Under overfladen

29972173

Under overfladen – Jennifer Echols – 356 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Jeg har ikke mange pæne ord tilovers for denne bog, og det er der flere grunde til. En af dem er, at jeg nok først og fremmest er vokset ud af ya contemporary. De begynder at flyde sammen og ligne hinanden allesammen. Lad mig understrege, at der intet er galt med genren, slet ikke, det er bare mig, der ikke rigtig kan med den mere.

En anden, og vigtigere, grund til, at denne bog ikke faldt i god jord hos mig er, at den tog psykisk sygdom og opstillede alle fordommene uden at gøre op med dem. Zoes mor er syg, men hun bliver kaldt sindsyg og skør, og Zoes far gør meget ud af at fortælle Zoe, at hun “bare kan vove på at ende op lige så skør som sin mor”. Det er altsammen også fint nok – hvis bare der kom en forklaring! Men det gjorde der ikke. Både Zoe og faren omtaler moren på denne måde op til flere gange, og jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg er med på, at det er tabu osv., og at det sikkert ikke er fedt som 17-årig at stå frem og sige i skolen, at ens mor har forsøgt at begå selvmord, og at man så derfor kan have trang til at beskytte sig selv med den retorik, men come on… Så skulle det bare have været forklaret bedre.

Så er der Zoes forældre… Hendes mor er syg, så hun er sværere at kommentere på, da hun ikke er så meget tilstede i bogen, men hendes far derimod…hvad er det, der har forvandlet ham til det monster han er? Hvordan gik han fra på de første sider at ligne enhver anden far, til straks derefter at forvandle sig til virkelig at være grusom, led og kontrolfreak? Det gav ingen mening.

Så er der Zoe. Efter sigende skulle hende og Brandon være kærester. Øhm…nej? Det var der intet der tydede på undervejs i bogen, snarere tværtimod. Jeg forstår ikke, hvor hun fik den idé fra. De er 17 år og op. Det var ikke realistisk! Brandon behøvede faktisk slet ikke have været med i bogen, han var mere eller mindre overflødig. Jeg fik fornemmelsen af, at han kun var med, for at skabe et trekantsdrama, og det synes jeg bare ikke rigtig var nødvendigt.

Det, jeg godt kunne lide ved bogen, var så til gengæld Dough og hans bror. Deres sammenspil var bare helt perfekt. Og så var Dough bare sød, omend måske lige hurtig nok til at tilgive, forstå osv.

Bogen er meget hurtigt læst, så den vil være velegnet til en dag på stranden. Den truer med et lidt tungt emne, men for mig udspillede det sig aldrig til at blive særlig tungt eller trist, så derfor vil jeg godt mene, man kan tage denne med på stranden, hvor man bare skal have lidt let at læse.

Selvom bogen ikke rigtig var noget for mig, så er jeg ikke blind for, at bogen sikkert vil være interessant for en målgruppe, der ikke har læst så mange ya contemporary bøger som jeg har, og derfor synes jeg også, at den trods alt fortjener to stjerner.

ny2

Der er meget Zoey helst vil glemme.
Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid, og hendes mor har forsøgt at begå selvmord. Da Zoey kommer ud for en bilulykke, er det dog kun én enkelt aften hun ikke kan huske.
Af frygt for sin fars trusler om tvangsindlæggelse lyver Zoey om sin tilstand og forsøger at stykke aftenens hændelser sammen uden at vække mistanke.
En svær opgave når kæresten, Brandon, pludselig ikke kan finde tid til hende, og Doug som plejer at afsky hende, pludselig opfører sig som hendes kæreste.
Men hvad skete der egentlig den aften, og hvem kan hjælpe hende med at huske?

underskrift

2 thoughts on “Under overfladen

  1. Iben Reply

    Åh hvor er det rart at læse at jeg ikke er den eneste der ikke var super vild med den bog! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *