Mino og dragen

25719291Mino og dragen – Frederik Brinth Christiansen – Mino #1 – 151 sider – Tellerup

En dag får Mino en bror sendt med posten.
Han har aldrig set noget lignende.
Det er nemlig en vaskeægte drage.
Kaptajn Farfar hjælper Mino med at passe hans nye bror,
mens far skifter smækdirken på sin gamle Mercedes.
Men hvor er Minos mor? Og er hun virkelig en fri fugl
med sorte, blanke ravnevinger?

Mino og dragen er en bog om guldkorn med ananasjuice, dragebrødre og en bil der ikke vil starte. En lille dreng, som gerne vil være større og en gevaldig drage, som gerne vil være mindre. En historie om venner, politibetjente, bardunstrammere og videnskabsmænd.
Men mest af alt er det en historie om Mino.

ny3

Likes:

• Personerne i den her bog var rigtig fine, især kunne jeg godt lide Minos farfar. Han var temmelig random og virkelig finurlig. Mino selv var også en ret fin og uskyldig lille person, som var ret let at kunne lide.

• Logikken i bogen var ret sjov. Måden hvorpå dragen selvfølgelig bliver udruget osv., det var ret fint fundet på. Jeg kunne i hvert fald nemt forestille mig, at det var sådan en lille dreng tænkte.

• Dragen Tom var rigtig sød, men jeg savnede altså lidt, at han spillede en større rolle og fik lidt flere replikker. Jeg er sikker på, han ville have klaret det godt, og jeg tror også læseren ville have kunnet lide det. Jeg ville i hvert fald helt sikkert.

• Illustrationerne var rigtig fine og dejligt farverige. Jeg skal helt sikkert tjekke ud, hvad Jørgen Eivind Hansen ellers har lavet, for det var da i hvert fald illustrationer, man blev glad af at se på.

Dislikes:

• Det føltes som om, der var fundet lige lidt vel inspiration i Neil Gaimans Den sygeste løgnehistorie. Det var en bog, jeg rigtig godt kunne lide, men jeg har ikke behov for at læse to af dem. Jeg ved ikke helt, hvorfor den mindede mig så meget om den anden bog, men det var noget med fortællestilen og de ting, der skete, som måske ikke helt hang sammen, som gav mig de vibes.

• Måden, hvorpå Mino vokser, var lidt søgt. Jeg synes i hvert fald ikke rigtig, det fungerede. Jeg havde flere forskellige teorier, men det viste sig så at være noget helt andet. Ja, jeg ved ikke. Det var bare lidt underligt.

• Når man tager højde for bogens størrelse og målgruppe, så var den lidt for længe om at komme igang. Ligeledes var der lige i overkanten med gentagelser, bl.a. hvordan Minos farfar gentog sætninger mange gange.underskrift

Bogen er stillet til rådighed af Tellerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *