Græshoppejunglen

25969499Græshoppejunglen – Andrew Smith – 424 sider – Høst og Søn

I en lille by i Iowa kommer Austin og hans bedste ven, Robby, til at slippe en ustoppelig hær af liderlige, sultne, to meter høje græshopper løs …Græshoppejunglen er en absurd, intens og modig roman om at blive voksen. Fortællingen om Austin og om at være en ung mand i tvivl om sin seksualitet væves på sort humoristisk vis sammen med emner som genmodificeret korns eventuelle påvirkning af formeringsevnen og med kampen for at overleve i et kriseramt hjørne af USA.
topLikes:

• Ved første øjekast er dette en bog der lyder til at være dystopisk. Det var den da også noget af tiden, men langt det meste af bogen var altså ikke. Normalt ville jeg nok være blevet skuffet, for det her med græshopperne, det fyldte relativt lidt i bogen. Lige præcis med denne bog gjorde det mig dog ikke så meget, da Austin og hans udvikling var spændende nok i sig selv. Jeg var helt glad for, at det dystopiske ikke optog mere plads end det var tilfældet.

• De problemer, Austin oplever og de tanker, han har, var virkelig absurde og obskure, på kanten til at være for meget. Det passede bare så godt til historien, at det virkelig understregede, hvor forvirrende det kan være at være ung og stå på skillelinjen mellem barn og voksen. Det blev tydeligt, at der hverken findes rigtigt eller forkert, men at det hele handler om, hvem man er og hvem man gerne vil være.

• Persongalleriet var generelt rigtig godt, det samme kan siges om settingen. Især var jeg vild med genbrugsbutikken og Shann. Shann, fordi hun var tøsefornærmet på den rigtige måde og butikken fordi den tilføjede det lidt skæve og mystiske.

• Sproget i bogen var meget specielt, og jeg brugte også en god del tid på at læse den. Det betød, at jeg havde bedre tid til at fordøje hele bogen, og jeg er sikker på, det også var med til at højne min oplevelse af den.

Dislikes:

• Hvis jeg skal komme med noget negativt, så var jeg ikke særlig vild med efterskriftet/epilogen. Jeg fik lidt den der “nu er det for meget”-følelse, og jeg havde foretrukket den lidt mere åbne slutning.underskrift

Bogen er stillet til rådighed af Høst og Søn.

2 thoughts on “Græshoppejunglen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *