Adventskalender #2 + konkurrence

I løbet af de fire adventssøndage vil jeg sætte fokus på danske ungdomsforfattere. Det gør jeg i samarbejde med fire forskellige forfattere, og i dag kan i møde Camilla Wandahl. Hun har skrevet en hel del bøger:

  • Veninder for altid 1-7
  • Søstre på de syv have 1-6
  • Et blodigt spil
  • Hjerte i vente
  • Så fandens forelsket
  • Ask konge taber
  • Havets tåre 1-2 – og en 3’er på vej
  • Som en tikken under huden

Den her post indeholder først forfatterinterview med Camilla Wandahl, dernæst en anmeldelse af Havets tåre #1 og til sidst en konkurrence.

Forfatterinterview

47171_4077_f0161165e42c4e9990c5a4a881b71e51_originalDin serie ’Havets Tåre’ handler om havfruer, men for mig var de meget unikke og lidt vampyr-agtige. Hvor kom den idé fra?

Faktisk startede historien om Lejla med at være en historie om en pige, der forelskede sig i en vampyr på et krydstogtskib. Senere blev han til en af ”Havets Sønner” (dog med ben) og først i anden version af romanen blev han en mere klassisk havmand med hale. Så man kan sige, at vampyr-idéen faktisk kom før havfrue-ideen! Jeg er dog meget glad for, at det er havfruer, jeg skriver om nu. Jeg elsker Twilight og Vampire Diaries, men jeg synes, der er virkelig mange vampyr-historier derude, så jeg føler mig lidt mere fri, når jeg skriver og researcher omkring havfruer og sirener. Jeg har også altid holdt meget af eventyret om Den Lille Havfrue (fx skrev jeg opgave om det i 10. klasse, hvor jeg sammenlignede Disneys version med H. C. Andersens version), så det har nok også spillet lidt ind på valg af paranormale væsner. Det er nemlig ikke første gang, jeg skriver historier, der foregår under havets overflade. Det er bare første gang, jeg får udgivet en af historierneJ

Jeg har beskrevet processen med at finde på bogen og havfolkene mere uddybet på min blog i indlæggene ”Sådan fandt jeg på Havets Tåre” del 1 og 2. (Se indlæggende her og her.)

Den handler også meget om valg; hvem er man, hvem vil man gerne være, skal man vælge den ene eller anden vej. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det tema?

Temaerne og budskaberne i mine romaner dukker ofte frem undervejs i skrivningen uden at jeg helt er klar over det. De følger jo ofte hovedpersonen (i dette tilfælde Lejla), og man kan vel i og for sig se hendes møde med havriget som et møde med ”voksenlivets” kærligheds og ansvarsområder og samtidig – især i bog 1 – som hendes måde at deale med sin angst og forældrenes skilsmisse på, hvis man gerne vil være analyseagtig. Men den slags overvejer jeg ikke, når jeg skriver. Der skriver jeg bare en historie, jeg synes er spændende om en person, jeg kan lide at fortælle om/ud fra. Og Lejla havde en ret stærk stemme, som det var super let at få til at flyde.

Jeg nød bogen, og læste den rigtig hurtigt, men jeg har indtryk af, at mange er lidt tilbageholden, da det virker som om, målgruppen for bogen er relativt ung. Hvad tror du, de ældre læsere kan få ud af din bog?

Jeg får mange breve fra læsere på 10-12 år, der er vilde med Havets Tåre, fordi den rummer nogle af de samme emner og samme type kærlighedshistorie som de længere paranormale romancer, men er lettere at gå til, da den er kortere. Jeg kan godt forstå, at ældre læsere gerne vil have en længere bog med et større univers at fordybe sig i. Det vil jeg jo også gerne selv, når jeg skriver, men den slags romaner er der jo mange af derude, fx kan jeg anbefale ”Unearthly”-serien om engle eller TV-serien om Vampire Diaries. Havets Tåre-serien har fra første idé været tiltænkt et format, der var lidt lettere at læse, så det har faktisk aldrig været et valg for mig, om jeg skulle skrive Lejlas historie ”letlæst” eller som YA. Den har hele tiden været i den form, den er nu.

Til gengæld vil jeg sige, at hvis man læser alle tre bøger i serien i træk (den 3. bog kommer til februar), så vil man selvfølgelig få et mere uddybet univers med en større kærlighedshistorie, flere kampe og mere af livet under havet. Og de tre bøger kunne vel i princippet have været udgivet samlet som én YA-bog. Personligt er jeg især glad for sirenerne; fugleagtige kvinder, der stjæler havfruers stemmer. Sirenen Silja er én af mine yndlings-karakterer fra mine egne bøger, og det var faktisk hende der primært drev min skrivelyst fremad i bog 2!

Men der er helt klart stof til flere bøger om livet under havet, og jeg kan ikke udelukke, at jeg en dag skriver en ”rigtig” YA om havfruer. Til gengæld kan jeg med meget stor sikkerhed sige, at Lejla og Seths historie slutter i ”Sjælens Bånd”, og at der ikke kommer flere bøger i dén serie. Selvom jeg godt ved, at man aldrig skal sige aldrigJ

Du er aktuel med en ny bog, ’Som en tikken under huden.’ Hvordan adskiller den sig fra hvad du ellers har skrevet?

”Som en tikken under huden” er langt mere poetisk og sprogligt ambitiøs end mine tidligere romaner. Den tager tråden op efter min debut ”Hjerte i vente” (2009) og efterskole-romanen ”Ask Konge Taber” (2013), og der er også en karakter (Mads), der går igen i gennem alle tre bøger. Men ”Som en tikken under huden” er anderledes, fordi jeg har arbejdet meget lyrisk med den. Den er enormt flowbaseret skrevet, og følger Vårs tanker ekstremt tæt. Vår er en pige, der løber på kanten af afgrunden, og da jeg skrev bogen, var jeg især optaget af at skildre det manipulerende forhold til hendes storesøster Idun og til T, som hun møder ude i skoven, og som kommer til at få ret stor betydning for hendes valg i forhold til livet og den spiseforstyrrelse, hun er på vej ud i.

Men når det er sagt, så er det næsten altid karaktererne og deres følelser og relationer, der interesserer mig, når jeg skriver, uanset om det er tweenbøger som ”Veninder for altid”, havfrue-romancer som ”Havets Tåre” eller ungdomsromaner som ”Som en tikken under huden”.

Det er mit indtryk, at forfatteres skriveproces er meget forskellig. Hvordan ser din typisk ud?

Det er forskelligt fra bog til bog. Men jeg ELSKER hurtigskrivning og alle former for powerwriting/friskrivning/uscensureret skrivning (kært barn har mange navne …). Jeg laver mange 20-minutters skrivninger, hvor ”alt er tilladt” for at finde mine hovedpersoners fortællerstemme. Sommetider kan jeg bruge disse skriveøvelser (fx bliver vandmands-scenen i ”Som en tikken under huden” ofte rost, og det var faktisk den første rigtige hurtigskrivning jeg lavede på dén roman, som jeg så selvfølgelig har redigeret efterfølgende), andre gange passer det slet ikke ind i den færdige bog (fx havde jeg en del scener med en ond havheks fra de første skriveøvelser på ”Havets Tåre”, og dem fik jeg slet ikke brug for). Så jeg kan virkelig anbefale at sætte sit ur på 20 minutter og så bare skrive derudad og se, hvad der kommer på papiret. Hellere skrive forkerte, mærkelige, dårlige ord end ingen ord. For de indfanger ofte en stemning, et glimt af en karakter eller et stykke sprogtone alligevel!

Men mere konkret kan jeg sige, at jeg altid skriver et ret hurtigt, råt første-udkast af mine bøger, som jeg så sender til mine redaktører. De kommer så med (ofte en hel masse!) kommentarer, og så skriver jeg manus i gennem igen, og igen, og igen … Det er en lang proces. ”Havets Tåre” var fx i gennem fem gennemskrivninger. Til gengæld behøvede 3. bog i serien (”Sjælens Bånd”) kun tre gennemskrivninger, for der kendte jeg universet, havfolket, magien – og jeg vidste, hvad historien skulle ende med.

Ved du altid, hvor historien skal ende, eller skriver den sig selv?

Det er forskelligt. I de fleste historier ved jeg, om de får hinanden/om de gode vinder/om hovedpersonen overlever – altså de allerstørste ting i slutningen. Men jeg ved ikke, hvordan det sker, og hvad der undervejs sker med bipersonerne. Fx var det nogle andre, der kom til at lade livet i ”Sjælens Bånd”, end jeg havde regnet med! Og det opdagede jeg først midt i kampens hede, da de forkerte personer begyndte at dø – og overleve. Og sådan synes jeg egentlig det er fint nok, at det er. For så kan jeg også selv blive lidt overrasket over handlingen!

Jeg har dog også prøvet at skrive mere efter en plan, da jeg skrev letlæsningsserien ”Søstre på De Syv Have”, for her var det vigtigt for mig, at hver bog sluttede med en cliffhanger, og at der var en tydelig overordnet historie (at Vana og Sam skulle redde deres mor fra Isheksen). Jeg planlagde hele serien samt hver enkelt bog efter ”The heroes journey” – men der endte også med at ske ting undervejs, som jeg ikke havde planlagt.

Og så fem hurtige…

Sommer eller vinter?

Jeg kan lide begge årstider. Men jeg elsker vinter-landskaber. Jeg var på Grønland sidste år, hvilket gav stor inspiration til både ”Som en tikken under huden”, ”Sjælens Bånd” og ”Den Iskolde Heks”.

Sophie Kinsella eller Stephen King?

Helt sikkert Sophie Kinsella! Jeg er vild med hendes bøger, det er faktisk nogle af de eneste bøger, der får mig til at grine højlydt. Mange ser dem som useriøs ”chick-lit”, men jeg synes bøgerne har masser at byde på. Ofte handler de om en kvinde med lavt selvværd, der finder ud af, at hun faktisk er dygtig til sit fag – samtidig med at hun kommer ud for en masse sjove oplevelser og møder kærligheden. LIGE noget for mig! Den eneste bog jeg har turdet læse af Stephen King er ”Om at skrive”, som jeg også gerne vil anbefale. Jeg gik engang i gang med en af hans gysere, som i øvrigt var enormt velskrevet. Men jeg nåede ikke engang hundrede sider ind i den, så syntes jeg stemningen var ALT for uhyggelig og måtte aflevere den igenJ

Biograf eller teater?

Jeg ELSKER musicals. Især i teatret. Og især Phantom of The Opera. Men jeg er nu også vild med en god biograf-film. Og der er større udvalg!

Skov eller strand?

Skov, helt sikkert. Jeg går LANGE ture med min hund i skoven. Jeg elsker skoven på alle årstider, faktisk især efterår – og vinter, når isen sætter sig som bjælder i min hunds pels (det elsker han dog ikke). Strande synes jeg er meget smukke, og vandet er rart at bade i, hvis det er meget varmt. Men jeg synes godt sand kan være ret irriterende, og på en strand er det ligesom alle vegneJ

Charter eller storbyferie?

Så må det nok blive charter. Jeg har været på mange charmerende rejser i Grækenland og middelhavs-området med charter. Storby synes jeg tit bliver noget med en masse stress og biler, men jeg har ladet mig fortælle, at det bare er fordi jeg ikke finder de rigtige (hyggelige) gader. Så måske har jeg glæden ved storby-fænomenet til gode! Aller-helst vil jeg rejse i de nordiske lande; Grønland, Island og Norge er mine seneste rejsemål. Jeg drømmer også om at se Alaska, Færøerne og Svalbard. Jeg kan godt lide den rå natur og synes, at den giver rigtig meget inspiration til min skrivning.

 

Anmeldelse

18624349Havets tåre – Camilla Wandahl – Camilla Wandahl #1 – 142 sider – Forum

Der kom et tidspunkt, hvor alt mistede sin betydning, og verden blev farveløs.
Det begyndte helt klart d. 19. juli, da jeg druknede.
Lejla drages til havet. Selv om det skræmmer hende. Det er, som om det kalder på hende. Samtidig er der noget mystisk over den lækre Seth, der ikke vil have, at
hun nærmer sig vandet. Havets Tåre er en overnaturlig kærlighedshistorie. Om at drukne uden at dø. Om at dø uden havet. Tror du på havfruer?

• • •

Den her bog var så meget bedre, end jeg troede, den ville være.

Den havde kærlighed, venskab, teenageproblemer osv.
Det vigtige når man læser den her bog er, at man hele tiden husker på, at den er skrevet for et yngre publikum. Det har betydning for handlingen, fordi alting sker meget hurtigt og uden de store baggrundsinformationer. Som voksen vil man gerne, at bogen er mere forklarende og lidt længere, men når den er skrevet til en ung målgruppe, så er det selvfølgelig nød til at være sådan her. Da jeg var 13, ville jeg jo også selv gerne have mine bøger korte og hurtige, og jeg ved, at jeg ville have elsket den her. Skrivestilen er simpelthen bare så fin og simpel, lige som det skal være.

Selve historien er rigtig god. Jeg har aldrig rigtig været fan af havfruer, så jeg blev virkelig glad over at se måden, hvorpå det fungerede i den her bog. Det var en helt speciel vampyr-havmænd-race, som jeg virkelig var vild med. Det var en rigtig godt udtænkt måde at behandle havfolk på.

Fantastisk bog. Jeg vil helt afgjort læse resten af serien.

ny4

 

Konkurrence

23400091Sammen med Camilla Wandahl udlodder jeg et eksemplar af Som en tikken under huden. Bogen lyder rigtig spændende, og jeg har den også selv liggende og vente til jeg får tid efter jul. Jeg tør næsten godt love, at det er en god og hurtig læseoplevelse.
Hvis du gerne vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar, hvor du kommenterer på anmeldelsen eller interviewet – og husk din mail!
Konkurrencen løber indtil næste søndag, 14/12, kl. 9, hvor jeg trækker en heldig vinder. Svarer vinderen ikke tilbage på mailen indenfor 48 timer, trækker jeg en ny vinder.
For at deltage, skal du have dansk adresse.

Held og lykke! :)

 

9 thoughts on “Adventskalender #2 + konkurrence

  1. Louise H. Reply

    Jeg synes ideen om powerwriting er rigtig god! Når man først begynder at tænke (for meget) over hvad man vil skrive, så kan man godt blive lidt hæmmet. Måske man skulle inddrage det i andre aspekter, som fx. opgaveskrivning :p

    louisehede1989@gmail.com

  2. Ann-Kristine Hald Reply

    Sikke et godt interview! Jeg har endnu ikke læst noget af hende, men det skal jeg helt klart til. Glædelig advent :)

  3. Trine229 Reply

    Har en lille forkærlighed for pre-teens bøger – men Camilla havde jeg aldrig hørt om! Men interviewet trigget helt klart min nysgerrighed – så er nødt til at checke hende ud nu!

  4. Bente Reply

    Meget interessant, det hun fortæller om hurtigskrivning. Jeg har ikke læst noget fra hendes forfatterskab endnu, men hun lyder spændende.

  5. Tanja Laursen Reply

    Herlig forfatterinterview… Jeg må indrømme det er en der er gået min næse forbi, men jeg får da helt lyst til at læse hendes bøger nu :)

  6. Nadia Reply

    Et rigtig fint og spændende interview. Camilla Wandahl er en virkelig dygtig forfatter, synes jeg, så jeg krydser fingre og håber bogen ryger min vej.

    bogvalg(a)gmail.com

  7. Tove Reply

    Kender ikke Camilla, men kunne afgjort godt tænke mig at lære hendes bøger nærmere at kende.
    Kan godt bruge noget læsestof lige nu, idet jeg efter en operation er lidt ukampdygtig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *