De overlevende (The Young World #1)

25969523

De overlevende – The Young World #1 – Chris Weitz – 372 sider – Gyldendal

Denne bog er stillet til rådighed af Gyldendal.

En mystisk sygdom har udryddet alle børn og voksne. De unge er de eneste overlevende.På Manhattan udkæmpes en krig mellem klaner, der desperat kæmper om territorier og de få madforsyninger, som er tilbage.De lever alle på lånt tid. For Sygdommen rammer, så snart de bliver voksne.I jagten på en kur tager en lille gruppe af sted på en mission. Sammen drager de ud i et ødelagt New York for at opdage en sandhed, de aldrig kunne have forestillet sig.

ny4

Likes:

• Sproget i den her bog er der ret delte meninger om. Og ja, det var godt nok også noget specielt. Jeg kunne egentlig meget godt lide det. Bogen er fortalt fra hhv. Jeffersons og Donnas synspunkt. Det var utrolig let at kende forskel på de to. Donnas fortællestil var meget direkte og ligefrem. Det med at tænke før man taler, det var ikke noget, hun gjorde brug af. Jeffersons kapitler var mere sammenhængende og var ikke i samme grad præget af så afbrudt en tankerænke. Det fungerede bare rigtig godt for mig.

• I starten kunne jeg ikke lade være at rynke lidt på næsen af kærlighedsdramaet. Jorden er ved at gå under, alle børn og voksne er døde, der er kun teenagerne tilbage. Hvem har tid – og overskud – til kærlighed?! Men så tænkte jeg lidt over det. Måske er det passende nok. Mon ikke, der er nogle instinkter, der ville sætte ind? Artens overlevelse og alt det der. Det bildte jeg i hvert fald mig selv ind, og så accepterede jeg det.

• Bogen mindede mig lidt om de der langt-ude-katastrofefilm. I ved, der hvor det hele bliver lidt for plat og lidt for meget og hvor man bare sidder og griner lidt fjoget af skærmen. Den her bog var sådan. Det hele var lidt for langt ude. Alligevel kunne jeg ikke lade være at sidde og grine af det hele. Det var bare lidt for utroligt og lidt for meget, og tilsammen betød det egentlig, at det bare blev en rigtig sjov actionkomedie på bog. Jeg bilder mig ind, at man godt kan mærke, at forfatteren også er filminstruktør.

• Referencerne i den her bog fortjener også at blive nævnt; Star Wars, The Hunger Games, Ringenes Herre, Fifty Shades of Grey og hvad har vi. Jeg elskede det!

Jeg var lige ved at sige ‘en flok sorte piger’, og det burde jeg måske også have gjort for at være tydelig, men det er egentlig bare piger. Hvis jeg kalder dem sorte, betyder det, at jeg opfatter dem som anderledes end mig. Altså, vi går jo alle sammen ud fra det, vi forestiller os som ‘normalt’. I min egen opfattelse er jeg bare en pige. I deres opfattelse ville jeg være en ‘hvid pige’. Sproget spænder ben for en. Man kan aldrig sige præcis, hvad man mener, og hver gang man prøver, ender man med også at få sagt noget om sig selv.
S. 285

Dislikes:

• Hovedpersonerne. Jefferson var et arrogant fjols, mens Donna bare var helt igennem dum at høre på. Jeg ved ikke engang, hvad vi skal kalde hende. Hun var så langt ude, at det i stedet for at blive åndsvagt at høre på bare blev sjovt. Jeg håber ikke, hun er baseret på en, forfatteren kender. I så fald: stakkels ham! Jeg brød mig virkelig ikke om nogen af dem, som I nok kan se. Det var værst i starten. For det endte faktisk med, at de voksede så meget på mig, at jeg sad og heppede på, at de ikke blev skudt, spist, hængt eller whatever. Jeg ville gerne have, at de skulle overleve. De irriterede mig stadig i slutningen, men slet, slet ikke så voldsomt som i starten.

• Der bliver forklaret en lille smule omkring den her virus, hvorfor og hvordan. Desværre er det bare ikke ret meget. Selvom jeg nød, hvor stærkt alting gik, så savnede jeg altså lidt forklaring på, hvordan det kunne gå så stærkt. Jeg tror, de svar kommer i den næste bog, det er der i hvert fald lagt op til. Der kunne bare godt have været lidt mere forklaring i den her bog også.

underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *