Aftalt spil (Off-Campus #1)

28482187 Aftalt spil – Off-Campus #1 – Elle Kennedy – 354 sider – Flamingo

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Den her bog var så meget mere end hvad jeg regnede med. Selvfølgelig forventede jeg at kunne lide den, men jeg havde ikke lige set det komme, at Hannah var så let for mig at spejle mig i. Jeg mener… Den måde, hun f.eks. var på, da hun var fuld. Jeg kunne virkelig godt lide hende, og det samme gjaldt for Garrett. Den måde han behandlede Hannah på, det var virkelig fedt. Og så var det i det hele taget bare rigtig rart at læse om en, der ikke behandlede kvinden han kunne lide som skidt. Han behandlede hende med respekt og som en ligeværdig person, og jeg elskede det. Og så den måde de bondede på over Breaking Bad, jeg elskede det virkelig!! :D

Humoren er noget andet ved den her bog, som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg havde ikke forventet, at den ville være så sjov, at jeg måtte undertrykke min latter i toget, men det var en rigtig dejlig overraskelse. Sproget var generelt medvirkende til, at oplevelsen var så god, fordi det bare gik så dejlig hurtigt med at få bogen læst. Dialogen var meget realistisk og de forskellige scener lige så. Jeg er nødt til at nævne den allerførste kysse scene i bogen. Hold nu op, den var simpelthen så godt skrevet! Virkelig, virkelig fantastisk.

Selve bogens plot var også godt, omend knap så spændende. Enhver, der har læst synopsen, kan vel regne ud, hvad der sker… Jeg vidste det selvfølgelig også, men det gjorde ikke noget, for det var jo med vilje jeg valgte sådan en type bog her. Dog syntes jeg godt at den del med Justin kunne have fyldt lidt mere i starten af bog, for alt det her med, at Hannah vil gøre ham jaloux, det fungerer altså ikke rigtigt. Til gengæld fungerede Garretts baggrundshistorie godt, og det samme gjorde Hannahs.
Plotwise, så var Hannahs beskæftigelse, sang, også et fint afbræk i de øvrige scener. Og hvor var Cas dog irriterende, den nar :P

En rigtig, rigtig fin bog i new adult målgruppen, som jeg bestemt kan anbefale, hvis man godt kan lide den slags.

ny4

Hannah er på alle måde fuld af selvtillid; bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er, at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.

Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.

underskrift

One thought on “Aftalt spil (Off-Campus #1)

  1. Malene H Reply

    Denne bog overraskede mig virkelig også positivt!
    Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke at være SÅ underholdt, som jeg var!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *