De sidste jomfruer i verden

ItemImage

De sidste jomfruer i verden – Tom Ellen & Lucy Ivison – 328 sider – Gyldendal

Denne bog er stillet til rådighed af Gyldendal.

“Nu forstår jeg, hvorfor folk bliver feminister. Alle de år i samfundsfag, hvor vi hørte om ludomani og FN og mindmaps. Hvorfor ikke bare sige det, som det er: „Udover at stemme og tage kørekort og være en god borger, skal du også en dag gå ind i et lokale og tage nogle trusser på, der er lavet af bagepapir og lade en totalt fremmed kvinde hælde brændende varm voks på din fjams.“
Den lignede en blodig, rå kylling med hanekamsfrisure. Og det var meningen, jeg skulle miste min mødom i aften.”

Det er sidste sommer, inden studierne starter. Sam og Hannah kender ikke hinanden, men de har det samme mål. De vil virkelig gerne miste deres mødom, inden de starter på universitet. Men det er ikke så let, som det lyder, for vejen mod målet er fyldt med de mest de mest kiksede scoreforsøg, man kan forestille sig.

ny3

Likes:

• Der er ingen tvivl om, at det her er en sjov bog. Det fremgår allerede på bagsiden og skulle man have misset det der, så fremgår det faktisk af aller første side i bogen. Og den var også sjov. Rigtig sjov. Den minder mig lidt om Louise Rennisons bøger, men bare med lidt ældre hovedpersoner.

• Det her var en rigtig god “mellem” bog – I ved, sådan en, man lige snupper mellem to andre bøger, når man ellers ikke lige helt ved, hvad man skal gå i gang med. Den er sjov, let og på charmerende på sin egen måde. Det er nok en af de bøger, der både er hurtigt læst og hurtigt glemt, men imens man sidder med den, så er den altså tiden værd.

• Jeg kunne sagtens se potentialet i den her bog, og jeg har også allerede anbefalet den til min lillesøster på 16, som netop var begejstret for Louise Rennisons bøger. Jeg tror nemlig, at den vil egne sig rigtig godt til de, der er sidst i folkeskolen eller først i gymnasiet. Altså de der 15-16 år. Den er meget i øjenhøjde med den målgruppe, følte jeg.

• Der bliver talt en del om sex. Det er der som sådan ikke hverken noget overraskende eller nyt i, men det fede er, at det bliver gjort på en måde, der er utrolig realistisk. Veninderne i bogen stiller hinanden de spørgsmål, som man måske selv talte med sine veninder om, da man var 16. De deler begejstring på lige fod med bekymring. Jeg fik i hvert fald en opfattelse af, at det var meget ærligt.

• Der var et særligt sted i bogen, hvor jeg bare vidste, at jeg ville kunne lide bogen. Det betød ikke noget særligt for bogen som sådan, men det fik mig til at bonde med den ;) Det er nemlig der, hvor hovedpersonen Hannah kommer med det her fremragende citat, som jeg kun kan være enig i:

“Ugh,” sagde jeg. “Jeg hader Channing Tatum. Han ligner en menneskeabe.”
S. 85.

Dislikes:

• Hovedpersonerne Sam og Hannah er færdige med gymnasiet og skal på universitet efter ferien. De er 18 år gamle. Der er bare intet der får dem til at virke så modne, overhovedet. Faktisk virker de begge som nogle på 15-16 år. De virkede i hvert fald på ingen måde modne nok til at jeg ville tænke, at de faktisk var myndige…

• Stella. Hold nu op, hvor er hun bare en dårlig veninde. Jeg kan slet ikke tilgive hende. Jeg havde ikke bevaret kontakten, hvis jeg havde en som hende i mit liv.

• Jeg er nødt til at nævne coveret, selvom det selvfølgelig ikke betyder noget for bogens vurdering. Men jeg synes helt ærligt, at det er meget lidt tiltrækkende. Jeg ville gå langt uden om bogen, hvis jeg så den i boghandlen. Og det synes jeg faktisk er en skam! For indholdet er ret godt, og bagsiden såvel som ryggen er faktisk ganske ok.

underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *