Forbandelsesbryder (Soulless #2)

25730894Forbandelsesbryder – Gail Carriger – Soulless #2 – 411 sider – Tellerup

Vi er i Victoriatidens London, den nye dampteknologi vinder ind overalt og skaber flere og flere fantastiske maskiner.

Alexia er bestemt ikke tilfreds med sin ægtemand, varulvealfa og greve af Woolsey, da han uden varsel stikker af til Skotland og efterlader hende med et helt regiment soldater der er ved at slå lejr i deres forhave. Endnu værre bliver det, da hendes veninde, Miss Hisselpenny, forelsker sig og bliver forlovet…med to forskellige mænd. Samtidig rammes Londons overnaturlige af en mystisk påvirkning som gør dem dødelige. Det bliver Alexias opgave, som dronningens muhjah, at finde dens kilde og eliminere den, og da det står klart at denne kilde er på vej i samme retning som hendes ægtemand, beslutter hun sig for at rejse til Skotland. Naturligvis med al den stil som passer sig for en engelsk lady…

ny3Likes:

• Jeg kan virkelig godt lide sjove bøger, og det var den her i høj grad! Sarkasmen drev af siderne og måden hvorpå personerne drillede hinanden var lige mig. Mange af tingene var i virkeligheden ligegyldige bemærkninger, men de bidrog til, at jeg fik en rigtig god læseoplevelse.

• Hvem skulle have troet, at hatte ville kunne fylde så meget i en historie? Ok, ok, det var ikke det overordnede plot selvfølgelig, men det var altså lidt et sjovt sidespor som jeg morede mig meget over.

• Der var en meget tydelig seksuel tone i mange af bogens bemærkninger og jeg kunne ikke lade være at grine af det, fordi det var så tykt smurt på. Det var virkelig skægt. I virkeligheden er det nok sådan noget, man fniser lidt over når man er 15, men jeg kunne nu også godt se det sjove i det. Der var ikke udpenslede sexscener, men det var slet heller ikke nødvendigt.

• Der er mange overnaturlige væsner med i bogen, men det fede er, at det ikke er åbenlyst, hvem der er hvad – i hvert fald ikke hele tiden. De har et rigtig fint samspil og supplerer hinanden på en fin måde.

• Slutningen. SLUTNINGNEN!? Måske ikke verdens største cliffhanger, men spændende nok til at jeg altså godt lige vil vide, hvad der sker!! Den hiver i øvrigt også bogen op for mig, så hvis jeg havde kørt med halve stjerner havde den fået sådan en…

Dislikes:

• Okay, så hovedplottet i den her bog var ikke helt så spændende, som jeg havde håbet på. Jeg læste egentlig mest bogen for personerne og humoren, ikke så meget fordi det var spændende – lige med undtagelse af slutningen altså. I virkeligheden er der ikke så meget andet end det, jeg ikke brød mig om, men jeg er og bliver en plot-læser – en, der læser for plottet og ikke sproget eller personerne. Derfor betyder det rigtig meget for mig og vægter også en del, om jeg vil det eller ej :)
underskriftBogen er stillet til rådighed af Tellerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *