30 kilometer i sekundet

3025132130 kilometer i sekundet – Andrew Smith – 356 sider

Hvis man tidligere har læst noget af Andrew Smith, så ved man, at han har en meget speciel skrivestil, og den her bog er ingen undtagelse. Den var simpelthen så mærkelig! Jeg er helt sikker på,det ikke er en bog for alle, for den er virkelig, virkelig underlig. Selv var jeg vild med det. Dog gik der lige rigeligt tid, før der begyndte at udfolde sig en egentlig handling. Det kunne jeg godt have tænkt mig var sket lidt hurtigere.

Hvis man gerne vil overraskes af den her bog, så skal man lade være med at læse bagsideteksten, så bliver man nemlig spoilet. På side 204, 73% inde i bogen, sker det nemlig, det som står på bagsiden. Det er altså noget, der virkelig kan irritere mig. Så find da på en anden bagsidetekst!
Nå, jeg synes faktisk det her var en god bog. Og det var det fordi Finn var den perfekte hovedperson og Cade den perfekte irriterende ven. Her er der virkelig tale om et umage par! Jeg synes også det var rigtig godt kommet på, at Finn talte tiden i kilometer i stedet for minutter. Det er i hvert fald noget, jeg ikke har set før. Og så var jeg vild med alt det her med den døde hest, der faldt ned fra himlen. Det lyder skørt ja, men det giver altså fint mening i bogen ;)

Slutningen trak desværre lidt ned for mig, for det gik alt for stærkt. Kombineret med den lidt sløve start, så trækker det altså et point fra min endelige vurdering af bogen. Men den er sjov! Det er den altså.

ny4

Finn Easton måler livet i kilometer i stedet for minutter. Alle de mange kilometer, han har levet, har været defineret af hans far, og han har også planlagt Finns fremtid. Finn Easton har nemlig epilepsi efter at være blevet ramt af en flyvende, død hest, og hans far slipper ham nødig af syne.
underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *