Wonder

13510287Wonder – R.J. Palacio – 316 sider – Knopf Books

You can’t blend in when you were born to stand out.
My name is August. I won’t describe what I look like. Whatever you’re thinking, it’s probably worse.
August Pullman wants to be an ordinary ten-year-old. He does ordinary things. He eats ice cream. He plays on his Xbox. He feels ordinary – inside.
But Auggie is far from ordinary. Ordinary kids don’t make other ordinary kids run away screaming in playgrounds. Ordinary kids don’t get stared at wherever they go.
Born with a terrible facial abnormality, Auggie has been home-schooled by his parents his whole life, in an attempt to protect him from the cruelty of the outside world. Now, for the first time, he’s being sent to a real school – and he’s dreading it. All he wants is to be accepted – but can he convince his new classmates that he’s just like them, underneath it all?

topLikes:

• Der er en sætning i bogen, “I think there should be a rule that everyone in the world should get a standing ovation at least once in their lives,” og det opsummerer bare bogen så godt. Både fordi bogen virkelig fortjener anerkendelse af den art, en stående klapsalve er, men også fordi, at den følelse der løber gennem kroppen i det øjeblik er så speciel, og det er den her bog også. Den er virkelig speciel og den sidder i kroppen længe efter sidste side er vendt. I virkeligheden ved jeg ikke, hvad der er med bogen, den er bare utrolig smuk. Selvom jeg blev lidt påvirket af bogen et par gange, så er det dog i højere grad en tænke-bog end det er en føle-bog, i hvert fald for mig.

• De forskelle POVs i bogen fungerede rigtig godt. Da jeg først opdagede det, tænkte jeg ‘åh nej,’ men så vænnede jeg mig til det og begyndte at sætte pris på det. Det var spændende at høre de forskellige personers historie, og især hvordan August påvirkede deres liv. Det blev ikke altid sagt tydeligt, men det lå hele tiden mellem linjerne.

• Ofte i denne type bøger, så er forældrene ikke rigtig til stede, hverken i bogen eller børnenes liv. Det er ikke tilfældet her. August har den mest fantastiske familie, der virkelig gør hvad de kan for at støtte ham. De skubber ham stille og roligt ud i verden og pakker ham ikke ind i vat. De gør alt hvad de kan, for at hans liv bliver så normalt som det er muligt. Det var simpelthen fantastisk at læse om. De skænderier forældrene har, føltes også som nogle, der sagtens kunne ske, for det må ikke være verdens nemmeste job, at skulle se sit barn vokse op blandt onde børn i en ond verden…

• Noget af det, der gjorde mest indtryk på mig var, hvor onde børn er. Jeg vidste det jo godt i forvejen, men alligevel… Jeg synes virkelig, bogen beskriver det godt. Både det, at små børn jo ikke er onde med vilje, at større børn er mere bevidste omkring det og at voksne i virkeligheden ikke altid er de bedste rollemodeller for børnene. Måden hvorpå episoderne i bogen er beskrevet er simpelthen så virkelighedstro, og det gør det egentlig bare trist. Alligevel følte jeg mig ikke trist, da jeg læste bogen, for August var klar til at møde verden, fordi han har fået så solid en støtte i de første ti år.

• August virkede ældre end ti år, han var utrolig klog og gjorde sig nogle fantastiske observationer. Noget, der alligevel virkede passende, for med hans liv og oplevelser, gode som dårlige, så er det vel kun naturligt, at man nok er et par år ældre indvendigt?

• På trods af bogens tema om udseende og accept af hinanden uanset, så er det her nok den mest varme bog, jeg endnu har læst i år. Selvom det ikke er alle situationer, der er en dans på roser, så giver den mig alligevel håb for livet. Jeg tror på, at den her bog kan ændre folks syn på livet – og på andre. Jeg føler selv, det var en øjenåbner, og jeg håber, at bogen vil blive hos mig resten af livet.

Dislikes:

Memorable quotes:

• “Jack, sometimes you don’t have to be mean to hurt someone.”

• “Sometimes I think my head is so big because it is so full of dreams.”

• “I think there should be a rule that everyone in the world should get a standing ovation at least once in their lives.”

• “I mean, I don’t want to brag or anything, but I’m actually considered something of a medical wonder, you know.”

• “What’s cool about really little kids is that they don’t say stuff to try to hurt your feelings, even though sometimes they do say stuff that hurts your feelings. But they don’t actually know what they’re saying. Big kids, though: they know what they’re saying. And that is definitely not fun for me.”

6 thoughts on “Wonder

  1. Iben Reply

    Åh den har jeg hørt om før, den lyder virkelig god. Rigtig fin anmeldelse, nu kommer den endelig på min TBR liste :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *