Kommentar til Mig vil nok tale pænt

mig-vil-nok-tale-paent_353264Mig vil nok tale pænt – David Sedaris – 229 sider

Anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand.

Man kan ikke vinde hver gang. Jeg føler virkelig, jeg har trukket nitten med den her bog. Jeg var sikker på, jeg ville elske de små essays, men det var bare slet ikke noget for mig. Jeg er næsten halvvejs og det er en kamp at komme igennem hver eneste side. Det er svært at pege på, hvad det præcis er. Det spiller bare ikke for mig. Overhovedet.

Det skulle være nogle sjove små historier, men jeg har ikket rigtig moret mig. Humoren siger mig intet, og så er det jo svært. Det er meget forskelligt, hvad man synes er sjovt, så derfor vil jeg heller ikke sige, at det ikke er nogle sjove historier David Sedaris disker op med. De er bare ikke sjove for mig. Hans og min humor er ikke ens. Det kan man jo ikke klandre bogen for.
Udover humoren, så har jeg også svært ved at se sammenhængen i historierne. Det virker komplet tilfældigt, hvilke der er kommet med og den rækkefølge, de optræder i. Jeg forstår det bare ikke helt. Måske er det meningen, at der ikke skal være nogen mening, eller også er det bare mig, der ikke kan få øje på den.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man går i spænd med humoren, så er det her en rigtig fin essaysamling. Det var bare ikke noget for mig. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg vil give bogen en chance mere på et senere tidspunkt, og hvem ved, måske vil jeg have et helt andet syn på den til den tid. Lige nu var det dog ikke noget, der kunne underholde mig.

Jeg vil alligevel gerne anbefale bogen, fordi jeg er sikker på, der er mange, der vil kunne lide den. Jeg kan godt se, at Sedaris kan noget. Der er mange, jeg kunne forestille mig ville kunne lide bogen, og jeg synes bestemt bare de skal tage chancen. Jeg er sikker på, der er et stort publikum til bogen, som vil underholdes af de små historier. Jeg var desværre bare ikke en af dem.

——————————————————————–

Kald det fortællinger, diskurser, klummer, kuriositeter, kronikker, skriblerier, essays, kommentarer – ingen genrebetegnelse er dækkende for det, David Sedaris skriver. Men fælles for hans tekster er, at de er gennemsyret af en sedarisk skarpsindighed og underfundighed. Han er en mester, når det gælder om at stille skarpt på det absurde i vores dagligdag. At læse Sedaris vil uundgåeligt medføre smil, hovedrysten, eftertænksomhed og en voldsom trang til at læse passager højt.

I Mig vil nok tale pænt er inspirationskilderne bl.a. Sedaris’ flytning til Frankrig, hans kamp med det franske sprog og ikke mindst hans egen familie. Sedaris formår at skrive underholdende om at overvinde læsben, at lære at spille på guitar og franskundervisningsfrustrationer. Man må overgive sig, når hverdagen betragtes gennem Sedaris’ optik.underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *