Paper Towns

23386202
Paper Towns – John Green – 336 sider – Høst & Søn

“Paper Towns” er historien om Margo og Q. Men også historien om et mysterium. Mysteriet om de mennesker, vi idealiserer så højt, at vi i vores jagt på at finde dem opdager, at vi leder efter de forkerte…
Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende. Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.
Historien om Margo og Q giver læseren mere end bare en sjov og romantisk fortælling, men også noget at tænke over – hvilket efterhånden er den bedstsælgende forfatters specialitet.

• • •

Med en anden slutning ville det have været fire stjerner. Hvad var selve formålet med bogen? Men måske er det pointen med bogen, at den skal afspejle livet?

Skrivestilen var meget genkendelig, det var ret tydeligt allerede fra start, at det her var en John Green bog, og jeg highlightede også en del sætninger. Jeg blev sågar helt filosofisk til tider! Haha. Men seriøst, den var rigtig velskrevet, og humoren var lige mig, så det var en rigtig god oplevelse.

I forhold til plotlinjen, så var jeg ret glad for den, men slutningen ødelagde det for mig. Jeg håbede bare på lidt mere. Jeg ved ikke helt hvad, men det er John Green, jeg er sikker på han kunne komme op med et eller andet. Det gjorde han så ikke. Eller også ville han ikke…

Jeg var vild med Q og Margo – indtil slutningen. Der tabte de den lidt, synes jeg. De blev lige pludselig “normale teenagere,” og det var ikke helt sådan jeg så dem i de første 80% af bogen… Det var ret meget en skam!
Jeg kunne også virkelig godt lide Qs venner, de var virkelig sjove. Især Ben med hans “stop, stop, jeg skal tisse!” – det er så meget mig! Haha ;)

ny3

3 thoughts on “Paper Towns

  1. Ilhja Reply

    Jeg var rigtig glad for slutningen. Jeg havde frygtet noget mere sukkersødt (så har jeg vidst ikke givet slutningen væk).

    Der var flere gange at jeg grinede højt og jeg elskede hvordan folk pludselig blev sig selv og tog et ansvar for sig selv og hinanden efter at det med Margo.

    • Irene Post authorReply

      Jeg havde både forventet dét, men også det modsatte egentlig. Helst ville jeg have en helt tredje løsning – som altså heller ikke var det, jeg fik. Hehe:)

  2. Marie Reply

    Haha jeg synes det er sjovt at du lige nævner det med ben og at han skulle tisse. For der tog jeg mig selv i at grinede. Jeg giver dig ret i slutningen. Jeg sød den var ret flad, og det virkerede bare som om at den skulle overstået. Og jeg kan ikke finde ud af om det er meningen med en åben slutning, eller hvad der sker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *