Kommentar til Mellem linjerne

29972150

Mellem linjerne – Jennifer Echols – 367 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Det her er et klassisk eksempel på “det er ikke dig, det er mig”.

Jeg nåede ikke ret langt i den her bog, før jeg simpelthen måtte lægge den fra mig. Alt ved den irriterede mig. Der var ikke noget nyt under solen overhovedet, og jeg kunne mærke, at den ville følge det samme spor, som de to andre af forfatterens bøger, jeg har læst. Det var jeg ganske enkelt bare ikke i humør til.

Det er helt sikkert en fin bog, hvis man er lidt ny i genren, men det kan man jo ikke ligefrem sige, jeg er. Der var bare så mange ting, jeg havde set før. Jeg havde ikke brug for endnu en bog, der var bygget op af nogenlunde samme skabelon som en masse andre ya contemporary bøger.

Jeg har ikke så meget at sige om bogen, dels fordi jeg måtte opgive den tidligt, dels fordi det jeg trods alt har at sige ikke er særlig pænt. Og det er der bare ikke rigtig nogen, der er tjent med, for igen, det handler nok mere om mig, der er træt af “den samme gamle sang”, end det handler specifikt om dén her bog. Det er ærgerligt, men det sker jo.

———————

{{Erin er lige startet på universitetet hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter. Drømmen har dog allerede haft sin pris, for da hun nægtede at videreføre  familiens hestefarm, blev hun gjort arveløs.
Erin må nu klare sig uden en krone på lommen, og endnu værre går det da hun skriver en romance baseret på Hunter, en fyr hjemmefra, og han begynder på hendes skrivehold  netop som de skal til at diskutere hendes historie.
For Hunter har stjålet langt mere end Erins hjerte.Han er også den nye arving til den farm og formue, der egentlig var hendes.
Erin har tusind gode grunde til at hade ham, men det er svært at føle sig frastødt når man egentlig føler sig tiltrukket.}}

underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *