Den forkerte død (Den store djævlekrig #3)

7985169Den forkerte død – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #3 – 324 sider – Høst & Søn

Filip – hovedpersonen fra Djævelens Lærling og Dødens terning – bliver ved skæbnesvangert uheld skyld i, at en dreng dør. Filip vender tilbage til Helvede for at hente ham tilbage til livet og hans rigtige død, således at skæbnen kan blive genoprettet.

Men i Helvede har meget forandret sig. Mange djævle har vendt Lucifer ryggen, efter de i Dødens terning blev frataget deres udødelighed, og rygtet vil vide, at de uden for Helvedes sorte mure er ved at forme en hær, der skal styrte Djævelen fra tronen. Sammen med hundjævlen Satina indleder Filip sin sælsomme og farefulde færd, der bringer ham både til den mørke del af Hades og til Paradis, hvor han møder Himlens og Jordens skaber.

ny4Likes:

• Persongalleriet i den her serie er så godt, at det er som at være tilbage blandt venner, når man dykker ned i de her bøger. De er generelt meget realistiske, på trods af at vi altså bl.a. taler om djævle. Det kan jeg rigtig godt lide.

• I denne bog er Paradis også inkluderet og jeg kunne faktisk rigtig godt lide den vinkel, man havde givet det. Og så var der nogle folk deroppe, som var ret fantastiske at møde, bl.a. en forfatter og dennes figurer.

• Humoren er, som i de foregående bøger, virkelig fin. Det er ikke kun én person, der prøver at være sjov, nej det er alle. Og det er ikke noget de prøver på, det er noget, de er. Det er så naturlig en del af dem og desuden er det også bare sådan deres ’sprog’ fungerer.

• Skarnsstregfestival. Det er en ting i Helvede. Og det er en fornøjelse at læse om hver gang. Det er som om, der er tænkt på alting i den her serie. Den verdensopbygning, der blev beskrevet i bog et, bliver stille og roligt udvidet igennem bøgerne og selvom alt føles så dejlig velkendt, så støder man også på nye ting undervejs. Der er dog også noget, der går igen, som f.eks. skarnsstregfestivallen, som jeg nød at besøge igen.

Dislikes:

• Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om, at Søren nu er så meget med i bogen. Jeg synes ikke helt, han spiller en stor nok rolle ift. hvor meget plads han fylder. Han skulle have haft en eller anden mere betydningsfuld rolle. Det samme har jeg egentlig lidt lyst til at sige om Satina. Jeg synes også hun forsvinder lidt væk i den her bog. Næsten al fokus er på Filip, og selvom han er en god hovedperson, så savner jeg lidt dimensioner fra de øvrige personer.underskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *