Ondskabens engel (Den store djævlekrig #4)

8784679Ondskabens engel – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #4 – 315 sider

Bog fire. Det, der var slutningen. Sådan skulle det ikke gå. Og det er jeg egentlig glad for.

Denne bog fortsætter, hvor den tredje bog slap. Således har den altså ikke “sin egen begyndelse”. Og det virker faktisk ret godt, også selvom det er et stykke tid siden, jeg læste den tredje bog. Det betød ikke så meget, at jeg ikke kunne huske, præcis hvordan den bog sluttede. Jeg var lynhurtigt tilbage i Helvede universet.

Det var som om, denne bog var noget længere, end de tre foregående. Den har nogenlunde det samme antal sider, men den føltes bare noget længere. Midten af bogen er flad, og der sker ikke ret meget. Derudover, så synes jeg også actiondelen er lidt for hurtigt overstået. Der bliver talt rigtig meget om den, og når det så endelig sker, så er det overstået på 15-20 sider. Øv, øv, øv.
Det gode ved plottet er så til gengæld, at forfatteren virkelig kan få skruet et godt plot sammen. Det er ikke i selve plottet som sådan, men snarere måden, hvorpå det hele er skruet sammen, jeg finder så utrolig spændende og interessant. De tråde, der trækkes til biblen. Det, der mellem linjerne bliver sagt om livet (og døden). Jeg synes det er fantastisk, at den her serie er dansk.

Skrivestilen er let og legende, men også her er bogen et niveau under de øvrige; humoren er langt mindre end man er vant til fra Kenneths hånd, og det ærgrer mig virkelig, for det er netop noget af det, han gør så utrolig godt.

Så er der det med persongalleriet. Åh, hvor jeg synes Ravine er skøn, om end hun ikke figurerer så meget i denne bog. Det eneste jeg generelt har at udsætte på dem er, at Filip til tider har lige let nok ved at gennemskue det hele, men det er måske netop det, der omvendt gør bøgerne så egnede til børn og unge, og måske endda til højtlæsning. Og selvom det måske er lidt kedeligt, så er det alligevel også noget af det, jeg synes er så hyggeligt ved serien. Her modsiger jeg nok mig selv lidt, men jeg har det bare blandet med det; nogle gange er det fint nok, mens det andre gange bliver lidt for meget af det onde gode.

Når det så er sagt, så er jeg som sagt glad for, at serien (alligevel) ikke slutter her. Jeg kan stadig sagtens se et par bøger i serien, uden at det bliver kedeligt og repetitivt. Der er stadig mange sider, der kan udforskes.

ny3

Intet er som før. Satina er væk, og stik mod Lucifers ordre drager Filip af sted for at finde hende. Det bliver en rejse ind i det dybeste mørke, og imens rykker Den Store Djævlekrig tættere på. Kampen om, hvem der skal være Mørkets fyrste nærmer sig. Snart bryder helvede løs…
underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *