Djævelens lærling

2040488Djævelens lærling – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #1 – 316 sider – Høst & Søn

Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går nu hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone.
ny4

Likes:

• Jeg har haft denne bog stående i over to år. Jeg har skævet til den nu og da, men tænkt at jeg gemte den, til jeg en dag havde lyst til noget lidt ligegyldigt fantasy. Åh hvor tog jeg bare fejl!! Den her bog er så sprængfyldt med humor, at det nærmest driver af siderne. Humoren er så tyk, at den ikke er til at skære igennem. Og det klæder bogen rigtig godt. For det bliver ved at være sjovt. Det bliver ikke for meget på ét eneste tidspunkt, og hvor er det bare fantastisk befriende.

• Dette er min første Bøgh Andersen bog, og som nævnt forventede jeg mig ikke ret meget. Jeg havde ikke regnet med, at bogen ville være så velskrevet, som det var tilfældet. Den var virkelig, virkelig godt skrevet. Det var varierende, spændende og nyskabende.

• Der er så meget “tilfældig ironi,” som er med til at forstærke mit indtryk af bogen. Alt virker så gennemtænkt. Ting, der virker som normen for os, er ikke normen i Helvede, og bliver derfor opfattet lidt ironisk, men det er jo alligevel “tilfældigt” – lidt svært at forklare, men jeg var i hvert fald vild med det. Alene navnene i bogen…de skriger langt væk af ironi og sarkasme.

• Det er en rigtig sød historie, Kenneth Bøgh Andersen har skrevet. Det er ikke rigtig noget, jeg har set tidligere, så for mig var ideen også ret ny, og jeg var stor fan. Jeg glæder mig til at læse videre.

Dislikes:

• Historien mangler lige den sidste action, for at få mig helt op at ringe. Den mangler “pageturner”-effekten og cliffhangerne. Jeg kørte mest på pga. humoren, og dét synes jeg alligevel er lidt synd. En smule mere action havde klædt bogen rigtig godt.

Prøv også:

Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen

Kærlighed ved første hik af Dennis Jürgensen

9 thoughts on “Djævelens lærling

  1. Den lille Bogblog Reply

    Enig – det er faktisk en ret underholdende bog. Jeg hørte serien som lydbøger for nogle år siden (det er forfatteren selv, der er oplæser, og han gør det rigtig godt), og det er en af de bedste danske fantasyserier, jeg har læst til dags dato.

    • Irene Post authorReply

      Det er du ikke den første, der siger. Jeg må se at få hørt noget! :) Det var alligevel lovende ord. Jeg glæder mig til mere!

  2. Simone Hagemann Reply

    Jeg havde lyst til at læse den i forvejen, men efter at have læst din anmeldelse har jeg jo virkelig lyst til at læse den lige nu! Det lyder som en rigtig god og sjov omgang :)

  3. Sanne Reply

    Det er en super god serie og jeg glæder mig så meget til den 5 til efteråret!
    Kenneth Bøgh Andersen gør det rigtig godt, og kan klart anbefale Julemandens død også. Der er lidt mere mystik og spænding, og humoren er igennem alle hans bøger (i hvert fald dem jeg har læst) :D

    • Irene Post authorReply

      Ih, hvor lyder det dog bare rart. Elsker humor i mine bøger! Og elsker endnu mere at opdage nye, danske forfattere :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *