ville garanteret slet ikke bemærke de ting, jeg har peget på her, og så er det sikkert en god bog. Jeg kunne bare ikke se gennem fingre med det, desværre.

Hvis der er noget, jeg håber forfatteren tager med sig til sin næste bog, så er det, at korrektur virkelig betaler sig. Det er tydeligt, at der ikke har været en decideret korrekturlæser inde over – og hvis der har, så synes jeg faktisk det er rigtig synd, for så har forfatteren ikke fået produkt, han burde. Og det er ærgerligt.

——————————————————————–

“Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed” er en sjov historie om detektiven Bearlock Bjørn og hans assistent Doktor Vaskebjørn.
I denne historie skal de sammen finde ud af, hvordan Julemanden kan have så mange gaver i sin sæk. De begiver sig derfor ud på en lang rejse til Grønland for at finde Julemanden.
Historien indeholder mange sjove tegninger, og er undeholdende for både børn og voksneunderskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *