Dødens terning (Den store djævlekrig #2)

210x330Dødens terning – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #2 – 317 sider – Høst & Søn

Filip er vendt tilbage til Jorden. Han savner Satina, men efter opholdet i Helvede, hvor Lucifer, selveste Satan, forsøge at oplære ham i ondskab, har meget ændret sig for ham, og den engang så artige Filip Engell er begyndt at få venner.
Men en dag går alting galt: Filip ser syner og har tre nærdødsoplevelser, og til sidst banker døden virkelig på hans dør: Selveste Mortimer, Døden, har brug for hans hjælp, for hans terning er blevet stjålet. Den terning, der tildeler menneskene deres leveår.
ny4

Likes:

• Den her bog var noget mere dyster end den forrige. Det passede sig godt, når nu Døden var en af hovedpersonerne.

• Humoren er igen smurt tykt på, og det er gjort på en overbevisende måde. Jeg fandt det passende, men uden at blive for meget. Især var jeg vild med passagen omkring “den forbudte frugt.” Der er så mange små ting, som alle bare bidrager til en god oplevelse.

• De bibelske referencer var rigtig fine. Det blev ikke en prædiken på nogen måde, mere bare “og det her er jo ligesom dengang da xxx.” Det var rigtig fint for bogen.

• Mange af personerne går igen i denne bog, og jeg er virkelig blevet vild med Ravine og Skumleskæg. De to er virkelig sjove på hver deres måde. Jeg er ikke helt sikker på, om Filip er den fedeste hovedperson, men med alle de omkringværende personer, så gør det mig ikke så meget, for de er i den grad værd at høre om.

Dislikes:

• Bogen var til tider en smule forudsigelig. Det var ærgerligt, men det føltes lidt som om, at når bog et var læst, så var denne ikke så fuld af overraskelser, fordi det på en måde var bygget over samme skabelon. Det var noget i den retning, jeg fornemmede.

• Starten i denne bog føltes lang. Det er oplagt fra start – og bagsiden – hvad der vil ske. De indledende 50-60 sider blev lidt lange. Eller også var der bare afsløret for meget på forhånd.

• Et rigtig godt bud på en toer, men jeg kunne godt ønske mig, at den havde adskilt sig lidt mere fra etteren.

2 thoughts on “Dødens terning (Den store djævlekrig #2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *