Jeg levede

27318450Jeg levede – Gayle Forman – 278 sider – Gyldendal

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Jeg havde glædet mig så utrolig længe til den her bog, men jeg forventede godt nok noget andet, end hvad jeg fik. Jeg slugte bogen på under et døgn, desværre mere fordi den var hurtigt læst end fordi den var god.

Jeg startede ud med at være skeptisk. Første kapitel mindede mig så meget om Thirteen Reasons Why og andet kapitel har et citat, der er næsten identisk med et fra My Sister’s Keeper. Således var jeg altså klar med den kritiske blyant. Alt dette ændrede sig dog, og jeg blev hurtigt opslugt. Jeg kunne se, hvor god en veninde Meg havde været, jeg forstod hvorfor hun gik op i at betale biblioteksbøder før selvmordet, alt dette kunne jeg godt se og forstå. Men så kom Ben ind i billedet…

Selve handlingen i bogen var okay, men ikke noget særligt. Måske har jeg bare læst for mange af den her slags bøger, til at den rørte noget i mig. Den var da fin nok, men jeg har nok også glemt det meste af den igen om en måned. Jeg troede desuden også, der ville være en roadtrip med, at det ville fylde størstedelen af bogen, men sådan var det ikke. Det er så også okay. Det føltes bare som om, der egentlig ikke skete det store. Det her store mysterie der bliver lagt op til…der kom aldrig rigtig en forløsning. Det er bare så ærgerligt! Jeg troede virkelig, at der ville komme et kæmpe plottwist, men det gjorde så heller ikke. I stedet var det den mest oplagte og simple løsning. Rigtig ærgerligt, synes jeg!

Og så er der personerne. Codys jagt på forståelsen og sandheden er forståelig. Hvad drev Meg helt derud? Jeg kan godt forstå, at hun har et behov for at vide det. Hvad jeg ikke forstår, er hendes mor – eller mangel på samme. Og Ben. Han var da også et svin, hva’?! Så var der Megs familie, de var til gengæld flinke nok. De var måske lidt for “hvis vi nu lader som ingenting, så er det nok bedst”-agtige, men det var okay. Og Scottie, Megs lillebror. Han var min yndlingskarakter. Han var så troværdig og jeg holdt virkelig af ham. Så personerne var det også så som så med.

Men så kom slutningen… Fra at være en okay bog, gik den til at jeg faktisk fik lyst til at rykke den i stykker i løbet af de sidste tyve sider. Det var forfærdeligt. Har Meg ingen selvrespekt i livet? Hvad bilder hun sig egentlig ind? Jeg blev simpelthen så sur og så vred. Og bare den måde det her emne bliver behandlet på ved den slutning. Jeg kan slet ikke have det! Og det er så det der gør, at bogen ikke fortjener flere stjerner i min optik. Jeg gav den oprindeligt to stjerner, men hver gang jeg tænker på den, bliver jeg bare så vred, så jeg har været nødt til at nedgradere det til en enkelt. For helt ærligt, så er det mest positive jeg har at sige, at den var hurtigt læst…

ny1

Resumé: Codys bedste veninde, Meg, bliver fundet død alene på et motelværelse. Hun har begået selvmord. Cody er knust. Hende og Meg delte alt – så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til med Meg? Da Cody rejser til Megs college for at pakke de sidste af hendes ejendele ned, finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes room mates – typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille, pæne by, hun selv bor i. Om Ben McCallister – en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg. En roman om hvor meget mod det kræver at leve videre, når man har oplevet en håbløs sorg.underskrift

2 thoughts on “Jeg levede

  1. Christina Reply

    Jeg er meget enig i din anmeldelse. Jeg var virkelig også meget skuffet og havde forventet noget helt andet. Nu er det nogle måneder siden jeg læste bogen og den er stort set glemt nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *