Dø igen

27835421

Dø igen – Rizzoli og Isles #11 – Tess Gerritsen – 349 sider – Jentas

Anmeldereksemplar fra Jentas.

Denne her bog er nummer elleve i serien om Rizzoli og Isles. Tidligere på dansk er udkommet nummer et. Det skaber et stort mellemrum mellem disse to historier, og det bliver desværre også tydeligt under læsningen. Efterfølgende er nummer to i serien så udkommet.

Al den kemi der er mellem Rizzoli og Isles, den er svær at være med på, fordi begge personer ikke optrådte i bog et. Det gjorde, at de ikke fremstod nær så hele, som jeg ellers forestiller mig, at de ville have gjort. Samtidig var der tydeligvis episoder i forhistorien, som jeg jo ikke kender til, som hele tiden blev hintet til. Det faldt totalt til jorden for mig. Jeg ville langt have foretrukket, at have fået bog to, tre fire………. inden nummer elleve.

Derudover, så er denne bog et godt eksempel på, når en serie er blevet for lang. Teorierne og selve måden dette mord er sket på, det blev bare lige en tand for langt ude. Jeg havde svært ved at tage det seriøst, og jeg havde svært ved at forstå det. Bogen foregår også to steder; Boston og Botswana. Botswana delen fandt jeg desværre kedelig og langtrukken, hvilket betød, at jeg mest af alt bare så frem til at vende tilbage til Boston igen.

Når alt det så er sagt, så vil jeg stadigvæk gerne læse flere bøger i serien, for måske er bøgerne imellem et og elleve bedre end denne – jeg var jo i hvert fald ret glad for den første bog.

ny2

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste men­neske­hænder kan have efterladt den berømte storvildt­jæger Leon Gott udstillet på så grusom vis ligesom de dyr, der pryder hans vægge. Kom Gott uafvidende til at vække et rovdyr til live?

Seks år forinden blev en gruppe turister på safari i Botswana bytte for en morder. Nu har morderen udset sig Boston som sin nye jagtmark, og Rizzoli og Isles må finde en måde at lokke ham ud af sit skjul på, også selvom det indebærer at vifte med den madding, ingen jæger kan modstå – det ene offer, der slap væk.

underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *