The Knife of Never Letting Go

6043848The Knife of Never Letting Go – Patrick Ness – Chaos Walking #1 – 479 sider – Walker

Todd Hewitt is the only boy in a town of men. Ever since the settlers were infected with the Noise germ, Todd can hear everything the men think, and they hear everything he thinks. Todd is just a month away from becoming a man, but in the midst of the cacophony, he knows that the town is hiding something from him — something so awful Todd is forced to flee with only his dog, whose simple, loyal voice he hears too. With hostile men from the town in pursuit, the two stumble upon a strange and eerily silent creature: a girl. Who is she? Why wasn’t she killed by the germ like all the females on New World? Propelled by Todd’s gritty narration, readers are in for a white-knuckle journey in which a boy on the cusp of manhood must unlearn everything he knows in order to figure out who he truly is.

• • •

Jeg ved ikke helt hvorfor, men den her bog var ikke helt mig. Jeg kunne faktisk ikke rigtig lide den.

Det hele startede fint ud, jeg kunne lide skrivestilen, miljøet og personerne. Men så skete der noget, som ændrede det hele for mig! Jeg kan ikke rigtig sige hvad det er, det vil afsløre en hel del, men det var et dårligt valg forfatteren lod sin hovedperson træffe, så meget kan jeg da sige.

Skrivestilen er temmelig speciel og fyldt med dialekt, hvilket betød at dialogerne kom til live i mit hoved. I starten var det lidt træls, fordi måden ordene er stavet på er lidt alternative, men det var kun lige indtil jeg var blevet vant til det.

Plottet…svært at sige noget uden samtidig at afsløre for meget, men som sagt kunne jeg rigtig godt lide starten. Midten var okay indtil førnævnte valg blev truffet, og så gik det altså bare stejlt nedad. Den trak ud, der skete ikke rigtig noget udover en masse tanker og snak, og ja, generelt blev jeg bare lidt træt af, at handlingen var sat på pause.

Personerne var ganske okay, Todd var rigtig fin lige indil, ja, det der omtalte valg… Han virkede slet ikke som en dreng på 12 år, men mere som en ung knægt på de 16 år eller sådan noget. Noget andet der var rart, var det kærlighedsdrama der ikke opstod. Det var så befriende! Det er bare en dreng og en pige, der prøver at overleve, og jeg elskede det.
Jeg er også nød til lige at nævne Manchee, hunden. Nøj, hvor han og Todd var et skønt makkerpar at følge!

Generelt en udmærket bog, som bare var 100 sider for lang og som tog en helt forkert drejning, som fik hovedpersonen til at fremstå desperat og ynkelig. Jeg er nok også bare lidt sart, når det kommer til sådan noget.

ny2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *