Nathaniel P’s affærer

29909724

Nathaniel P’s affærer – Adele Waldman – 382 sider

Anmeldereksemplar fra C&K Forlag.

Det her var en spøjs lille bog, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om den. Det er en af de bøger, der godt kan lide at fortælle os, hvad vi skal tænke, føle og tro. Og det gør den ret så overbevisende.

Nate (Nathaniel) er utrolig irriterende i starten og det er svært at finde sympati for ham, svært at holde med ham i noget. De tanker han gør som om parforhold og kvinder generelt, er provokerende, men alligevel får de en til at se lidt indad og nikke indvendigt. For han har måske alligevel fat i noget, ham Nate, selvom vi ikke er meget for at indrømme det.
Bogen fremstod lidt som en parodi på det moderne parforhold, og det var faktisk ret sjovt. Det blev gjort med så stor en overbevisning, at det næsten endte med at blive et studie i ens eget kærlighedsliv.

“‘Nate siger at gode bilister er folk som kan sætte hjernen på cruise control. Deres hjerner er som små japanske biler. Han selv, derimod – hans hjerne er sådan en gigantisk, brølende motor som har behov for konstant monitorering. Den er for kraftig til at blive sat på en standardindstilling hvor den uproblematisk kan skifte gear eller reagere på de røde lys længere fremme.'”
S. 108.

Der, hvor bogen taber den første stjerne, er på dens tempo. Det gik lidt for langsomt i starten og alt, alt for stærkt hen imod slutningen. Jeg ville nok have foretrukket en åben slutning fremfor denne forhastede en af slagsen.

Den anden stjerne ryger på Nates karakter. Det blev lige navlebeskuende nok til tider. Selvom han var både sjov, irriterende, virkelig usympatisk og på den måde ramte plet, så var han altså også lidt for meget. Det samme gjaldt for nogle af bipersonerne, bl.a. Nates mor. Hun var virkelig ikke til at holde ud. Hun kunne åbenbart slet ikke give slip på ham, og det var ret ærgerligt. Måske var det der, fejlen lå. Måske var det pga. hende, at Nate blev som han blev.

Jeg synes bestemt bogen er en læsning værd, ikke mindst fordi den fik mig til at tænke lidt over, hvordan man går og ser på andre menneskers forhold. Og hvem ved, hvordan de ser på ens eget? Det er dér, bogens styrke i virkeligheden ligger.

ny3

Nathaniel Piven er en ’rising star’ på New Yorks litterære himmel. Efter som ung at have været lidt af en nørd har han nu kontrakt på en bog, redaktørerne på de fine litteraturtidsskrifter står i kø for at publicere hans artikler, og han kan date de kvinder han har lyst til. Romanen følger ham ind i et nyt forhold og giver et fascinerende og foruroligende indblik i den mandlige psyke. Er Nate i sin egen selvforståelse en postfeministisk og progressiv fyr der helt selvfølgeligt opfatter det andet køn som ligeværdigt, så fortæller forløbet af hans affærer en anden, mere tvetydig historie. Nathaniel P’s affærer er en moderne sædeskildring, en klarsynet og vittig roman om mænd, kvinder og kærligheden.underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *