Der er ingen ende på Paris

74085d7802a9699fc9d91014c4671c38Der er ingen ende på Paris – Ernest Hemingway – 272 sider – Lindhardt & Ringhof

”Der er ingen ende på Paris” blev oprindeligt udgivet i 1964 (tre år efter Hemingways død) redigeret af forfatterens fjerde hustru Maria Hemingway. Denne reviderede (og ny-oversatte) udgave er redigeret af forfatterens barnebarn Séan Hemingway og indeholder helt nye kapitler, som Sean mener hidtil har været holdt skjult for offentligheden.
Bogen er en skildring af forfatterens liv i det stimulerende kunstnermiljø i det 5. arrondissement i Paris i 20’erne med alle dets excentriske kunstnere, restauranter, caféer og kærlighedsmøder.

ny4

Likes:

• Utrolig fascinerende sprog. Den måde, Hemingway bruger sproget på, var virkelig en fryd for øjet. Jeg er meget begejstret for ham. Det var mit første møde med ham, og det er helt hundrede procent sikkert ikke mit sidste.
• Paris! What’s not to like?! Jeg elsker virkelig Paris, så at byen var omdrejningspunkt for næsten alle novellerne, var virkelig fantastisk. Jeg drømte mig selv ned på en fortovscafé i det lune forårsvejr, mens jazzen bare spiller ud af højtalerne. Det var utrolig nemt at leve sig ind i.• Introduktionen til andre forfattere. Hemingway præsenterer både F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. De sidste to kendte jeg ikke til tidligere, men denne samling af noveller har helt sikkert inspireret mig til at lære dem at kende. Samtidig satte den Fitzgerald i et andet lys, end jeg lige havde forestillet mig, og det har givet mig lyst til at genlæse The Great Gatsby, samt at læse hans øvrige værker, for at se, hvad jeg vil få ud af dem nu. Sjældent har jeg læst en bog, der i denne grad inspirerer til videre læsning og udvider mit perspektiv. Rigtig spændende!
• Jeg er nød til at fremhæve en særlig novelle, nemlig Om at skrive i første person, som virkelig satte tankerne i gang. Et sandt mesterværk, synes jeg. Utroligt, hvor meget han får sagt på blot 1½ side. En novelle, jeg får noget nyt (mere) ud af, for hver gang jeg læser den. Øvrige nævneværdige noveller er Den grimme lugt af løgn, Scott Fitzgerald og Sult var en god disciplin.

Dislikes:

• Novellerne var lige lovlig korte, men jeg fornemmer, at det er Hemingways stil, like it or not. Det betød dog, at det var lidt svært at komme ordentligt ind i alle novellerne, for før man fik set sig om, så sluttede de.
• Nogle af novellerne blev lige “sladrende” nok i forhold til de andre optrædende forfattere, men jeg kan godt se, hvorfor det var nødvendigt at skrive dem sådan. Det gav et ærligt indblik i Hemingways liv, og var med til at vise en side af forfatterlivet i Paris. Ikke desto mindre føltes det somme tider en kende ’sladder’ agtigt.

Prøv også:

Filmen Midnight in Paris.

Bogen er stillet til rådighed af Lindhardt & Ringhof.

3 thoughts on “Der er ingen ende på Paris

    • Irene Post authorReply

      Sådan bliver det fremover :) Eller, kun “prøv også,” når jeg har et bud selvfølgelig! ;) Ellers ville der jo i hvert Sherlock anmeldelse bare stå alle de andre Sherlock bøger :P

  1. Pingback: Solen går sin gang | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *