Kærlighedsbreve til de døde

28754958

Kærlighedsbreve til de døde – Ava Dellaira – 362 sider – Forlaget Ordenes By

Anmeldereksemplar fra Forlaget Ordenes By.

Nogle bøger er rigtig svære at anmelde. Det kan være fordi, man ikke føler, at det man har at sige yder bogen retfærdighed, eller det kan være fordi, man var så lidt glad for bogen, at det er svært at få formidlet på en fornuftig måde. Denne bog falder desværre i den sidste kategori for mit vedkommende.

Der var stort set ikke noget ved den her bog, jeg brød mig om. Det første, der slog mig, var skrivestilen. Bogen er skrevet som en masse breve til mere eller mindre kendte mennesker, som alle er døde. Det er et rigtig fint koncept, men det fungerede bare overhovedet ikke for mig. Der er nemlig det ved det, at Laurel lige så godt kunne have skrevet “Kære dagbog” i stedet for “Kære Kurt Cobain/Amelia Earhart/…..” For det var nemlig, hvad det var. Det var ikke så meget personlige breve til afdøde kendisser som det var dagbogsnotater. Og det er der intet i vejen med, hvis det havde været dét, der var bogens omdrejningspunkt. Man kunne ikke læse ud af brevene, om de var skrevet til Kurt Cobain, Judy Garland, e.e. Cummings eller en helt anden, og det var især det, der irriterede mig. Der, hvor den her bog ville skille sig ud – nemlig på brevene – der gik det galt for mig, og fik det til at ligne enhver anden bog, desværre.

“Når du har været ude for noget rigtig slemt, er det næsten lige så forfærdeligt, når folk bagefter har ondt af dig. Det føles som en bekræftelse af, at der er noget helt galt.”
S. 216.

Persongalleriet sagde mig desværre heller ikke det store. Jeg havde svært ved at følge Laurels tankegang. Især havde jeg svært ved at følge, hvordan hun kunne glemme et-års dagen for hendes søsters død. Det kunne jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg ved godt, der ikke er noget rigtigt eller forkert, at det er meget individuelt osv., men den måde, hun tænkte på May på hele tiden, det fik det bare til at virke utrolig urealistisk, at hun lige præcis skulle glemme dén dag.
Jeg forstod heller ikke helt pointen med, hvorfor vi skulle introduceres til en gammel ven, når vedkommende ikke spillede nogen særlig rolle i bogen. Det føltes egentlig bare som fyld. Jeg ved jo godt, at hun har kendt folk tidligere i sit liv også, det behøver jeg ikke en person som “bevis” på, og det var lidt sådan, jeg havde det med vedkommende.
Laurels dysfunktionelle familie kunne jeg heller ikke forstå. Jeg har i det hele taget svært ved at forstå, hvorfor familierne i ungdomsromaner som oftest skal være så ligeglade med deres børn/niecer osv. En ung pige – eller drengs for den sags skyld – problemer kan være lige så interessante, store, alvorlige og vigtige som den, der ikke har en families opbakning og støtte. Moren i bogen her irriterede mig i hvert fald grusomt, på trods af, at hun ikke engang er særlig meget med. Og så slog det mig også som lidt underligt, at tanten og faren ikke havde talt om, hvordan reglerne og grænserne for Laurel skulle være. Ville man ikke gøre det i virkeligheden? Der var temmelig stor forskel på, hvordan de opdrog hende, syntes jeg i hvert fald, og jeg kunne ikke helt følge, hvorfor de ikke havde lidt mere ens retningslinjer på det punkt.

Alt i alt var det her bare ikke en bog for mig. Nu vidste jeg jo godt, at den er blevet anbefalet til folk, der også kunne lide The Perks of Being a Wallflower, som er den bog, jeg nok har hadet allermest. Alligevel turde jeg give mig i kast med denne bog – så endda frem til den – fordi det jo efterhånden er ret tit, at der står “til fans af xxx” på bøger, og det er langt fra altid, jeg kan se sammenhængen. Det kan jeg dog her. Og netop derfor ved jeg også, at der er rigtig mange, der vil elske denne bog. Det var bare ikke en bog for mig.

ny1

Det begynder med en opgave i high school: Skriv et brev til en afdød berømthedLaurel vælger at skrive til Kurt Cobain, fordi hendes søster, May, elskede ham. Og så døde han også ung, ligesom May.
Snart skriver Laurel personlige, inderlige breve til døde ikoner som Amy Winehouse, River Phoenix, Janis Joplin og mange andre. Hun skriver om deres liv, om at gå i high school og få nye venner og blive forelsket for første gang. Hun skriver om May og om sorgen, der har splittet familien. Lidt efter lidt afslører Laurels breve en smertefuld hemmelighed.

underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *