Kommentar til Lejlighedssange

24892728Lejlighedssange – Stine Pilgaard – 219 sider

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal synes om den her bog. Det var som at høre et barn, der lige har lært at snakke, og ikke kan tie stille. Snik snak, snik snak, snik snak. Om alt og intet på en gang. På den ene side følte jeg en glæde ved det, på den anden side blev det lidt frustrerende.

Jeg tror aldrig helt, at jeg fik fat i det samlede billede. Hvad var det, den her bog ville? Skildre livet i et andelsboligkompleks, det er jeg med på. Men hvorfor? Jeg synes helt ærligt, det var drønforvirrende.
Dermed ikke sagt, at det var en dårlig bog. Det var det ikke. Jeg forstod den bare ikke helt. Hvis man spørger mig, hvad den handlede om, vil jeg sige “det ved jeg ikke, ingenting?” Og det er sandheden. Jeg ved det faktisk ikke! Jeg hørte en masse små og hurtige fortællinger om de mennesker, der bor i andelslejlighederne, men var der nogen sammenhængende historie? Det gik henover hovedet på mig. Det er ærgerligt, men sandt.

Alligevel har bogen en charme, som jeg synes gør den værd at læse den for. Den glæde forfatteren har ved at fortælle, den smitter af. Og det gør den virkelig. Jeg blev glad af den her bog. Dens skæve eksistenser der var groft karikerede til tider. Jeg håbede sådan, det gik godt for dem. Også selvom jeg ikke helt forstod, om det var det, der var pointen.

Jeg tror, at den her type bog kræver, at man er vild med sproglige finurligheder og karakterdrevne bøger. For jeg tror, det er sådan en type bog.

Og hvad vil jeg så sige med alt det her? Det ved jeg selvfølgelig heller ikke. Det er en virkelig, virkelig underlig bog, og det er netop dét der gør, at man bør læse den.

—————–

Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer.
Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig.
underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *