Jane Eyre readalong + giveaway

Det startede med et blik, en længsel, en tiltrækningskraft. Jeg vidste ingenting om, hvad det var for noget. Ikke engang, at det var et navn faktisk.
Jeg har længe været draget mod Jane Eyre, af årsager jeg ikke helt kan forklare. Jeg har kigget på bogen et utal af gange. Stået med den i hænderne og vejet for og imod. Jeg har set filmen og var vild med den, længslen efter at læse det originale værk blev kun større.

Og alligevel har jeg aldrig fået det gjort. Nok skal være nok, i november sker det. Og jeg læser den ikke alene; Jeg læser den sammen med jer, de af jer der har lyst. Der er allerede flere, der har udtrykt interesse i at være med, så det håber jeg, de stadig er friske på.
Vi begynder 1. november og læser måneden ud. Hvor hurtigt og hvor meget, man læser hver dag, det bestemmer man selv. Hvis man er til et bestemt antal kapitler om dagen, så kan jeg fortælle, at romanen har 37 af slagsen og så en epilog.

Hvis du har lyst til at være med og undgå scener som dem herover, så foregår det som sagt igennem hele november måned. Du kan dele din læsning på tværs af de sociale medier under #JaneEyreDK. I slutningen af måneden vil jeg trække en heldig vinder blandt alle deltagere, som vil vinde en lækker pakke sponsoreret af Lindhardt & Ringhof, men det er ikke alt! Der er nemlig også en lækker konkurrence lige nu.

Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.
Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Lindhardt & Ringhof har netop udgivet en ny og fantastisk flot udgave af bogen, og det er selvfølgelig sådan en I kan vinde. For at være med skal I blot følge bloggen på Bloglovin eller Facebook og smide en kommentar om, hvad I holder mest af ved Jane Eyre – eller hvad I glæder jer mest til ved bogen, hvis I (ligesom jeg) ikke har læst den endnu. Husk også at efterlade jeres mail. Konkurrencen løber t.o.m. mandag d. 31. oktober kl. 12 og vil blive kontaktet på mail. Vinderen har 24 timer til at svare, førend der bliver trukket en ny.

Jeg glæder mig til at læse bogen sammen med jer.

underskrift

27 thoughts on “Jane Eyre readalong + giveaway

  1. Christina Ruskjær Reply

    Det er sådan en gribende historie, skrevet på en fantastisk måde. Jane Eyre er en fantastisk kvinde med hjertet på rette sted trods en masse modgang

  2. Karina Reply

    Jeg har endnu ikke selv læst “Jane Eyre”, men jeg glæder mig til at læse sammen med dig i November. Den nye udgave er bare så smuk!
    Ønsker dig en dejlig onsdag :)

  3. Regitze Xenia Reply

    Da jeg læste ‘Jane Eyre’ for første gang sidste år skete der noget. Jeg læste den i et væk, selvom det var halvsent og jeg kunne slet ikke få nok. I dag er den blandt mine yndlingsbøger, der er svær at sætte ord på. Jeg glæder mig til at læse den sammen med alle jer andre i november måned og håber virkelig, at alle dem, der ikke har læst den før, forelsker sig i dens karakterer og dens mysterier lige så meget som jeg gjorde. :)

    regitze@rokkedahl.eu

  4. Caroline Hansen Reply

    Ih hvor fint! Jeg har ikke læst Jane Eyre før, men kunne rigtig godt tænke mig det – og ved at vinde bogen, ville jeg jo få den optimale mulighed for det. Og så endda ved at være med i en readalong – så kan jeg kun forestille mig, at det måske kunne blive en anelse nemmere :)

  5. Nena Skov Reply

    Åh hvor ville jeg ønske, at jeg havde tid til at være med. Men jeg skal vist også nå at sove lidt om natten! :D

    Glæder mig til at følge jeres læsning. <3

  6. Frk. Hyms Reply

    Åååh det er simpelthen den smukkeste udgave <3

    Jeg har læst den for nogle år tilbage og husker især hvor fantastisk en kvinde Jane er, Jeg vil elske at læse den sammen med jer i november, så jeg må håbe jeg vinder så jeg kan få et eksemplar at læse i – også selvom jeg så er bagud allerede fra start :D ;)

    SaHyms@gmail.com

  7. Rikke Simonsen Reply

    “Jane Eyre” var en af de første klassikere, jeg læste, og jeg knuselsker den virkelig. Mest fordi det er en fantastisk fortælling, også selvom den kan være lidt dyster! <3

  8. *Pernille* Reply

    Jeg er sååååå vild med guldblomster mønstret på bogen!
    Jeg har ikke læst Jane Eyre (men altid haft lyst til det) men jeg har set samtlige forskellige film/tv versioner af Jane Eyre der findes. Noget af det jeg elsker ved historien er at den handler om en pige, som har haft en hård opvækst, og starter på ny et nyt, lidt skræmmende sted, med en herre som ikke er den mest venligste mand. Men alligevel skaber han et miljø hvor hun får lov til at blomstre, og bliver denne åbenhjertet voksne kvinde….. og så…… får man en mavepuster når man regner med at lykken er lige rundt om hjørnet.
    Og så elsker jeg helt klart scenen med cyborgserne ;-)

  9. Bente Reply

    Den er simpelthen så vildt smuk – jeg overvejer kraftigt at købe den på trods af, at jeg allerede ejer Jane Eyre i to versioner! Sshhh…

    Jeg kan virkelig godt li’ Jane som karakter, hun lader så ikke kue af fattigdom og modgang. Hun er stærk.

  10. Louise H. Reply

    Hmm.. Nu har jeg ikke læst Jane Eyre endnu, så jeg ved ikke helt hvad jeg bedst kan lide ved BOGudgaven. Men jeg har skam set filmatiseringen med Mia Wasikowska, og gud, hvor var stemningen i den film helt fantastisk. Det gav mig i hvert fald lyst til at læse bogen :)

  11. Louise Frederiksen Reply

    Jeg har haft selv ville læse den bog i så lang tid, men aldrig fået gjort det. Indtil videre har jeg kun hørt gode ting om den. Som kun er endnu mere tillokkende.
    Og det cover, åh hvor det smukt. Kunne det blive meget flottere?
    Jeg ville meget gerne have den i min samling, ellers må jeg give mig den i julegave. ?

  12. Katja Nielsen Reply

    Skønt med et readalong af en skøn bog! Jeg har længe gerne ville genlæse Jane Eyre, og det er da den perfekte anledning.
    Så jeg glæder mig mest bare til et gensyn med alle karaktererne. Og hvis det kunne blive i den lækre udgave fra Lindhardt og Ringhof, så ville jeg ikke kunne klage over noget!

    Krydser fingre for, at jeg bliver den heldige, og ellers glæder jeg mig bare til at være med i læsningen :-)

  13. Sabine Andersen Reply

    Her endnu ikke læst “Jane Eyre” men vil vildt gerne. Er ret nu i at læse klassikere. Synes dog dette en sådan en fin udgave og ville elske at have den i min bogsamling.

  14. Øydis Bjerre Reply

    Jeg har aldrig læst bogen, men det har jeg haft lyst til i rigtig lang tid og denne her flotte udgave ville give mig mulighed for det :D

  15. Elsebeth Hermansen Reply

    Jeg glæder mig allermest til at læse om kærlighed: the olde fashion way.

  16. Lene Møller Reply

    Jeg har ikke læst den endnu. Jeg vil blot rigtig gerne læse den fordi det er en klassiker og den får så gode anmeldelser ????

  17. Celine Hein Reply

    Sikke en skøn ide med en readalong! Jeg håber du nyder fortællingen!

    Noget jeg i sær godt kan lide ved bogen, er hvordan vi følger Janes udvikling fra barn til voksen, selvstændig kvinde. Jane er sådan en skøn personlighed at følge! (;

    celine-hein@hotmail.com

  18. Pia Lihme Petersen Reply

    Jeg læste den som stor teenager, og var dybt betaget af den! Jeg har i mange år tænkt på at genlæse, men har aldrig fået det gjort! Nu skal det være – jeg glæder mig til at se, hvordan oplevelsen er anderledes, end den var, da jeg var 19!!!

  19. Susanne Bank Jensen Reply

    Må med skam melde at jeg ikke har læst noget af Brontë før (nej heller ikke Stormfulde Højder) ,så ville nok glæde mig mest til at finde ud af om jeg også ville synes at hun er så fantastisk som flertallet mener.. :-)
    følger dig på fb. Krydser fingre ;-)

  20. Helle M. Larsen Reply

    Jeg har ikke læst bogen før, så det jeg glæder mig mest til er at finde ud af, hvad for en person Jane er. Om hun er en person, jeg kan relatere mig til. :)

  21. Anna Hansen Reply

    Jeg holder mest af selve historien, fordi den er så dyster, realistisk og uventet. Den indeholder både mr. Rochesters dystre fortid, en kærlighedshistorie og et helt andet liv på heden. Alt i alt er det en helt fantastisk bog.

  22. Dorte Slouborg Reply

    “Jane Eyre” har ALT det en bog skal have! En fantastisk god historie, – personer man kan holde af og lide på alle måder og KÆRLIGHED! <3 :) Har altid elsket den bog! Kan læses igen og igen ;)

  23. Pernille Reply

    Jeg her endnu ikke læst Jane Eyre, men da du nu laver en readalong, er det jo en fantastisk mulighed for at få det gjort :)

  24. Pingback: Tome Topple Readathon TBR – Books & Stardust

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *