Noget om Vitus

25555468Noget om Vitus – Sigurd Hartkorn Plaetner – 214 sider – Gyldendal

Bogen her var længe om at komme igang og fange mig. Måden den var skrevet på var mærkelig, og jeg kunne slet ikke mærke Vitus. Det vendte dog, og jeg endte med at synes rigtig godt om bogen som helhed.

Desværre var jeg blevet spoilet en lille smule, så jeg blev ikke rigtig overrasket over måden historien udviklede sig på. Alligevel overraskede den mig positivt, fordi jeg som sagt ikke startede med at forvente det store. Bogens handling var da heller ikke den helt store oplevelse, der var nemlig ikke rigtig noget nyt over det. Der, hvor den her bog til gengæld virkelig kan noget, er på persongalleriet. Hvor Vitus i begyndelsen ikke sagde mig det store, men voksede på mig hen ad vejen, så var jeg vild med Emma fra start af. Hun var bare så sød. Det var afgjort hende, der gjorde udslaget for mig. Måden, hun tænker og agerer på, det var bare rigtig skønt. Tænk, hvis alle litterære karakterer var som hende. Hun var virkelig noget særligt.

Som jeg også nævnte, så er den skrevet lidt specielt, og jeg kunne ret godt lide det. Der var lange passager, hvis beskrivelse af forelskelse og kærlighed bare var spot on. Der var lange, opremsende sætninger, som beskriver, hvordan livet nogle gange føles som om, det bare suser forbi. Og så var der de metaforiske historier, om skriften på muren. Jeg vil meget gerne læse mere af forfatteren, for hans sprog er simpelthen så finurligt og så fint, at jeg bare er nødt til at have mere. Også selvom det så måske ikke bliver i samme univers.

Denne bog skal læses for Emma og sproget. Det er de to elementer, der udgør det bedste ved denne bog.

ny4

Resumé: Vitus spiser for mange frysepizzaer og ryger for mange smøger. Han sejler planløst rundt, fordi han gemmer på en dyster hemmelighed, som kun to mennesker kender til. Livet bliver ikke lettere, da hans kæreste, Sara, fortæller ham, at hun er gravid og har tænkt sig at beholde barnet. På flugt fra virkeligheden ender han til en fest, hvor han møder Emma, der flår ilten ud af hans mellemgulv og tænder et lys i horisonten. Sammen bevæger de to sig ud på en rejse, der afvæbner Vitus, så han endelig formår at se sine dæmoner i øjnene. Bedst som det hele er ved at falde på plads, tager Emma ham med ud på en sindssyg køretur midt om natten og fortæller ham noget, der river hans verden ned til grunden og får altafgørende betydning for hans fortid. Og fremtid.underskrift

2 thoughts on “Noget om Vitus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *