Adventskalender #3

I løbet af de fire adventssøndage vil jeg sætte fokus på danske ungdomsforfattere. Det gør jeg i samarbejde med fire forskellige forfattere, og i dag kan i møde Carina Evytt. Hun er netop nu aktuel med bogen Den Fredløse, som de fleste af jer nok allerede har set og beundret.

23214821Storbondens datter, Anna, og den unge tater, Rham, har begge svært ved at affinde sig med de forventninger som omgivelserne stiller til dem. Anna vil ikke giftes og have børn, og Rham vil ikke underkaste sig autoriteterne.
Et moderløst enhjørningeføl knytter bånd imellem dem, og på tværs af race og klasseskel oplever de for første gang forståelse og accept.
Men samtidig kommer en veltalende politiker til magten ved at sprede had og frygt blandt sine tilhængere med beskrivelser af taterne som tyve, mordere og hekse, som skal holdes nede med hård hånd. Dette bringer Rham i problemer med myndighederne, og Anna i problemer med naboerne da hun vælger at tage afstand fra fremmedhadet.
Snart må de begge indse at selv en drøm har sin pris, og deres forhold får så vidtrækkende konsekvenser at det trækker spor, ikke kun i Anna og Rhams liv, men i hele landsdelen det følgende årti
.

 

Du er lige nu aktuel med fantasyromanen ’Den fredløse.’ Hvordan adskiller den sig fra de øvrige romaner du har skrevet?
Hovedsageligt netop ved at den er fantasy hvor hovedparten af mine tidligere romaner er horror.
’Den fredløse’ foregår desuden i et gammeldags miljø og har to ret drømmende personer i hovedrollerne, så sprogligt er den lidt blødere og mere beskrivende end de andre som foregår i vores verden og tid.

Når historien er eviggyldig, bliver sted og tid ligegyldig.”Sådan beskrives din roman på Tellerups hjemmeside. Det kunne godt lede tankerne lidt hen på Romeo & Julie. Er det en inspirationskilde du har brugt? Hvor bliver du ellers inspireret henne?
Det er bogens indledende sætning, og tanken bag er at man ikke skal gå så meget op i hvor og hvornår den foregår, for tid- og stedfæstelse kan lægge en afstand til selve historien.
Miljøet minder meget om et bondesamfund i Nordens middelalder, men historiens konflikter er rent menneskelige og kunne lige så godt foregå i vore dage. I ’Den fredløse’ straffes de anderledes og de oprørske med heksebål, pisk og gabestok. Det er vi da heldigvis holdt op med i vores del af verden, men frygten for de mennesker vi ikke forstår, er stadig den samme, en fjer kan stadig blive til fem høns, og vi kan stadig blive grebet af lynch-stemning – eller måske bare vende ryggen til uretfærdigheder i stedet for at gribe ind.
Så nej, sætningen har ikke noget med Romeo & Julie at gøre. ’Den fredløse’ er også en kærlighedshistorie, men den er inspireret af frihed. Drømmen om frihed, oplevelsen af den, og alle de store og små ting i hverdagen som begrænser den.

Hvilke tanker har du gjort dig om det at skrive en ”historisk” fantasy roman, frem for en ren historisk roman?
Til at begynde med: Ikke en eneste.
For mig var det selve fortællingen der var det vigtige. Historien ville simpelthen ud, og så måtte genrebestemmelsen komme bagefter. Her måtte jeg så til gengæld også tænke det grundigt igennem.
Enhjørningerne gør den selvfølgelig til fantasy, men omvendt er enhjørningerne historiens eneste fantasy-element, og ikke engang magiske i historiens verden, så det ville være oplagt at omskrive dem til vilde heste og rette romanen ind til en rent historisk roman. Troede jeg.
Det viste sig dog meget hurtigt, at udover en ekstrem indre modvilje mod at opgive enhjørningerne, ville fortællingen være dybt urealistisk hvis jeg skulle holde mig til historiske facts. Det krævede nemlig ikke megen research at opdage at de tilstande som jeg beskriver for taterne i denne roman, er det rene vand sammenlignet med den historiske virkelighed.
I virkelighedens Norden havde taterne (sigøjnerne) slet ikke rettigheder som mennesker. De blev betragtet som en laverestående art, og det var endda lovligt at jage og dræbe dem for sportens skyld. Selv under de mest tolerante forhold var det almuens – de etniske skandinavers – ret at straffe enhver forbrydelse, opdigtet eller reel, med en hvilken som helst straf som almuen måtte finde retfærdig eller måske bare underholdende.
Under de vilkår ville den ene hovedperson næppe have overlevet længere end til side 20.

Rigtig mange (også jeg!) har beundret coveret på bogen. Har du selv været med inde over det? Hvad synes du selv om resultatet?
Jeg har selv været inde over i den udstrækning at jeg kunne sige ja eller nej til forslag og skitser, men jeg har vist ikke sagt nej en eneste gang i processen.
Selve idéen til lay out’et var min forlæggers, som syntes at coveret skulle udstråle noget gammeldags og eventyrligt. I stedet for at give den et moderne cover med modelbilleder ville han have den til at ligne en læderindbundet bog fra ’gamle dage’.
Herfra overtog forlagets grafikere, Henriette Hesselholdt og Danielle Finster som har lavet henholdsvis grafisk opsætning og cover, og efter min mening har de lavet den smukkeste bog nogensinde. Første gang jeg så den i virkeligheden, turde jeg dårligt røre den af frygt for at svine den til, og hele designet er gennemarbejdet helt ned i detaljerne. For eksempel starter hvert kapitel med ekstra stort begyndelsesbogstav som man ser det i gamle bøger.
Så jeg er vildt begejstret over resultatet og dybt beæret over at de har gjort så meget ud af bogen. Nu håber jeg så bare at historien kan leve op til det.

Det er mit indtryk, at forfatteres skriveproces er meget forskellig. Hvordan ser din typisk ud?
Min skriveproces er forholdsvis struktureret.
Tidligere havde jeg stort set hele plottet – i grove træk – i hovedet fordi jeg var bange for at skriftlig planlægning ville ødelægge kreativiteten i skrivefasen, men efter en skriveblokering for nogle år siden er jeg begyndt at bruge sceneoversigt og persongalleri.
Begge dele er dog i konstant udvikling på den måde at de til at begynde med er ret hullede og grove, men som historien skrider frem, og personerne bliver levende for mig, kommer der flere detaljer på.
Som hovedregel er sceneoversigten kun vejledende. Der er nogle punkter som historien skal igennem, men hvordan personerne kommer derhen, må ’de’ selv bestemme. På den måde er skrivefasen stadig kreativ, men jeg slipper for at skulle holde styr på samtlige detaljer i hovedet.

Ved du altid, hvor historien skal ende, eller skriver den sig selv?
Både og.
I ’Den fredløse’ var slutningen en del af den allerførste idé, så jeg vidste det på forhånd fordi den skrev sig selv.
Sådan er det i måske 8 ud af 10 tilfælde. Jeg kender sjældent slutningen i detaljer, men jeg har en idé om hvor jeg skal hen, og for det meste har jeg skrevet de sidste sider når jeg er omkring halvvejs i romanen i kronologisk rækkefølge.
Pudsigt nok oplever jeg tit at de sidste sider indeholder en overraskelse for mig selv, og den overraskelse er så selvfølgelig med til at forme plottet gennem historien.

Og så fem hurtige…

Sommer eller vinter?
Begge og ingen af dem. Min yndlingsårstid er efteråret, men en af de ting jeg elsker ved at bo i Danmark, er netop årstidernes skiften.

Sophie Kinsella eller Stephen King?
Stephen King fra 70érne og 80érne.
Jeg må tilstå at jeg ikke aner hvem Sophie Kinsella er.

Biograf eller teater?
Begge dele, men jeg kommer yderst sjældent i teateret.

Skov eller strand?
Helt klart skov. Jeg er vokset op i et skovløberhus ved Gribskov i Nordsjælland, så for mig er skoven et fristed hvor jeg kan genoplade batterierne.

Charter eller storbyferie?
Ingen af delene. Vi er ikke særligt gode til at holde ferie på ét sted, så vi foretrækker bilferie. Som regel ved vi nogenlunde hvor vi skal hen, men ruten bliver lagt på vejen, så når vi står op om morgenen, ved vi sjældent hvor vi er om aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *