Monster

24745456Monster – Patrick Ness/Siobhan Dowd – 222 sider – Gyldendal

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene.
Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.
 

top

Likes:

• Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, og alligevel blev jeg overrasket over, at de alle blev indfriet. Hver og en. Jeg forventede bl.a. at denne bog ville ramme lige dér, hvor det gør allermest ondt og hvor det ikke er helt så rart. Og det skal jeg så love for at den også gjorde.

• Jeg overanalyserede nok lige lidt rigeligt; hver en sætning og streg blev vendt. Jeg var ellevild med symbolerne og budskaberne i bogen. Et af dem er, at man aldrig skal give op på det, man tror på, uanset hvad.

• Bogen her behandler flere tabuer på en gang, og den gør det virkelig med stil. Det er så fin en måde den gør det på. Jeg er virkelig imponeret. Jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om tingene, også dem, der ikke altid er så rare at tale om. Den her bog er en god indgangsvinkel til lige netop det.

• Illustrationerne af Jim Kay var utrolig flotte. Det er måske det forkerte ord, for de var så dystre, at det var het skræmmende. Der var så meget mening og så mange skjulte ting i dem, at de næsten kunne have fortalt historien alene. Bogen er i sig selv utrolig flot udført, og er absolut en af de smukkeste danske bøger, jeg har set.

• Der er meget, jeg tager med mig fra den her bog. Jeg tror måske endda, den har ændret lidt ved mig… At acceptere sandheden kan være noget af det allersværeste i livet, men den her bog…den er bare magisk. Den kan lære os det på en måde, så det ikke virker belærende. Det er dét, den gjorde ved mig, uanset hvor ubehageligt det så end var.

• Okay. Jeg har længe gået og ledt efter en bog, der kunne give mig den helt store tudetur. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive denne. Ikke i så høj grad i hvert fald. Men hold nu op. Det startede allerede omkring side 50. Så gik det væk igen indtil slutningen. Ved slutningen af bogen taler vi ikke om en tåre eller to, nej, vi taler om et vandfald!! Jeg havde godt hørt, at den her bog ville “make you do the ugly cry,” og det skal jeg så sandelig også love for den gjorde! Aldrig, aldrig, aldrig har jeg vrælet så meget som til denne. Nej, ikke engang til The Fault In Our Stars. Det var meget værre her. Det var så slemt, at jeg virkelig skulle tage mig sammen for at trække vejret. Jeg var helt og komplet opløst! Uden sammenligning. Det er det bedste og smukkeste og værste jeg har læst, på en og samme tid.

Dislikes:

Bogen er stillet til rådighed af Gyldendal.

10 thoughts on “Monster

    • Irene Post authorReply

      Du vil ikke fortryde det. Sørg bare for at få fat i den illustrerede udgave, for illustrationerne understøtter så godt!

  1. Michelle Reply

    Den lyder da bare helt fantastisk den bog, og nu vil jeg selv have den endnu mere end jeg ville i forvejen.
    Illustrationerne alene lyder formidable!

    Det er så lækkert når man læser den her slags anmeldelser der ikke ligger noget skjult og bare er hudløst ærlig om ægte bogkærlighed. :)

    • Irene Post authorReply

      Det er de godt nok også.
      Den var overraskende svær at skrive. Hvordan formulerer man, hvor meget man har grædt, uden det virker overdrevent? Udover billeder altså.. Det er jeg trods alt for forfængelig til ;)

  2. Den lille Bogblog Reply

    Jeg elsker, at du ikke har nogen dislikes ift bogen – for ja, den er fantastisk. Selvom jeg havde luret, hvordan den ville ende, så var den så smukt skrevet (og illustreret), at den stille og roligt flåede mit hjerte itu. Pyha. Tårevædende oplevelse :-)

    • Irene Post authorReply

      Jeg prøvede at komme op med noget, men det blev noget vrøvl. Og hvorfor fiske efter noget, der slet ikke er der? :) Ja, den er temmelig forudsigelig, men det gjorde mig sjovt nok ingenting i den her. Snarere tværtimod. Havde nu også læst hvad temaet for bogen var og det giver jo så også handlingen ret meget væk.
      Av mit hjerte for en smuk bog!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *